Mordet i Orientekspressen anmeldelse

René

René

Mordgåde med tretten mistænkte. Alt kører som på skinner. Altså lige bortset fra spændingsniveauet. 

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

af Gustav Lykkegaard

Den nye Johnny Depp-film.. eller det er det måske ikke, men for os som ikke kender til den storsælgende bog fra 1934 af Agatha Christie, som filmen er baseret på, eller som heller ikke har set den stjernespækkede filmudgave fra 1974, er det måske “bare” en ny film med superstjernen Johnny Depp.

Filmen handler om den berømte detektiv Hercule Poirot, som skal med den luksuriøse Orient Ekspres op gennem Europa, fra Istanbul til Calais. Med på turen er der tretten, for hinanden ukendte passagerer, som alle bliver mistænkt for et mord begået ombord på toget. Poirot påtager sig naturligvis opgaven at opklare mordmysteriet, og så er der dømt gætteleg og sammenknebne luskede øjne.

Kenneth Branagh klarer den supergodt som Hercule Poirot. Han er manden som holder mest af sit eget selskab, men som alligevel ikke kan holde nallerne væk fra et godt mordmysterium, og ikke mindst har han et skæg som selv Mogens Lykketoft ville blive misundelig på. Branagh har også selv instrueret filmen, som må have været noget af en opgave med alle de stjerner der er med. Der dukker den ene Hollywooddarling op efter den anden – Penélope Cruz, Willem Dafoe, Judi Dench, Michelle Pfeiffer, Daisy Ridley og Josh Gad. Og lige som man troede det var nok, dukker Johnny Depp da også op. Plottet lægger også op til at det er de store skuespillere, der skal være med, hvis hver karakter skal nå at være en anelse dybdegående på de lige knapt 2 timer, hvilket lykkes meget fint.

Filmen foregår stort set kun inde i toget, og det er meget godt udnyttet. Den ikke virker kedelig på noget tidspunkt. Filmen kommer dog heller aldrig helt op i gear, hvad angår klimaks, som er ret ærgerligt, da den lægger meget op til det store plottwist med bulder og brag.

Skuespillet fejler ikke noget, det er ramt spot on med tiden i 30’erne og et ekstra plus i min bog er altid et vellykket og godt iscenesat “long take” som de nailer ret godt ikke så langt henne i filmen.

“Mordet i Orientekspressen” passer perfekt til en Netflix-konto, hvor man følger halvt med, imens man samtidig har SMS’en kørende med hvad der sker på næste fredag med vennerne. Man forventer det helt store plottwist og det gør desværre at den skuffer, da slutningen endelig indtræffer.

Mordet i Orientekspressen får 3 ud af 6 hamre:         

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.