Shazam! Fury Of The Gods

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Shazam! Fury Of The Gods

Instruktør: David F. Sandberg

År: 2023

Genre: Superhelte, action

Biografpremiere: d. 16. marts 2022

Filmen blev set i Cinemaxx, Aarhus

Here we go again.

Endnu en superheltefilm. Flere tætsiddende spandexdragter. Mere CGI-tæsk på det store lærred. Jubiii…

Kan du mærke kynismen og sarkasmen drive ned af din computer eller mobil, så det lægger sig i en pøl på gulvet?

Jeg må bare ærligt indrømme, at jeg er lettere skeptisk. Over endnu en DC-film. Efter fadæsen og katastrofen, den selvhøjtidelige Black Adam fra 2022, skal jeg lige finde mit “positive mindset” frem igen. For der var faktisk engang hvor jeg selv som voksen kunne blive barnligt entusiastisk over en superheltefilm. Også selvom den var plat, fjollet, og smådum i længden. Så længe den havde hjertet på rette sted.

Det er nu fire år siden vi sidst mødte teenageren Billy Batson (Asher Angel). Han og hans plejesøskende, kan alle forvandle sig til superhelte, når de siger “Shazam!” og livet er skønt. Ja, lige bortset fra at Billy føler sig lidt som en bedrager, som ikke helt fortjener sine kræfter. Dem har han og søskendebanden (de kaldet sig for “Shavengers”) fået af troldmanden Shazam. Film nummer et var en form for origin story, men også en coming-up-age-fortælling, om knægten Billy, der bare gerne ville høre til og have en familie. Så fik han sine kræfter, og det kom der en masse sjov ud af. Især når man som superhelt bliver forvandlet til en voksen mand (spillet af Zachary Levi) og skal eksperimentere for at finde ud af hvilke superkræfter man har.

Men tilbage i film nummer to. Her har Billy det altså ikke nemt. Han vil næsten gerne af med sine kræfter igen. Og det passer filmens skurke, gudinderne Hespera (Helen Mirren) og Kalypso (Lucy Liu), det helt fint. De er mildest talt prinsessefornærmede over at Billy og banden netop har disse kræfter, og så tager de et smut til Philadelphia, for at stjæle dem. Ved hjælp af Shazams troldmandsstav, som de stjæler på et museum.

Det er i bund og grund plottet i filmen. Det er enkelt og lige til. Spørgsmålet er så bare om det er nok til at kunne bære en hel spillefilm.

Lad os kigge på det positive først:

Filmen har masser af humor og hjertevarme. Det kammer aldrig over med det ene eller andet (høhø-jokes og Spielberg-violin går hånd i hånd) og når det er ved at blive for meget, er det actionsmadder, som var det en overenergisk Transformers-film. Zachary Levi er sprudlende som superhelten med identitetsproblemer og barnlig usikkerhed. Han har en god energi, som redder det meste materiale han fyrer af, og sjovest er det, når han refererer til andre film, som eksempel Fast And The Furious og Ringenes Herre. Dette er med til at give det hele et lille metalag, man kan klukke lidt af.

Og så det knap så positive:

Historien er simpelthen for tynd i Shazam! Fyry Of The Gods. Det samme kan desværre siges om de fleste karakterer, bl.a. børnene, som har fået superheltekræfter. Vi når aldrig at lære dem at kende, men i stedet forbliver de bare store unger som følger efter Billy/Shazam. Undtagelsen må da være Billys bedste ven, Freddy (Jack Dylan Grazer) som giver en flot og rørende præstation, som den haltende dreng på krykker. På en måde bliver han og Billy hjertet i filmen, om hvad det vil sige at have en familie.

Heller ikke garvede stjerner som Lucy Lui og Helen Mirren kan redde løjerne. De kunne snildt skiftes ud med så mange andre skuespillere til deres skurkeroller, og deres ellers nuancerede måde at spille skuespil på, må de have glemt på vej til banken for at indløse deres løncheck.

Og måske er det bare undertegnede der har fået nok med hensyn til actionsmadder. Altså, totalt ødelæggende action, hvor vi ser en halv by blive smadret på fem minutter. Vi har efterhånden set hvad computereffekter kan gøre,- højt hurra for det, men kan vi evt. prøve på noget andet, så det ikke bare ligner noget vi allerede har set før?

Ja, jeg ved det godt. Det er simpelthen sure opstød, som en sur, vrissen mand kunne finde på at hoste op. Man brokker sig jo heller ikke over for mange sange i en musical, vel?

Den nye Shazam!-film er både plat, fjollet, og smådum. Men den har hjertet på rette sted. Det er i sidste ende dét der redder løjerne for at blive en katastrofale…

Shazam! Fury Of The Gods får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: