Originaltitel: Selvmordsturisten. Instruktør: Jonas Alexander Arnbys. År: 2019. Genre: Drama/thriller. Kan streames på Sfanytime.
Hvis du fik at vide, du havde en dag tilbage at leve i
Hva’ ville du så gøre?
Tænk, hvis du gik til lægen, og fandt ud af, at du have en dødelig tumor i hjernen.
Det kunne være, at du et splitsekund, i din tågede, fortumlede og forvirrede tanker, kunne huske på de lommefilofiske floskler fra den lalleglade popduo, Nik & Jay.
Tænk, hvis din tid på jorden, snart var forbi.
Hvad ville du så gøre?
Det er næsten på samme måde i Jonas Alexander Arnbys “Selvmordsturisten”.
Her spiller Nicolaj Coster-Waldau forsikringsmanden, Max, der lever et fredsommeligt liv med sin kone, Lærke (Tuva Novotny). Han får at vide af sin læge, at han er uhelbredeligt syg og skal snart dø.
Da han får færten af et særligt hotel, som specialiserer sig i selvmord, tager han affære. Han vil “hive stikket” med værdigheden i behold. Det skal ikke være tumoren der bestemmer det, men ham selv der træffer beslutningen.
Da han ankommer til det afsidesliggende hotel Aurora, som det så fint hedder, har han skrevet under og det betyder, at der er ingen vej tilbage.
Det er her han om få dage skal tage afsked til livet.
Nicolaj Coster-Waldau, som man forbinder med store roller, som ung, gavflab i “Nattevagten”, eller handlekraftig, enarmet ridder i “Game Of Thrones”, har i “Selvmordsturisten” fundet en yderst interessant rolle.
Med store briller og næsten, endnu større, grå skovsnegl (hvem sagde Gene Hackman i “Aflytningen” fra 1974) spiller han så undespillet, roligt og behersket.
Men det giver mening med resten af filmen, som lige så langsomt sniger sig ind på sit publikum, og den klaustrofobiske følelse den giver.
For selvfølgelig går det ikke lige som planlagt på det norske hotel Aurora. Her giver det mening at Max ikke er en typisk, handlekraftig Jamie Lannister-type, der redder dagen og slår alle skurke og slyngler ihjel. For i “Selvmordsturisten” er der ingen bad guys, men i stedet en sygdom, som det faretruende monster.
Dér hvor “Selvmordsturisten” vinder point, er ikke blot i de æstetisk flotte billeder, der ligesom musikken, er dragende og mystisk, og heller ikke det fine skuespil fra. bl.a Coster-Waldau, Tuva Novotny, som kæresten Lærke, og Solbjerg Højfeldt, som den lidt for flinke ansatte på hotellet.
Nej, det er den måde, vi som publikum bliver draget ind i en fortælling, som springer i datid og nutid, hvor vi aldrig ved hvad der foregår i virkeligheden og hvad der foregår i Max’ hoved.
For som Max’ læge siger til ham til en konsultation, så kan en tumor, som hans, spille et puds med hans virkelighedssans.
Det er et interessant og mystisk mix af drama, thriller og sci-fi, som i dansk film aldrig er blevet set sådan før.
