Showgirls

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Paul Verhoeven.
Genre: Drama/So bad it’s good
År: 1995
Filmen streames på: Viaplay og Blockbuster

Den værste film nogensinde…
Elendigt skuespil…
Dybt til grin, og spild af penge…

Et charmerende lys, midt i den filmiske elendighed

Showgirls fik en hård medfart da den kom, og den bliver stadig sablet ned af de fleste mennesker med bare en smule omløb oveni hovedet.
Det er heller ikke verdens bedste film, men det er heller ikke en film, der har fortjent sit ry, som ren rå filmisk afføring.
Paul Verhoeven’s stripperfilm deler forståeligt vandende. Den er lidt af hvert. Underholdende, dårlig, kitsch, elendig, dybt charmerende…
Okay, skuespillet er dælme ikke ret godt, og handlingen er på en god dag tilforladelig.
Den kan dog noget alligevel…
Måske er det Elizabeth Berkeley i hovedrollen som Nomi Malone, der fyrede godt op under mine teenagehormoner. Hun lader ihvertfald ikke meget tilbage at ønske i den mange strip- og sexscener?
Måske er det det faktum, at der alligevel gemmer sig lidt handling et sted inde midt i katastrofen?
Måske er det fordi jeg synes den giver et (i mine øjne) realistisk billede af en branche, hvor man er sig selv nærmest, og hvor dine bedste venner også er dine fjender?
Elizabeth Berkeley spiller ikke ligefrem til en Oscar, men hun er sgu charmerende, og hun spiller alligevel rollen troværdigt.
Jeg elsker hendes spil i scenen, hvor hendes mentor og obstruerende kollega, Cristal (en altid seværdig Gina Gershon) “skvatter” ned af trappen.
Nomi står som uskylden selv, og har da overhovedet intet gjort galt.
Den naive pige, der kommer ind i en benhård branche, men hurtigt lærer at spille rænkespillet, og være iskold.

“There’s always someone younger and hungrier coming down the stairs after you.”

….og indrømmet; jeg synes hun er pivfræk – det spillede nok også ind, da jeg som teenager så den flere gange.
Ved et gensyn for nogle år siden, opdagede jeg at gode gamle Kyle “Agent Cooper” MacLachlan også er med, og han kommer altså i nærkontakt med Berkeley – den poolscene der(!!!).

Showgirls er ikke et mesterværk, den er måske ikke engang god, men den fortjener dog lidt ros for at være charmerende og underholdende.
Jeg har en idé om, at jeg står meget alene med den holdning? Sådan skal det vist også være.

Showgirls får 3/6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

© Disney

Robin Hood

For mig er dette Disney’s bedste værk.
Det er ikke dybt og nyskabende som Løvernes Konge, eller visuelt betagende som Bernard Og Bianca: SOS Fra Australien.
Den er derimod “bare” charmerende og fuldstændig uimodståelig.

Volver

Nicolai har denne gang anmeldt Pedro Almodóvars Volver, som er en smuk og rørende film, som perfekt balancere mellem humor og reel alvor og som virkelig godt fortæller en historie om både at forsvinde og vende tilbage til fortiden.

Barking Dogs Never Bite

Stærk debut fra den koreanske mester!
Sort humor, skæve karakterer, og et lille drys gys, danner ramme om en stærk film.

One Flew Over The Cuckoo’s Nest

Nicolai har denne gang anmeldt en af de største og bedste film-klassikere nogensinde, om jagten på frihed i en lukket tilstand og spørgsmålet om hvem der er normal og hvem der er sindssyg.

The Lost City

Forudsigeligt, romantisk tjubang-eventyr? Who cares, for Bullock og Tatum er forrygende sammen på skattejagt i The Lost City, som er underholdende fra start til slut.

Nightmare Alley

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

C’mon C’mon

Andreas har set, hvad der meget muligt kan gå hen og blive årets film.
Skøn feel good og eftertænksomt drama i visuelle og lydmæssige klæder i mesterlig klasse. Du kan le, du kan græde, du kan bruge masser af tid på bare at tænke over filmen. Den vedkommer os alle.
Et meget smukt værk!