Ready Player One anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Steven Speilbergs nye film imponerer med en barnlig entusiasme og fortællerlyst, så man ikke kan fatte at verdens største legebarn er blevet 71 år!

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Når man hedder Steven Speilberg forpligter det! Når man har lavet legendariske og episke eventyr som E.T, Jurassic Park og Indiana Jones, er der høje forventninger når den gamle mester instruerer en ny film.

For kan den hamle op med de gamle klassikere?

Svaret er i denne omgang: Nej.

Men det er helt ok. Mindre kan nemlig også gøre det.

I Spielbergs nye film “Ready Player One” er året 2045. Verden er i forfald, men i det virtuelle spilleunivers OASIS, kan alle ens drømme gå i opfyldelse. Her kan man se ud som man har lyst og stort set, gøre lige hvad man lyster.

Den unge knøs Wade Watts (Tye Sheridan) lever og ånder for den virtuelle verden hvor hans såkaldte avatar Parzival lever livet han ikke kan i den virkelige verden. Ligesom så mange andre er han nærmest besat af at finde de tre hemmelige nøgler som geniet bag spillet, James Halliday (Mark Rylance), har skjult i OASIS’ bombastiske og fantastiske realityunivers.

Selvfølgelig er det Parzival der finder den første nøgle. Og så den vilde jagt for alvor i gang, med den onde organisation IOI, med lederen Sorrento, (Ben Mendelsohn) lige i hælene. Heldigvis får han hjælp af bedstevennen Aech (Lena Waithe) og hans virtuelle crush Art3mis (Olivia Cooke) som vil gøre alt for at hjælpe, så de tre nøgler ikke ender i de forkertes hænder. For hvis man ender op med alle tre nøgler, bliver man den heldige ejer af hele OASIS-verdenen, samt en hulens masse penge.

Dette er den forsimple og korte version af handlingen i filmen. Det bliver til tider rodet og kompliceret, men det gør egentlig ikke det helt store. Selv i en rodebutik er det sjovt at være når Steven Speilberg er bag roret. Hele filmen lever på det overskud han har over løjerne og selv på en tid på hele 140 minutter, er der ikke et eneste kedeligt sekund.

Vi kommer aldrig rigtigt til at lære vores unge helte, Wade og co. at kende og man kan godt kalde “Ready Player One” et overfladisk bekendtskab. Det tætteste vi for alvor kommer på noget der er rørende er historien om den afdøde James Halliday som byggede den virtuelle verden fordi han ikke kunne finde ud af at begå sig i den virkelige verden.

Så selvom filmen aldrig for alvor går i dybden på nogen af dens karakterer, så den det mest underholdende  overfladiske bekendtskab man længe har haft. Prøv at forestil jer en vild rutsjebanetur med King Kong, Super Mario, Terminator, Ondskabens Hotel (en lang scene med alt det fantastisk creepy fra Kubricks filmmatisering) og Star Wars…bare for at nævne et par stykker.

Det lyder da ikke kedeligt, vel?

Det er nostalgi for alle pengene. Og så hermed i 3D.

Speilberg er muligvis blevet 71 år gammel, men han er stadig et stort legebarn der har lyst til at fortælle historier om de godes kamp mod det onde. De fortællinger går nemlig aldrig af mode.

Ready Player One får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: