Poor Things

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Yorgos Lanthimos
År: 2023
Genre: komedie.
Biografpremiere: 18/01.

Hvad vil det egentlig sige at være et menneske? Både i forhold til hvordan man fysisk og psykisk kan og/eller skal fungere, for at være et menneske? 

Dette er der i tidens løb, lavet mange film om, men jeg vil vove og påstå, at ingen af dem, minder bare en anelse om Yorgos LanthimosPoor Things.

Poor Things er baseret på en bog af Alasdair Gray, hvor Tony McNamara så har skrevet filmmanuskriptet og Yorgos Lanthimos har instrueret.

Hvad filmen handler om, kan være en kende kompliceret at nævne, men jeg vil gøre et forsøg på at forklare det enkelt.

Den omhandler først og fremmest (og mest af alt), Bella Baxter, der er en ung kvinde, som har et meget unikt og anderledes syn på verden, end alle andre. Kort og godt, så er hendes mentale intelligens ikke så høj, i starten af filmen, men løbende indsamler hun mere og mere viden og bevidsthed om verden omkring sig og én der hjælper hende med dette, er doktor Godwin Baxter, som Bella Baxter selv kalder for gud.

På trods af at de begge hedder Baxter til efternavn, er Godwin dog ikke Bellas far, men snarer hendes skaber, på en måde.

Godwin Baxter inviterer den medicin-studerende, Max McCandles ind til at nærstudere Bella Baxter og ligeledes hjælpe hende på vej til at blive bedre til livet. Men, Bella Baxter både tænker og besidder sine egne tanker og så snart hun bliver opmærksom på verden omkring hende, vil hun udforske den og gør det derfor, sammen med Duncan Wedderburn (en charmør som betages af Bella Baxter).

Dette er grundlæggende, noget af det som Poor Things handler om og herefter er det mere end værd at nævne noget om instruktøren bag filmen, som jo så er Yorgos Lanthimos.

Fordi Yorgos Lanthimos er (efter egen mening) en moderne filmisk mester, i at skildre det absurde og meget skæve på film, på en måde som ikke nødvendigvis gør at man som seer helt forstår hvad man er vidne til, men hvor man dog samtidig heller ikke føler sig uvelkommen som seer eller ikke kan se en anelse af menneskelighed i det.

Dette er en måde at forklare Yorgos Lanthimos’ film på og ligeledes en måde at forklare Poor Things på, da den virkelig er skæv, hvilket tydeligt ses få sekunder inde i filmen, hvor Bella Baxter forsøger at spille klaver med fødderne.

Men samtidig kan det også siges, at Poor Things på en måde, skiller sig en kende ud fra det som Yorgos Lanthimos hidtil har lavet, hvilket tydeligt ses gennem ja, Bella Baxter.

Fordi, noget andet der også er med Yorgos Lanthimos’ film, er at skønt karaktererne ikke altid eller nødvendigvis er diabolske, så er de dog samtidig sjældent renhjertet eller dybt godmodige, hvilket Bella Baxter, lige netop er.

Bella Baxter har nemlig en fuldkommen renhjertet reaktion til at hvad der sker for hende og enhver følelse hun måtte besidde, kommer 100 % fra hjertet og sjælen..

Samtidig er der også det med Bella Baxter, at hun udfordres af andre syns på verden og livet og på sin vis også udfordre dem i forhold til om deres tanker og syn giver mening, hvilket i den grad også er fascinerende at være vidne til. Samtidig med dette, er Bella også stærkt seksuelt nysgerrig, hvilket hun bestemt ikke holder ind med og som resulteret i mange vovede scener, hvor skuespilleren bag Bella, i den grad giver den hele armen.

Apropos skuespiller, jamen så er Emma Stones præstation som Bella Baxter, er allerede legendarisk og bør ses som værende ikonisk, da jeg virkelig sjældent har været vinde til nogen præstation, der bare minder en snert om dette.

Emma Stone er virkelig frygtløs og nådesløs og gør lige præcis det som jeg mest ønsker at se en skuespiller gøre, hvilket er at fjerne sig selv fra rollen og dermed blive sin karakter helt ind til benet, hvilket Emma Stone, 110 % gør!

Derudover, er Willem Dafoe, også en fryd at være vidne til i rollen som doktor Godwin Baxter, da han både er striks, men samtidig meget varmhjertet som en form for fadderskikkelse for Bella, samtidig med at han også er en fascinerende og ligeledes underholdende karakter at være vidne til.

Mark Ruffalo, bør også nævnes i rollen som Duncan Wedderburn, som ganske vist er en charmør, men dog en lettere opblæst charmør som er tæt på at være en charlatan og dette er virkelig underholdende at være vidne til, særligt også fordi Mark Ruffalo, virkelig også giver den hele armen.

Rent visuelt, jamen så er Poor Things et fascinerende og smukt vidunder af en anden verden, hele vejen igennem, da den går all in på sin skævhed, i alt dens omfang (kameraføring, lyddesign, underlægningsmusik, sågar også klipning og alt andet), på en måde, som jeg ikke kan andet end at knuselske!

Dernæst er der selve tonen på filmen, som også er virkelig spændende. Umiddelbart er Poor Things, en komedie og hermed en meget sort og ofte absurd komedie. Men samtidig, så er der som sagt også det med Bella-karakterens meget rene sind og reaktion på alt omkring sig, hvilket i den grad også giver filmen en stor mængde alvor og ligeledes en snert af tragedie, som dog samtidig ikke gør filmen tung på noget tidspunkt, hvilket jeg personligt også finder ret så spændende og fascinerende.

Helt overordnet, så tøver jeg dog ikke med at kalde Yorgos Lanthimos’ film, et decideret kunstværk af en film, da jeg aldrig har set noget lignende dette (dette gælder også Yorgos Lanthimos’ tidligere film) og da den var gennemført perfekt, fra første til sidste sekund.

Derudover har den ligeledes fortjent dens 11 Oscar-nomineringer og den bør hjertens gerne vinde så mange af dem som muligt, da dette virkelig er stort, vildt og smukt filmkunst!

Poor Things får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.