Ready Player One anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Steven Speilbergs nye film imponerer med en barnlig entusiasme og fortællerlyst, så man ikke kan fatte at verdens største legebarn er blevet 71 år!

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Når man hedder Steven Speilberg forpligter det! Når man har lavet legendariske og episke eventyr som E.T, Jurassic Park og Indiana Jones, er der høje forventninger når den gamle mester instruerer en ny film.

For kan den hamle op med de gamle klassikere?

Svaret er i denne omgang: Nej.

Men det er helt ok. Mindre kan nemlig også gøre det.

I Spielbergs nye film “Ready Player One” er året 2045. Verden er i forfald, men i det virtuelle spilleunivers OASIS, kan alle ens drømme gå i opfyldelse. Her kan man se ud som man har lyst og stort set, gøre lige hvad man lyster.

Den unge knøs Wade Watts (Tye Sheridan) lever og ånder for den virtuelle verden hvor hans såkaldte avatar Parzival lever livet han ikke kan i den virkelige verden. Ligesom så mange andre er han nærmest besat af at finde de tre hemmelige nøgler som geniet bag spillet, James Halliday (Mark Rylance), har skjult i OASIS’ bombastiske og fantastiske realityunivers.

Selvfølgelig er det Parzival der finder den første nøgle. Og så den vilde jagt for alvor i gang, med den onde organisation IOI, med lederen Sorrento, (Ben Mendelsohn) lige i hælene. Heldigvis får han hjælp af bedstevennen Aech (Lena Waithe) og hans virtuelle crush Art3mis (Olivia Cooke) som vil gøre alt for at hjælpe, så de tre nøgler ikke ender i de forkertes hænder. For hvis man ender op med alle tre nøgler, bliver man den heldige ejer af hele OASIS-verdenen, samt en hulens masse penge.

Dette er den forsimple og korte version af handlingen i filmen. Det bliver til tider rodet og kompliceret, men det gør egentlig ikke det helt store. Selv i en rodebutik er det sjovt at være når Steven Speilberg er bag roret. Hele filmen lever på det overskud han har over løjerne og selv på en tid på hele 140 minutter, er der ikke et eneste kedeligt sekund.

Vi kommer aldrig rigtigt til at lære vores unge helte, Wade og co. at kende og man kan godt kalde “Ready Player One” et overfladisk bekendtskab. Det tætteste vi for alvor kommer på noget der er rørende er historien om den afdøde James Halliday som byggede den virtuelle verden fordi han ikke kunne finde ud af at begå sig i den virkelige verden.

Så selvom filmen aldrig for alvor går i dybden på nogen af dens karakterer, så den det mest underholdende  overfladiske bekendtskab man længe har haft. Prøv at forestil jer en vild rutsjebanetur med King Kong, Super Mario, Terminator, Ondskabens Hotel (en lang scene med alt det fantastisk creepy fra Kubricks filmmatisering) og Star Wars…bare for at nævne et par stykker.

Det lyder da ikke kedeligt, vel?

Det er nostalgi for alle pengene. Og så hermed i 3D.

Speilberg er muligvis blevet 71 år gammel, men han er stadig et stort legebarn der har lyst til at fortælle historier om de godes kamp mod det onde. De fortællinger går nemlig aldrig af mode.

Ready Player One får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.