Mordet i Orientekspressen anmeldelse

René

René

Mordgåde med tretten mistænkte. Alt kører som på skinner. Altså lige bortset fra spændingsniveauet. 

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

af Gustav Lykkegaard

Den nye Johnny Depp-film.. eller det er det måske ikke, men for os som ikke kender til den storsælgende bog fra 1934 af Agatha Christie, som filmen er baseret på, eller som heller ikke har set den stjernespækkede filmudgave fra 1974, er det måske “bare” en ny film med superstjernen Johnny Depp.

Filmen handler om den berømte detektiv Hercule Poirot, som skal med den luksuriøse Orient Ekspres op gennem Europa, fra Istanbul til Calais. Med på turen er der tretten, for hinanden ukendte passagerer, som alle bliver mistænkt for et mord begået ombord på toget. Poirot påtager sig naturligvis opgaven at opklare mordmysteriet, og så er der dømt gætteleg og sammenknebne luskede øjne.

Kenneth Branagh klarer den supergodt som Hercule Poirot. Han er manden som holder mest af sit eget selskab, men som alligevel ikke kan holde nallerne væk fra et godt mordmysterium, og ikke mindst har han et skæg som selv Mogens Lykketoft ville blive misundelig på. Branagh har også selv instrueret filmen, som må have været noget af en opgave med alle de stjerner der er med. Der dukker den ene Hollywooddarling op efter den anden – Penélope Cruz, Willem Dafoe, Judi Dench, Michelle Pfeiffer, Daisy Ridley og Josh Gad. Og lige som man troede det var nok, dukker Johnny Depp da også op. Plottet lægger også op til at det er de store skuespillere, der skal være med, hvis hver karakter skal nå at være en anelse dybdegående på de lige knapt 2 timer, hvilket lykkes meget fint.

Filmen foregår stort set kun inde i toget, og det er meget godt udnyttet. Den ikke virker kedelig på noget tidspunkt. Filmen kommer dog heller aldrig helt op i gear, hvad angår klimaks, som er ret ærgerligt, da den lægger meget op til det store plottwist med bulder og brag.

Skuespillet fejler ikke noget, det er ramt spot on med tiden i 30’erne og et ekstra plus i min bog er altid et vellykket og godt iscenesat “long take” som de nailer ret godt ikke så langt henne i filmen.

“Mordet i Orientekspressen” passer perfekt til en Netflix-konto, hvor man følger halvt med, imens man samtidig har SMS’en kørende med hvad der sker på næste fredag med vennerne. Man forventer det helt store plottwist og det gør desværre at den skuffer, da slutningen endelig indtræffer.

Mordet i Orientekspressen får 3 ud af 6 hamre:         

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.