Showgirls

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Paul Verhoeven.
Genre: Drama/So bad it’s good
År: 1995
Filmen streames på: Viaplay og Blockbuster

Den værste film nogensinde…
Elendigt skuespil…
Dybt til grin, og spild af penge…

Et charmerende lys, midt i den filmiske elendighed

Showgirls fik en hård medfart da den kom, og den bliver stadig sablet ned af de fleste mennesker med bare en smule omløb oveni hovedet.
Det er heller ikke verdens bedste film, men det er heller ikke en film, der har fortjent sit ry, som ren rå filmisk afføring.
Paul Verhoeven’s stripperfilm deler forståeligt vandende. Den er lidt af hvert. Underholdende, dårlig, kitsch, elendig, dybt charmerende…
Okay, skuespillet er dælme ikke ret godt, og handlingen er på en god dag tilforladelig.
Den kan dog noget alligevel…
Måske er det Elizabeth Berkeley i hovedrollen som Nomi Malone, der fyrede godt op under mine teenagehormoner. Hun lader ihvertfald ikke meget tilbage at ønske i den mange strip- og sexscener?
Måske er det det faktum, at der alligevel gemmer sig lidt handling et sted inde midt i katastrofen?
Måske er det fordi jeg synes den giver et (i mine øjne) realistisk billede af en branche, hvor man er sig selv nærmest, og hvor dine bedste venner også er dine fjender?
Elizabeth Berkeley spiller ikke ligefrem til en Oscar, men hun er sgu charmerende, og hun spiller alligevel rollen troværdigt.
Jeg elsker hendes spil i scenen, hvor hendes mentor og obstruerende kollega, Cristal (en altid seværdig Gina Gershon) “skvatter” ned af trappen.
Nomi står som uskylden selv, og har da overhovedet intet gjort galt.
Den naive pige, der kommer ind i en benhård branche, men hurtigt lærer at spille rænkespillet, og være iskold.

“There’s always someone younger and hungrier coming down the stairs after you.”

….og indrømmet; jeg synes hun er pivfræk – det spillede nok også ind, da jeg som teenager så den flere gange.
Ved et gensyn for nogle år siden, opdagede jeg at gode gamle Kyle “Agent Cooper” MacLachlan også er med, og han kommer altså i nærkontakt med Berkeley – den poolscene der(!!!).

Showgirls er ikke et mesterværk, den er måske ikke engang god, men den fortjener dog lidt ros for at være charmerende og underholdende.
Jeg har en idé om, at jeg står meget alene med den holdning? Sådan skal det vist også være.

Showgirls får 3/6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.