Snatchers

Snatchers
Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Snatchers
Instruktør: Stephen Cedars, Benji Kleiman
Produktionsår: 2019
Genre: Gys / Sci-Fi / Komedie
. Er udkommet på blu-ray.

Jeg tvivler på at jeg nogensinde havde fået kendskab til filmen Snatchers, hvis jeg ikke havde fået tilbudt et eksemplar på blu-ray til anmeldelse. Efter lidt søgen på Imdb fandt jeg ud af, at der var tale om en horror / sci-fi-komedie, og efter hvad jeg kunne læse en ret vellykket en af slagsen. Så jeg sagde ja tak.

Snatchers er instrueret af de relativt uprøvede navne Stephen Cedars og Benji Kleiman, og ud fra Snatchers historik, kan man ikke andet end tænke, at der er tale om et hjertebarn for de to instruktører. De filmede først Snatchers som en seks minutter lang kortfilm i 2015, derefter som en web tv-serie i 2017, og så til sidst en spillefilm i 2019. Sidstnævnte er redigeret sammen af nye optagelser, samt optagelser fra serien. Man bliver helt forpustet ved tanken. 

Snatchers har en skør historie, og man kan vel kalde den en slags horror-crazy-komedie. I filmen, som foregår i et high school miljø, bliver vores hovedperson Sara gravid efter sin seksuelle debut. Faren er den populære og ekstremt goofy Skyler. Da Sara er klar til at føde, allerede dagen efter akten, må hun sande at noget er grueligt galt, og ud kommer da også to klamme alien-parasitter. Disse to bæster går hovedkuls i gang med at fortære alt, hvad de kan komme i nærheden af, og selvsagt vil de også gerne formere sig.

Det ville være at strække den at kalde filmen uhyggelig, men faktisk er disse aliens både klamme og godt tænkte. De hægter sig, via deres hale, fast i nakken på folk, og tager dermed kontrollen over dem. Selve bæstet sidder så på hovedet og ser olmt ud. Det er absurd, ækelt, og ganske morsomt. 

Filmens styrke er netop, at den på ingen måde tager sig selv seriøst (hvilket også ville være svært). Den lykkedes med at være sjov i form af grænsesøgende humor og dialog, og langt hen af vejen fungerer det. Uden at nå samme højder, kunne man kalde den sci-fi-gyserens svar på Superbad.

Til trods for lutter ukendte ansigter på rollelisten (udover Amy Landecker fra serien Transparent), er skuespillet også gedigent, og med en god fornemmelse for komisk timing. 

Hvis man er i humør til at slå hjernen fra og blive godt underholdt (uden fine fornemmelser), kan det godt betale sig at give Snatchers en chance. Man skal dog være forberedt på at den er gak.     

Snatchers får: 4 ud af 6 hamre 
🔨🔨🔨🔨                

Tak til Pr Nordic

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!