Love and Monsters

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Love and Monsters
Instruktør: Michael Matthews 
Produktionsår: 2020
Genre: Eventyr, action, komedie
Set på: Netflix

Hvis Love and Monsters var udkommet i mine yngre teenageår, tror jeg den var blevet en tro følgesvend, som jeg nok havde set mindst 100 gange på VHS. Men nu er filmen jo en moderne Netflix-produktion, udkommet i en tid, hvor de færreste nok ser deres yndlingsfilm igen og igen. Og fred være med det. Min pointe er bare at det er en film, som hvis man ser den på det rigtige tidspunkt i sit liv, har potentiale til at blive en del af ens filmiske DNA.  

Love and Monsters er produceret af folkene bag Stranger Things, hvilket giver god mening. Der er nemlig, som med nævnte succes-serie, tale om et throwback til 80’ernes eventyrfilm, som eksempelvis Back to the Future og Ghostbusters. Men hvor disse film var nyskabende, er der her i højere grad tale om et nostalgitrip. Og dog. Selvom Love and Monsters bygger på en skabelon af humor, eventyr, og monstre (som i de glade 80’ere), er den alligevel et frisk pust. Hele universet er virkelig flot bygget op, og man får følelsen af, at blive taget med på et forunderligt eventyr. Animationerne sidder lige i skabet, og underbygger det samlede udtryk perfekt. Historien er desuden godt og enkelt tænkt.

I Love and Monsters følger vi Joel, spillet med frisk energi af Dylan O’Brien, som er kendt fra Maze Runner-filmene. Joel bor i en koloni under jorden. Dette er et resultat af monster-apokalypsen, hvor jordens insekter, og andre dyr, har muteret sig til kæmpe-monstre. Dette skete da man skød en asteroide ned, med dertilhørende giftigt muterende nedfald. Monstrene slog 95% af jordens befolkning ihjel, og en del af de resterende mennesker bor nu i bunkere under jorden. Joel savner dog sin ungdomskæreste Aimee, og beslutter sig for at rejse 140 km. over den farlige landjord, for at nå hendes koloni. Dette bliver selvsagt en farlig, men også eventyrlig rejse.

Joels færd er skåret lige efter eventyr-filmenes skabelon. Han møder nogle mennesker undervejs, som lærer ham om overlevelse i monstrenes verden, og han møder en tro følgesvend i hunden Boy. Udover det skal han se diverse virkelig spøjse, og til tider uhyggelige skabninger i øjnene – før han kan nå sin elskede Aimee. Der er ikke tale om et eventyr i en skala som eksempelvis Indiana Jones, men alligevel når man vidt omkring, og man får en relation til Joe og hans mission. Det er en farverig, underholdende, og til tider rørende rejse man som seer kommer på, og hvad mere kan man ønske sig af en eventyrfilm.

Love and Monsters er på ingen måde en original film, eller et storværk ud i eventyr-genren. Men den er underholdende, sjov, rørende, og virkelig flot lavet. Så hvis man trænger til en omgang let eskapisme, er den et rigtig godt bud.

Love and Monsters 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨                


Seneste

The Silencing

The Silencing går på ingen måde over i thriller-historien, men hvis man har hang til dystre mordgåder og menneskejagt, kan den snildt anbefales.

Klub Kranium (Dark Blossom)

Tre nordjyske emoer. En coming-of-age fortælling. Et smittende bekendtskab. Klub Kranium er en charmerende dokumentarfilm på dette års CPH:DOX

Pusher

Brutalt indblik i den københavnske underverden, og den organiserede narkohandel der foregår der.
Nicolas Winding Refn og Kim Bodnia sprænger alle rammer i dette mesterværk!

Soldaten

Råt og usminket portræt af et menneske med krigstraumer.
Den stiller skarpt på alternative behandlingsformer og giver desuden et meget ærligt fokus på mennesket fremfor diagnosen PTSD.

Red Screening

Red Screening kan på det varmeste anbefales. Den er ikke for sarte sjæle, da den er ganske eksplicit i sine blodsudgydelser, men alle fans af horror-genren burde hilse den velkommen.

Raising A School Shooter

Det dansk/svenske instruktørpar Frida og Lasse Barkfors stiller skarpt på skoleskyderier i USA og de forældre, som står tilbage med deres børn som mordere. En skræmmende vigtig dokumentarfilm på dette års CPH:DOX.

A Man and a Camera

En mand tøffer rundt i en lille hollandsk by med et kamera, filmer folk og siger ikke ord. Lyder det mærkeligt? Det er det også. A Man And A Camera lever i den grad op til titlen.

De Skrigende Halse

Hylemorsomt indblik i 80’ernes punkmiljø i København.
Folk er nogle idioter, der tager sig selv alt for højtideligt.
Undtagen Ronni-drengen, der bare prøver at please alle andre, og undgå at skide i bukserne….. Men altså det er svært, når man tager nervemedicin, og der kommer blod i lokummet!