Sometimes In April

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Sometimes In April

Instruktør: Raoul Peck

År: 2005

Genre: Drama

Kan streames på HBO MAX

I april 1994 startede det grusomme folkemord på det meste af Rwanda’s tutsi-befolkning. På otte måneder slagtede Hutuer op mod 1. million tutsier og moderate hutuer,  i det der skulle vise sig at være historiens mest “effektive”, og nidkære folkemord.

Målt på antallet af drab på så kort tid, overgik det alt andet – selv Holocaust.

…..og der var ikke gaskamre eller andet modbydeligt teknologisk hejs. Nej de fleste blev hakket ihjel med macheter. Råheden og brutaliteten i denne form gør det hele så meget mere ubehageligt og uhyggeligt.

Ti år efter udkom filmen, Hotel Rwanda. En fremragende film, der omhandlede netop dette.

Den fik en masse omtale, og flere Oscarnomineringer, og tog dermed også en masse opmærksomhed fra Sometimes In April, der udkom året efter.

Det er lidt ærgerligt, da jeg personligt mener den er ligeså stærk som sin berømmede forgænger. Den har ikke en kæmpe produktion med uendelige penge i ryggen, så den fremstår mere rå og upoleret. Det giver den det ekstra lag af realisme og ubehag.

Idris Elba spiller Augustin, en officer i Rwandas hær.

Han kone og børn er er halvt tutsier/halvt hutuer, han selv er hutu.

Vi følger ham, da han ti år efter folkemordet er i Tanzania, for at overvære retssagen imod hans bror, Honoré, der er anklaget for at være aktiv deltager i organiseringen af folkemordet. Han arbejdede for Rwanda’s nationalradio, der spillede en enorm rolle i igangsættelsen af de mange hundredetusinder af drab.

Igennem flashbacks ser vi hvordan Augustin – og til dels hans bror er kommet dertil, og hvilke ofre Augustin har måttet yde.

Idris Elba er stor og stærk, og ligner en mand der kan krølle dig sammen, og skylle dig ud i lokummet. Men der er en blidhed over ham, noget med hans øjne. Hans blik rummer en sårbarhed, der får mig til at glemme hans fysiske fremtoning. Han rammer rollen helt perfekt, netop pga. hans eminente evne for at udnytte begge dele. Han burde få flere bærende roller, der viser hans talent og spændevidde, for han er alt for undervurderet. Han er simpelthen hamrende dygtig.

Vi runder af

I Sometimes In April vises det pinligt effektivt, hvor lidt den vestlige verden gad bekymre sig om det lille land i det centrale Afrika. Et klip viser TV-nyhederne i USA, hvor nyheden om Kurt Cobains selvmord er hovedhistorien, og uhyrlighederne i Rwanda en mindre parentes, et par sætninger værdigt, også ikke mere.

Jeg plejer ikke at blive synderligt ramt af (på film!) at se andres manglende privilegier, sat op mod min egen overpriviligerede tilværelse, men her blev jeg dog dybt berørt af at se hvor skæv og elendig verden kan se ud.

Dette adskiller Sometimes In April fra film som Hotel Rwanda og Schindlers Liste. Denne film fremstår mere som et realistisk billede på virkeligheden..

Sometimes In April får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.