Poltergeist

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

År:

Genre:

Originaltitel: Poltergeist 
Instruktør: Tobe Hooper  
Produktionsår: 1982
Genre: Horror. Klassiker anmeldelse.
Set på: DVD (kan streames på Blockbuster)

Poltergeist må vel siges at være en af 80’ernes mest klassiske gysere. En gyser, som med Steven Spielberg’s manuskript, samtidig oser af en eventyrlige stemning, som også kendetegner andre af hans udødelige produktioner fra det årti (som eksempelvis The Goonies, hvor han også stod for historien).

I Poltergeist følger vi den harmoniske og farverige familien Freeling, som begynder at opleve overnaturlige fænomener i deres hus. Pludselig flytter stolene sig rundt, og den yngste datter Carol Anne, kan uden hjælp, glide hen over køkkengulvet (!). I starten virker disse fænomener ikke fjendtlige, og den frimodige familie fremstår ret betagede og underholdte af situationen. Dette ændre sig dog, da dette ukendte skruer bissen på, og kidnapper Carol Anne i en af gyser-historiens mest ikoniske scenarier (Carol Anne opsluges af familiens flimrende fjernsyn). Efterfølgende kan man kun høre hendes klagende råb om hjælp gennem fjernsynets statiske summen.

Poltergeist oser som sagt af eventyrlig stemning, og så er det også herligt at se, at børnenes værelser er fyldt til randen med alskens Star Wars-klenodier. Der er altså dømt hobevis af 80’er-stemning, – og Spielberg-magi. Samtidig skal man selvfølgelig ikke glemme, at filmen rent faktisk er instrueret af Tobe Hooper, som også har instrueret den legendariske film The Texas Chainsaw Massacre. Så det er noget af et makkerpar vi har at gøre med her.

Poltergeist er dog ikke bare et fornøjeligt eventyr, det er selvsagt en gyser, og da tingene begynder at stramme til for familien Freeling, gør uhyggen det samme for beskueren. Og igen må man nævne det flimrende fjernsyn, som sikkert er brændt ind i alle gyser-elskeres sjæle. Dette er dog ikke det eneste ikoniske ved filmen. Familien får nemlig hjælp af mediet Tangina, spillet på fantastiske vis af nu afdøde Zelda Rubinstein. Hun og datteren Carol Anne (Heather O´Rourke), er velsagtens nogle af gyserhistoriens mest ikoniske karakterer. Heather O’ Rourke døde i øvrigt på tragisk vis i 1988 af et hjerteinfarkt kun 12 år gammel, og hendes sidste skuespillerpræstation blev i Poltergeist III fra samme år.

Som afslutning vil jeg sige, at hvis man har en forkærlighed for gysergenren, er Poltergeist ikke til at komme uden om. Det er et sandt stykke filmmagi fra et årti, som ikke skortede på klassikere. Og så skal man selvfølgelig gå langt uden om den hjerteløse genindspilning fra 2015.                       

Poltergeist får: 6/6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.