Snatchers

Snatchers
Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Snatchers
Instruktør: Stephen Cedars, Benji Kleiman
Produktionsår: 2019
Genre: Gys / Sci-Fi / Komedie
. Er udkommet på blu-ray.

Jeg tvivler på at jeg nogensinde havde fået kendskab til filmen Snatchers, hvis jeg ikke havde fået tilbudt et eksemplar på blu-ray til anmeldelse. Efter lidt søgen på Imdb fandt jeg ud af, at der var tale om en horror / sci-fi-komedie, og efter hvad jeg kunne læse en ret vellykket en af slagsen. Så jeg sagde ja tak.

Snatchers er instrueret af de relativt uprøvede navne Stephen Cedars og Benji Kleiman, og ud fra Snatchers historik, kan man ikke andet end tænke, at der er tale om et hjertebarn for de to instruktører. De filmede først Snatchers som en seks minutter lang kortfilm i 2015, derefter som en web tv-serie i 2017, og så til sidst en spillefilm i 2019. Sidstnævnte er redigeret sammen af nye optagelser, samt optagelser fra serien. Man bliver helt forpustet ved tanken. 

Snatchers har en skør historie, og man kan vel kalde den en slags horror-crazy-komedie. I filmen, som foregår i et high school miljø, bliver vores hovedperson Sara gravid efter sin seksuelle debut. Faren er den populære og ekstremt goofy Skyler. Da Sara er klar til at føde, allerede dagen efter akten, må hun sande at noget er grueligt galt, og ud kommer da også to klamme alien-parasitter. Disse to bæster går hovedkuls i gang med at fortære alt, hvad de kan komme i nærheden af, og selvsagt vil de også gerne formere sig.

Det ville være at strække den at kalde filmen uhyggelig, men faktisk er disse aliens både klamme og godt tænkte. De hægter sig, via deres hale, fast i nakken på folk, og tager dermed kontrollen over dem. Selve bæstet sidder så på hovedet og ser olmt ud. Det er absurd, ækelt, og ganske morsomt. 

Filmens styrke er netop, at den på ingen måde tager sig selv seriøst (hvilket også ville være svært). Den lykkedes med at være sjov i form af grænsesøgende humor og dialog, og langt hen af vejen fungerer det. Uden at nå samme højder, kunne man kalde den sci-fi-gyserens svar på Superbad.

Til trods for lutter ukendte ansigter på rollelisten (udover Amy Landecker fra serien Transparent), er skuespillet også gedigent, og med en god fornemmelse for komisk timing. 

Hvis man er i humør til at slå hjernen fra og blive godt underholdt (uden fine fornemmelser), kan det godt betale sig at give Snatchers en chance. Man skal dog være forberedt på at den er gak.     

Snatchers får: 4 ud af 6 hamre 
🔨🔨🔨🔨                

Tak til Pr Nordic

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.