Originaltitel: Pusher
Instruktør: Nicholas Winding Refn
År: 1996
Genre: Drama/Socialrealisme
“Franke, min ven”
Jeg tror ikke nogen dansk film har sparket døren ind med samme kraft, som Pusher gjorde det i 1996.
Frank’s totale deroute i det københavnske narkomiljø, tog fuldstændig røven på filmdanmark.
Det er en virkelig ubehagelig film, med en utilsløret rå vinkel på livet i narkomiljøet.
Den er ekstremt voldelig, og fuldstændig realistisk i sin fremstilling af dette.
Bedste venner bli’r til fjender på et splitsekund, og brutal afstraffelse bli’r gangbar mønt – det giver “respekt”, det giver frygt!
Handlingen kort fortalt:
Frank er pusher for dealeren Milo – en fuldstændig suveræn Zlatko Buric, der beviser at han kan andet end at spille lallende idiot i Tuborg-reklamer!
Han ender i kæmpe gæld til den skruppelløse serbiske bagmand pga. en stikker.
Derfra er der én vej, og det er ned!
Med Milo’s gangstere og politiet i hælene må Frank tage en tur rundt i København for at skaffe de mange penge.
“Jeg skal have dine penge, og din dope!”
Castet – hvor også Laura Drasbæk virkelig er suveræn – spiller røven ud af bukserne, men Kim Bodnia er ekstraordinært god i rollen som Frank!
Han har den helt rigtige udstråling og karisma, samt fysiske fremtoning , der gør ham så realistisk og skræmmende. Hans fremstilling af Franks levende mareridt er så vanvittigt godt spillet. Jeg savner ord… Jeg kan ikke rigtigt komme på noget bedre end Kim Bodnia. Vi skal frem til Thomas Vinterberg’s Festen, og Thomas Bo Larsen’s præstation i den, for at finde en der matcher Bodnias intensitet.
Pusher er udover de mange gode præstationer, filmens manuskript og Refn’s instruktion, også en rigtig god miljøskildring af Nordvestkvarteret, og den rå underverden der.
Filmens soundtrack er eminent skruet sammen af guitarguden Peter Peter Schneidernan, og står som et råt omsvøb og akkompagnement til filmens handling.
Hvis du ikke er helt overbevist om filmens kvaliteter, så bør Kim Bodnia’s ansigtsmimik i filmens sidste scene endegyldigt overbevise dig.
Det blik, det kropssprog, det siger ALT!
Et menneskes undergang…
“Jeg er ikke luder!
…………….jeg er champagnepige”