Sometimes In April

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Sometimes In April

Instruktør: Raoul Peck

År: 2005

Genre: Drama

Kan streames på HBO MAX

I april 1994 startede det grusomme folkemord på det meste af Rwanda’s tutsi-befolkning. På otte måneder slagtede Hutuer op mod 1. million tutsier og moderate hutuer,  i det der skulle vise sig at være historiens mest “effektive”, og nidkære folkemord.

Målt på antallet af drab på så kort tid, overgik det alt andet – selv Holocaust.

…..og der var ikke gaskamre eller andet modbydeligt teknologisk hejs. Nej de fleste blev hakket ihjel med macheter. Råheden og brutaliteten i denne form gør det hele så meget mere ubehageligt og uhyggeligt.

Ti år efter udkom filmen, Hotel Rwanda. En fremragende film, der omhandlede netop dette.

Den fik en masse omtale, og flere Oscarnomineringer, og tog dermed også en masse opmærksomhed fra Sometimes In April, der udkom året efter.

Det er lidt ærgerligt, da jeg personligt mener den er ligeså stærk som sin berømmede forgænger. Den har ikke en kæmpe produktion med uendelige penge i ryggen, så den fremstår mere rå og upoleret. Det giver den det ekstra lag af realisme og ubehag.

Idris Elba spiller Augustin, en officer i Rwandas hær.

Han kone og børn er er halvt tutsier/halvt hutuer, han selv er hutu.

Vi følger ham, da han ti år efter folkemordet er i Tanzania, for at overvære retssagen imod hans bror, Honoré, der er anklaget for at være aktiv deltager i organiseringen af folkemordet. Han arbejdede for Rwanda’s nationalradio, der spillede en enorm rolle i igangsættelsen af de mange hundredetusinder af drab.

Igennem flashbacks ser vi hvordan Augustin – og til dels hans bror er kommet dertil, og hvilke ofre Augustin har måttet yde.

Idris Elba er stor og stærk, og ligner en mand der kan krølle dig sammen, og skylle dig ud i lokummet. Men der er en blidhed over ham, noget med hans øjne. Hans blik rummer en sårbarhed, der får mig til at glemme hans fysiske fremtoning. Han rammer rollen helt perfekt, netop pga. hans eminente evne for at udnytte begge dele. Han burde få flere bærende roller, der viser hans talent og spændevidde, for han er alt for undervurderet. Han er simpelthen hamrende dygtig.

Vi runder af

I Sometimes In April vises det pinligt effektivt, hvor lidt den vestlige verden gad bekymre sig om det lille land i det centrale Afrika. Et klip viser TV-nyhederne i USA, hvor nyheden om Kurt Cobains selvmord er hovedhistorien, og uhyrlighederne i Rwanda en mindre parentes, et par sætninger værdigt, også ikke mere.

Jeg plejer ikke at blive synderligt ramt af (på film!) at se andres manglende privilegier, sat op mod min egen overpriviligerede tilværelse, men her blev jeg dog dybt berørt af at se hvor skæv og elendig verden kan se ud.

Dette adskiller Sometimes In April fra film som Hotel Rwanda og Schindlers Liste. Denne film fremstår mere som et realistisk billede på virkeligheden..

Sometimes In April får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: