Originaltitel: Pieces of a Woman
Instruktør: Kornél Mundruczó
Produktionsår: 2020
Genre: Drama
Set på: Netflix
Pieces of a Woman starter med en hjemmefødsel, en lang åbning, som er intens, smuk, og samtidig nervepirrende som en scene fra en top-thriller. Scenen sætter også den tragiske dagsorden for dette sorg-drama, da babyen desværre ikke overlever. Parret som skal igennem denne triste oplevelse er Martha, spillet af Vanessa Kirkby, og hendes mand Sean, spillet af Shia LaBeouf. Vanessa Kirkby er i øvrigt Oscar-nomineret i kategorien “bedste kvindelige hovedrolle” for denne rolle, hvilket man sagtens kan forstå. I det hele taget er skuespillet i filmen af meget høj kaliber. Shia LaBeouf brænder stærkt igennem som den brovtende broarbejder, som mangler en ventil for sine følelser, omkring tabet af sin lille pige. Ellen Burstyn spiller moren til Martha, en velhavende kvinde med høje idealer. Hun er ganske enkelt suveræn.
Den første del af filmen står stærkt, som et intenst smukt drama omhandlende sorgen, og de indestængte følelser Martha og Sean imellem. Martha lukker sig om sig selv, og Sean er ved at eksplodere, da han, som nævnt, ikke kan få afløb for sine følelser. Hans svigermor lægger ikke skjul på, at hun helst havde set en anden mand som hendes svigersøn, men de allierer sig alligevel i en vis grad, i et forsøg på at få jordemoderen, som hjalp til med fødslen, straffet.
Vinklen med at gå efter den stakkels jordemoder, virker i min optik absurd. Ikke mindst da vi jo som seer er med til fødslen, hvor man observerer en i høj grad professionel og empatisk jordemoder, som gør sit bedste. Hun opfordrer oven i købet parret til at blive kørt på hospitalet, hvilket Martha afviser. Det er ikke nødvendigvis en urealistisk vinkel, men sagen omkring jordemoderen skurrer nu alligevel, da jeg tænker filmen ville have stået stærkere, hvis fokuset hovedsageligt havde været på Martha og Seans indbyrdes relation og sorg. I stedet får netop den relation lov til at fise ud, uden den store forløsning. Vi bliver desuden også introduceret til at Marthas mor har begyndende demens, en ting som ikke bidrager til historien, da det ikke bliver brugt til noget som helst.
Jeg vil på det varmeste anbefale at se Pieces of a Woman for dens stærke scener, og dens sublime skuespil. Overordnet set er der tale om et godt og rørende drama, med nogle store højdepunkter. Det samlede indtryk bliver dog noget forstyrret af ovennævnte fokus på retssagen mod jordmoderen, og egentlig også svigermors demens. Begge unødvendige for fortællingen om sorgen, og hvordan den håndteres af Martha og Sean – og truer med at splitte dem. Jeg vil gå så langt og sige, at retssagen spænder ben for parforholds-dramaet, hvilket er ærgerligt, da det, efter min mening, er det interessante i Pieces of a Woman.
