Ready Player One anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Steven Speilbergs nye film imponerer med en barnlig entusiasme og fortællerlyst, så man ikke kan fatte at verdens største legebarn er blevet 71 år!

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Når man hedder Steven Speilberg forpligter det! Når man har lavet legendariske og episke eventyr som E.T, Jurassic Park og Indiana Jones, er der høje forventninger når den gamle mester instruerer en ny film.

For kan den hamle op med de gamle klassikere?

Svaret er i denne omgang: Nej.

Men det er helt ok. Mindre kan nemlig også gøre det.

I Spielbergs nye film “Ready Player One” er året 2045. Verden er i forfald, men i det virtuelle spilleunivers OASIS, kan alle ens drømme gå i opfyldelse. Her kan man se ud som man har lyst og stort set, gøre lige hvad man lyster.

Den unge knøs Wade Watts (Tye Sheridan) lever og ånder for den virtuelle verden hvor hans såkaldte avatar Parzival lever livet han ikke kan i den virkelige verden. Ligesom så mange andre er han nærmest besat af at finde de tre hemmelige nøgler som geniet bag spillet, James Halliday (Mark Rylance), har skjult i OASIS’ bombastiske og fantastiske realityunivers.

Selvfølgelig er det Parzival der finder den første nøgle. Og så den vilde jagt for alvor i gang, med den onde organisation IOI, med lederen Sorrento, (Ben Mendelsohn) lige i hælene. Heldigvis får han hjælp af bedstevennen Aech (Lena Waithe) og hans virtuelle crush Art3mis (Olivia Cooke) som vil gøre alt for at hjælpe, så de tre nøgler ikke ender i de forkertes hænder. For hvis man ender op med alle tre nøgler, bliver man den heldige ejer af hele OASIS-verdenen, samt en hulens masse penge.

Dette er den forsimple og korte version af handlingen i filmen. Det bliver til tider rodet og kompliceret, men det gør egentlig ikke det helt store. Selv i en rodebutik er det sjovt at være når Steven Speilberg er bag roret. Hele filmen lever på det overskud han har over løjerne og selv på en tid på hele 140 minutter, er der ikke et eneste kedeligt sekund.

Vi kommer aldrig rigtigt til at lære vores unge helte, Wade og co. at kende og man kan godt kalde “Ready Player One” et overfladisk bekendtskab. Det tætteste vi for alvor kommer på noget der er rørende er historien om den afdøde James Halliday som byggede den virtuelle verden fordi han ikke kunne finde ud af at begå sig i den virkelige verden.

Så selvom filmen aldrig for alvor går i dybden på nogen af dens karakterer, så den det mest underholdende  overfladiske bekendtskab man længe har haft. Prøv at forestil jer en vild rutsjebanetur med King Kong, Super Mario, Terminator, Ondskabens Hotel (en lang scene med alt det fantastisk creepy fra Kubricks filmmatisering) og Star Wars…bare for at nævne et par stykker.

Det lyder da ikke kedeligt, vel?

Det er nostalgi for alle pengene. Og så hermed i 3D.

Speilberg er muligvis blevet 71 år gammel, men han er stadig et stort legebarn der har lyst til at fortælle historier om de godes kamp mod det onde. De fortællinger går nemlig aldrig af mode.

Ready Player One får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.