Paris, Texas

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Paris, Texas

Instruktør: Wim Wenders

År: 1984

Genre: drama

Kan streames gratis på Filmstriben.dk

En mand med stort fuldskæg, slidte cowboybuker og falmet kasket vandrer rundt alene i ørkenen. Han drætter om i en butik, da han spøger om noget vand. Efterfølgende bliver han fragtet til den nærmeste læge. Manden er dehydreret og snakker ikke. Lægen finder dog et visitkort i hans bukselomme, som fortæller at manden hedder Travis.

Ikke lang tid efter kommer Travis’ bror, Walt, for at se ham. Walt har været meget bekymret. For Travis har været væk i fire år, uden at give lyd fra sig. Nu er hans bror endelig fundet, men spørgsmålene begynder at hobe sig op.

Hvor har Travis i al den tid været? Har han været alene? Og hvorfor har han isoleret sig fra de mennesker som holder af ham allermest?

Walt får overtalt Travis til at komme med ham til L.A, hvor han og hans kone bor. Og Travis’ søn som han efterlod for fire år siden. Langsomt begynder Walt at tale igen og opføre sig som en, ja, civiliseret person, som gerne vil have kontakt med omverdenen. Travis’ ca. otteårige søn er også vældig begejstret for at have sin far tilbage og alt virker idyllisk for en kort stund.

Selvom Travis langsomt begynder at åbne op og prøver at connecte med hans søn, sætter Walt og hans kone spørgsmål ved det hele. For hvad var det egentlig Travis flygtede fra ude i ørkenen, nær Mexicos grænse? Vil han forsvinde igen eller kæmpe for den familie han nu har genfundet?

Tyske Wim Wenders har med Paris, Texas kort sagt skabt et fintfølende og stilfærdigt mesterværk, som rammer én lige i hjertekulen. Jeg har kun set den en gang, men sjældent har en filmoplevelse gjort så stort indtryk på mig. Alt går bare op i en højere enhed med denne film.

Wenders har altid været en ener i filmbranchen, og har udtalt at han aldrig har brudt sig om sex og vold på det store lærred. Næh, så er han er mere til sax og violin.

I Paris, Texas er det dog ikke så meget af netop disse to instrumenter, men til gengæld en blues guitar, som passer perfekt til de æstetiske flotte billeder af the open highways, ørkener, øde landdistrikter og kolde bylandskaber. Wenders får bygget en perfekt melankolsk stemning op, som passer til det helt store tema i filmen: ensomhed. Hvordan er det vi tackler sådan en størrelse, når livet går stærkt og ruller fordi én i farten.

Harry Dean Stanton, som døde i 2017, gør det vanvittigt godt i filmen som den udfordrede Travis. Det gør de andre store roller også, bl.a. Dean Stockwell (som spiller Travis’ bror) og selvfølgelig Nastassj Kinski (som brillerer i filmens sidste del som Travis’ kone). Men det er i sidste ende Stantons imponerende indsats, som gør det allerstørste indtryk. En betagende og bevægende præstation, som altid vil blive fremhævet, når filmnørder snakker om de bedste præstationer i filmhistorien.

Stanton har sågar fortalt at ”efter alle de år spiller jeg endelig rollen, som jeg ønsker at spille. Hvis jeg aldrig får en rolle igen efter Paris, Texas, er jeg stadig glad.”

Heldigvis for (os) filmentusiaster fik Stanton flere yderst seværdige roller på hans CV efter Paris, Texas, som udkom i 1984. Filmskabere som David Lynch og Martin Scorsese kunne heldigvis også godt se hvad manden kunne på og gav ham chancen i flere af deres film.

Selvom dialogen er afgørende vigtig i filmen, er det i samspil med de mange scener, som står tilbage med billeder og musik, uden at der bliver sagt et kvæk overhovedet, at det hele går op i en højere enhed. Wenders har med Paris, Texas kreeret én af de sjældne filmperler, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film om emnet har gjort. Samtidig strejfer han også ved “den amerikanske drøm” som fremstår opnåelig, men samtidig også en smule skræmmende.

Paris, Texas er selv 40 år efter premieren skræmmende aktuel i det moderne samfund, hvor alle har så hulens travlt. Forhåbentlig ikke så travlt, så man ikke har tid til at se en tidløs klassiker med alle de rigtige ingridinenser til en enestående film.

Paris, Texas får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: