Shazam! Fury Of The Gods

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Shazam! Fury Of The Gods

Instruktør: David F. Sandberg

År: 2023

Genre: Superhelte, action

Biografpremiere: d. 16. marts 2022

Filmen blev set i Cinemaxx, Aarhus

Here we go again.

Endnu en superheltefilm. Flere tætsiddende spandexdragter. Mere CGI-tæsk på det store lærred. Jubiii…

Kan du mærke kynismen og sarkasmen drive ned af din computer eller mobil, så det lægger sig i en pøl på gulvet?

Jeg må bare ærligt indrømme, at jeg er lettere skeptisk. Over endnu en DC-film. Efter fadæsen og katastrofen, den selvhøjtidelige Black Adam fra 2022, skal jeg lige finde mit “positive mindset” frem igen. For der var faktisk engang hvor jeg selv som voksen kunne blive barnligt entusiastisk over en superheltefilm. Også selvom den var plat, fjollet, og smådum i længden. Så længe den havde hjertet på rette sted.

Det er nu fire år siden vi sidst mødte teenageren Billy Batson (Asher Angel). Han og hans plejesøskende, kan alle forvandle sig til superhelte, når de siger “Shazam!” og livet er skønt. Ja, lige bortset fra at Billy føler sig lidt som en bedrager, som ikke helt fortjener sine kræfter. Dem har han og søskendebanden (de kaldet sig for “Shavengers”) fået af troldmanden Shazam. Film nummer et var en form for origin story, men også en coming-up-age-fortælling, om knægten Billy, der bare gerne ville høre til og have en familie. Så fik han sine kræfter, og det kom der en masse sjov ud af. Især når man som superhelt bliver forvandlet til en voksen mand (spillet af Zachary Levi) og skal eksperimentere for at finde ud af hvilke superkræfter man har.

Men tilbage i film nummer to. Her har Billy det altså ikke nemt. Han vil næsten gerne af med sine kræfter igen. Og det passer filmens skurke, gudinderne Hespera (Helen Mirren) og Kalypso (Lucy Liu), det helt fint. De er mildest talt prinsessefornærmede over at Billy og banden netop har disse kræfter, og så tager de et smut til Philadelphia, for at stjæle dem. Ved hjælp af Shazams troldmandsstav, som de stjæler på et museum.

Det er i bund og grund plottet i filmen. Det er enkelt og lige til. Spørgsmålet er så bare om det er nok til at kunne bære en hel spillefilm.

Lad os kigge på det positive først:

Filmen har masser af humor og hjertevarme. Det kammer aldrig over med det ene eller andet (høhø-jokes og Spielberg-violin går hånd i hånd) og når det er ved at blive for meget, er det actionsmadder, som var det en overenergisk Transformers-film. Zachary Levi er sprudlende som superhelten med identitetsproblemer og barnlig usikkerhed. Han har en god energi, som redder det meste materiale han fyrer af, og sjovest er det, når han refererer til andre film, som eksempel Fast And The Furious og Ringenes Herre. Dette er med til at give det hele et lille metalag, man kan klukke lidt af.

Og så det knap så positive:

Historien er simpelthen for tynd i Shazam! Fyry Of The Gods. Det samme kan desværre siges om de fleste karakterer, bl.a. børnene, som har fået superheltekræfter. Vi når aldrig at lære dem at kende, men i stedet forbliver de bare store unger som følger efter Billy/Shazam. Undtagelsen må da være Billys bedste ven, Freddy (Jack Dylan Grazer) som giver en flot og rørende præstation, som den haltende dreng på krykker. På en måde bliver han og Billy hjertet i filmen, om hvad det vil sige at have en familie.

Heller ikke garvede stjerner som Lucy Lui og Helen Mirren kan redde løjerne. De kunne snildt skiftes ud med så mange andre skuespillere til deres skurkeroller, og deres ellers nuancerede måde at spille skuespil på, må de have glemt på vej til banken for at indløse deres løncheck.

Og måske er det bare undertegnede der har fået nok med hensyn til actionsmadder. Altså, totalt ødelæggende action, hvor vi ser en halv by blive smadret på fem minutter. Vi har efterhånden set hvad computereffekter kan gøre,- højt hurra for det, men kan vi evt. prøve på noget andet, så det ikke bare ligner noget vi allerede har set før?

Ja, jeg ved det godt. Det er simpelthen sure opstød, som en sur, vrissen mand kunne finde på at hoste op. Man brokker sig jo heller ikke over for mange sange i en musical, vel?

Den nye Shazam!-film er både plat, fjollet, og smådum. Men den har hjertet på rette sted. Det er i sidste ende dét der redder løjerne for at blive en katastrofale…

Shazam! Fury Of The Gods får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.