Spider-Man. No Way Home

Karla Barsøe Schophuus

Karla Barsøe Schophuus

Originaltitel: Spider-Man: No Way Home

Instruktør: Jon Watts

År: 2021

Genre: Superhelte, action.

Biografpremiere: d. 16. dec. 2021


No way home er den tredje og sidste film i Marvels Spider-Man trilogi. Og den er uden tvivl den bedste.

Én af grundene til det, synes jeg er selvfølgelig alle de fantastiske skuespillere, der er lykkedes Marvel at få med i filmen.

Skuespillerne fra alle de gamle Spider-Man-film, som fx Willem Dafoe, Alfred Molina, Jamie Foxx osv.
No Way Home er ligesom de to forrige film produceret af Jon Watts, Kevin Feige og Amy Pascal. Filmen har Tom Holland som Peter Parker/Spider-Man, Zendaya som Michelle “MJ” Jones, Jacob Batalon som Ned Leeds, Benedict Cumberbatch som Dr. Stephen Strange, og så selvfølgelig alle de “nye” superskurke.

Filmen følger Peter Parker efter hans identitet som Spider-Man er blevet afsløret. Han forsøger at fortsætte sit normale liv, med sin bedste ven og kæreste. Men det bliver sværere og sværere, fordi folk konstant beskylder ham for Mysterios død. Politiet bliver ved med at afhøre Peter for at få ham til at indrømme mordet og det ender med at Peter opsøger Dr. Strange i håbet om at han kan få alle til at glemme, at han er Spider-Man. Men i forsøget på at ændre på formularen, så Peters venner stadig ved han er Spider-man, går det hele galt og det ender med at formularen i stedet begynder at trække superskurke ind fra andre universer, som alle sammen ved at Peter er Spider-man. Det er bare ikke den rigtige Peter ifølge de nye skurke.

Jeg er altid meget imponeret over Marvels film. Dette er bestemt heller ikke nogen undtagelse.

Jeg synes det er fantastisk, hvor meget arbejde der bliver lagt i filmene og derfor er resultaterne også fænomenale. Det er meget imponerende med “nye nye versioner” af de “gamle skurke”. De gamle Spider-Man-film er selvfølgelig meget ældre og derfor var kvaliteten (rent teknisk) ikke lige så god, som film kan laves den dag i dag. Derfor synes jeg det er meget imponerende hvordan Marvel har fået skurkene til at passe ind i de nye film, mens de stadig virker som de samme gamle karakterer, fordi det er de samme skuespillere.

Hvis man ikke har set de gamle Spider-Man-film giver det hele stadig god mening og de gamle karakterer virker ikke malplacerede på nogen måde.
Jeg synes helt sikkert No Way Home er den bedste af Marvels Spider-Man-film. Jeg har stadig ikke set alle de gamle, så jeg kan ikke sammenligne de nye og gamle. Marvel har arbejdet meget med Spider-Man som karakter de sidste år. Og jeg synes de har fået skabt en rigtig interessant historie, der involverer så meget mere end den originale fra tegneserierne. Jeg synes også Marvels Spider-Man-film er blevet bedre og bedre med årene.

Der er rigtig mange fantastiske scener i filmen. Foruden de vildt seje kamp scener, er de følelsesladede øjeblikke også rigtig godt lavet. I slutningen er der, uden at afsløre for meget, en meget følelsladet scene mellem Peter og MJ. Én af mine yndlingsscener er også den mellem Peter og May hvor vi hører den originale sætning “With great power comes great responsibility”, som var Onkel Bens vise ord til Peter Parker. Men siden han ikke er med i de nye film, er det May der denne gang overbeviser Peter om at han ikke skal give op.

No Way Home er virkelig en af de bedste film jeg har set i år. Den er rigtig godt lavet og det er tydeligt at se, at der er blevet arbejdet rigtig hårdt på at gøre den helt perfekt. Den er mega spændende og jeg elsker alle plot twistene. Og derfor kan jeg slet ikke vente til den kommer på streaming, så jeg kan se den igen og igen.

Spider-Man: No Way Home får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!