Originaltitel: Paws of Fury: The Legend of Hank
Instruktør: Rob Minkoff, Mark Koetsier & Chris Bailey
År: 2022
Genre: Animation
Kan streames på Viaplay
Ah, vinterferie.
Tid til hygge, afslapning, og ja, dårligt vejr.
Og når man så har spillet Uno og Vildkatten for 117. gang og bagt så meget hjemmebag, at fryseren ikke længere kan proppes med gulerodsboller på økologisk, sigtet speltmel, må man bare overgi’ sig og, gisp, se en animationsfilm med ungerne.
I denne vinterferie var jeg ved at gå i Disney-fælden og sætte noget på som jeg (og datteren min) allerede havde set tusind gange før. I stedet gik vi på Viaplay, hvor vi satte den engleske, kinesiske, amerikanske og canadiske (ja, mange nationer om en film)produktion, Paws of Fury: The Legend of Hank (Poter Af Stål) på.
Efter at Farmand (undertegnende) havde overgivet sig til universet (det er jo hverken Miyazaki, Disney eller Pixar, tsk tsk!?!), kunne han slappe af og fokusere på hvad der rent faktisk skete på fladskærmen: en historie om en hund, der gerne ville være samurai…i en kattelandsby.
Ja, det lyder fjollet. Det er det bestemt også. Men alligevel er det også en lille og fin historie om at høre til.
For den kære Hans (det hedder Hunden) er uønsket i “Katteland” og i stedet for at blive slået ihjel af kejserens undersåtter, bliver han sendt hen til en landsby, hvor han skal være deres samurai. En del af en snedig plan om total udryddelse af landsbyen, selvfølgelig. Men heldigvis for Hans, bor den gamle samurai, Jimbo, også i landbyen og han indvilliger i at hjælpe Hans med at træne.
Snart opstår en form for Karate Kid-lignende fortælling, om læremesteren og hans utålmodige elev, der hver især lærer hinanden om de vigtige ting i livet.
Hvis du nu også tænker på Mel Brooks Sheriffen Skyder På Det Hele fra 1974, så er du måske ikke helt forkert på den. Brooks er nemlig med i produktionen som både manuskriptforfatter og så lægger han stemme til én af filmens karakterer. Den er hvert fald en mulig inspirationskilde til filmen.
En underdog-fortælling (dog= hund på engelsk, høhø) som denne går jo aldrig af mode og vil altid fange publikums interesse.
I bund og grund er Poter Af Stål en udmærket animationsfilm, som bestemt ikke går over i historiebøgerne pga. dens nyskabelse og kreativitet, men som måske bliver husket for temaet: diskrimination.
Stakkels og ensomme Hans ankommer til det støvede og ubarmhjertige “Katteland” med håb om en bedre fremtid. Han bliver mødt med had, bare fordi han ikke er en kat, men en hund. Og hunde, jamen, dem hader katte bare. Som én soldat på et tidspunkt siger i løbet af filmen, så “kan han ikke rigtigt huske hvorfor katte hader hunde, men sådan er det bare”.
“Man skal ikke skue hunden på hårene” er noget nær det perfekte ordsprog i netop hele denne sammenhængen. Hans er en godhjertet vovse, som bare vil det bedste for hans medmennesker (hunde, katte, whatever) og ham selv, og netop dette må han kæmpe filmen igennem for at bevise.
Animationsstilen er flot og holder niveau med det flotteste man efterhånden ser fra bl.a. Pixar, Dreamworks, Disney osv. Og tematikken om diskrimination og racehad er interessant. Også for voksne som måske ser med, mens filmen kører.
Det dér trækker mest ned i den samlede vurdering af filmen, er de mange jokes og “punchlines” som bliver spyttet ud, som var det nys fra en pollenallergiker. De vittige replikker føles ofte som om de er direkte oversat fra engelsk til dansk, og ofte må man som voksen ryste på hovedet. Det er slet, slet ikke morsomt (hvert fald når man er vant til en højere standard indenfor dubbing-branchen) og hvis man har mulighed for det, skal man se originalversionen hvor blandt andre Samuel L. Jackson, Michael Cera og Ricky Gervais lægger stemmer til. Se, det er straks en anden sag!
Poter Af Stål får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨
