QT8: The First Eight (biograf anmeldelse)

QT8: The First Eight
Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

QT8: The First Eight
Instruktør: Tara Wood
Produktionsår: 2019
Genre: Dokumentar
Biografpremiere: d. 29. maj 2020

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Det er vist ingen hemmelighed at jeg elsker Tarantino’s film.

af Andreas Nørgaard

Dette er en film, der især henvender sig til folk som mig, en vaskeægte fan. Den er bygget op omkring interviews med folk der elsker Quentin Tarantino, det er folk der nørder ham og hans værker i helt uhørt grad, og det er folk der udelukkende omtaler ham i positive vendinger.

Det er lidt som at side i små to timer, og se ekstramateriale på en dvd-udgivelse af en af hans film.

Det er til gengæld også noget jeg rigtig godt kan lide, så filmen har bestemt sin berettigelse. Jeg savner dog flere nuancer omkring mesteren Tarantino, end de få der trods alt er.

Hvorfor fortæller de ikke om, at han tilsyneladende kan være et grumpy røvhul til tider, eller måske at han og Edward Bunker røg (verbalt) i totterne på hinanden under indspilningen af Reservoir Dogs, så det næsten endte med at filmen skulle skrives om, og at Bunker blev fyret. Eller hvad med hans rolle i hele Weinstein-skandalen?

Og nu vi lige har fat i ham udyret, Weinstein, så tager folk heri klart afstand!

Det er sjovt at høre Michael Madsen svine Harvey Weinstein til, og bl.a. kalde Stuntman Mike fra Death Proof for et markant bedre menneske.

Dog kan jeg ikke finde ud af om jeg synes det bliver gjort fyldestgørende nok… Det virker på mig som om de skal huske at tage afstand, og det gør det lidt klodset i mine øjne. Afstand bliver der dog taget, og det er godt!

Ja ja, filmen handler selvfølgelig ikke om ham, så jo mindre taletid, jo bedre – sådan må det være.

Filmen er klart mest for fans, men jeg er sikker på at alle trods alt vil hygge sig i selskab med alle de genkendelige skuespillere…

Handlingen er lineært fortalt, og tager kronologisk alle hans film op til snak og ros.

Det er dog en skam de ikke har fået mastodonter i Tarantino-universet, som Uma Thurman, Harvey Keitel, Leo Di Caprio og Brad Pitt til at komme med deres historier. En Martin Scorsese-hyldest vil jo heller ikke være det samme uden Joe Pesci, vel.

Til trods for det, og for alle mine andre små anker, så ER det en dejlig film. Det føles lidt som at se en gammel, god kammerat igen efter mange år, og mærke at relationen er ligeså stærk og nær som den var engang.

QT8: The First Eight får: 4/6
🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.