Mordet i Orientekspressen anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Mordgåde med tretten mistænkte. Alt kører som på skinner. Altså lige bortset fra spændingsniveauet. 

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

af Gustav Lykkegaard

Den nye Johnny Depp-film.. eller det er det måske ikke, men for os som ikke kender til den storsælgende bog fra 1934 af Agatha Christie, som filmen er baseret på, eller som heller ikke har set den stjernespækkede filmudgave fra 1974, er det måske “bare” en ny film med superstjernen Johnny Depp.

Filmen handler om den berømte detektiv Hercule Poirot, som skal med den luksuriøse Orient Ekspres op gennem Europa, fra Istanbul til Calais. Med på turen er der tretten, for hinanden ukendte passagerer, som alle bliver mistænkt for et mord begået ombord på toget. Poirot påtager sig naturligvis opgaven at opklare mordmysteriet, og så er der dømt gætteleg og sammenknebne luskede øjne.

Kenneth Branagh klarer den supergodt som Hercule Poirot. Han er manden som holder mest af sit eget selskab, men som alligevel ikke kan holde nallerne væk fra et godt mordmysterium, og ikke mindst har han et skæg som selv Mogens Lykketoft ville blive misundelig på. Branagh har også selv instrueret filmen, som må have været noget af en opgave med alle de stjerner der er med. Der dukker den ene Hollywooddarling op efter den anden – Penélope Cruz, Willem Dafoe, Judi Dench, Michelle Pfeiffer, Daisy Ridley og Josh Gad. Og lige som man troede det var nok, dukker Johnny Depp da også op. Plottet lægger også op til at det er de store skuespillere, der skal være med, hvis hver karakter skal nå at være en anelse dybdegående på de lige knapt 2 timer, hvilket lykkes meget fint.

Filmen foregår stort set kun inde i toget, og det er meget godt udnyttet. Den ikke virker kedelig på noget tidspunkt. Filmen kommer dog heller aldrig helt op i gear, hvad angår klimaks, som er ret ærgerligt, da den lægger meget op til det store plottwist med bulder og brag.

Skuespillet fejler ikke noget, det er ramt spot on med tiden i 30’erne og et ekstra plus i min bog er altid et vellykket og godt iscenesat “long take” som de nailer ret godt ikke så langt henne i filmen.

“Mordet i Orientekspressen” passer perfekt til en Netflix-konto, hvor man følger halvt med, imens man samtidig har SMS’en kørende med hvad der sker på næste fredag med vennerne. Man forventer det helt store plottwist og det gør desværre at den skuffer, da slutningen endelig indtræffer.

Mordet i Orientekspressen får 3 ud af 6 hamre:         

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.