Originaltitel: Sisu
Instruktør: Jalmari Helander
År: 2023
Genre: Action, krig
Kan bl.a. streames på Blockbuster
Hvordan bliver historier til myter og sagn? Fortællinger, der næsten er umulige at tro på, men som man alligevel bliver draget af. Spændende fortællinger, man kan høre igen og igen.
Sådan er det også med historier om legender. Røver og-heltehistorier om folk, som gjorde det umulige,- dét andre dødelige mennesker ikke kunne gøre.
Sådan én er Aatama. Han er ham alle ved hvem er i en stor del af Finland, eller mere præcist Lapland, hvor vores lever sit stille liv. Som en anden “Babushka” fra John Wick-filmene, er han en heroisk bøhmand, som slagter alle på sin vej. Men kun, hvis man fucker med ham. Ellers lever han sit rolige liv som guldgraver i ødemarken med hans hund og hans hest.
Hvis du er en smule forvirret, så er det helt ok. Du tænker sikkert, hvad legende-snak, myter, røverhistorier, John Wick, guldgraver og Lapland har noget med hinanden at gøre.
Men det hele er egentlig ret simpelt i Sisu.
Det handler om den aldrende Aatama, som bor alene i det øde Lapland. Året er 1944. Aatama er tidligere soldat i den finske hær, og kæmpede tidligere i Vinterkrigen. Men da hans kone og barn bliver slagtet af russerne, bliver han en enmandshær, som slår over 300 russere ihjel. På egen hånd.
Denne usandsynlige historie får en konvoj af nazister på tilbagefærd opsnappet. De har næste lige mødt ham og truet ham til døden. Lyder det som en sindsygt dårlig idé? Man fucker da ikke med ham der går under navnet “den udødelige”. Så er man sgu selv ude om det.
Nå ja, så glemte jeg at fortælle at Aatama med næb og klør holder fast på en kæmpe sæk guld han har fundet af starten af filmen. Sådan noget gi’r man da ikke til nogen og slet ikke til ækle og væmmelige nazister, vel?
Jeg er en sucker for kreative actionfilm, som muligvis er usandsynlige, men er fuldstædigt ligeglade og som går all the way alligevel. Sådan én er Sisu.
Instruktøren bag er finske Jalmari Helander, som tilbage i 2010 lavede den dejligt overdrevne horror-actionfilm, Rare Exports, med en ond julemand i centrum. Her beviste Helander sit talent for absurd og mørk komik. Sådan er det også med hans nye film, hvor man skraldgriner, når nazisterne bliver hakket til plukfisk af Aatama.
Man kan tydelige mærke hans facsination og kærlighed til The Inglorious Bastards fra 1978, men bestemt også Tarantinos version fra 2009. Råt, (u)realistisk og b-films inspireret. Men man tænker bestemt også John Wick-filmene i de kreative mord undervejs og samtidig også en snert af Mad Max: Fury Road og Mission Impossible-filmene.
Ja, det er bestemt ikke kedeligt, men jeg kan heller ikke huske hvornår jeg nogensinde har set en actionfilm, hvor en nazist får kastet en landmine i hovedet af vor helt. Eller en actionfilm, hvor vor helt overlever et flystyrt, overlever et maskingeværs regn af kugler med et lig som skjold på ryggen OG overlever en hængning?!?!
Jorma Tommila er brusk og arrig i rollen som “den udødelige” Aatama, og i det hele taget helt perfekt castet. Med ar på sjæl (og krop) er han dejlig troværdig som soldaten der aldrig kan eller vil dø. Han siger næsten ikke et ord gennem hele filmen, men det er også fuldstændig unødvendigt, når man tale gennem sine bare næver.
Det trækker ned at alle snakker engelsk i filmen (selv nazisterne) og kun lade voice-overen fortælle på finsk. Men, det ændrer ikke på at Sisu stadig er en herlig voldsfest for alle pengene, som aldrig når at kede sit publikum.
Sisu er i øvrigt finsk og betyder noget i retningen af, at man knytter hænderne, bider tænderne sammen og klarer sig igennem, hvad end man står overfor.
Så bid tænderne sammen, og indløs billet til en voldsorgie uden lige i en biograf nær dig!
Sisu får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
