En sød, lille historie om to mennesker, der møder hinanden under svære omstændigheder. En flot og velspillet Øst For Paradis-film.
Filmen kan bl.a. streames på Plejmo
Tempoet er ikke en ubekendt faktor, når det kommer til japansk film.
Det er meningen man skal have hvert et øjeblik, og hver en detalje med, og det kræver altså noget fra publikum.
Vi bli’r nødt til at investere lidt af os selv, for at få det hele med, og det kan jeg godt lide.
Det er ofte præmissen for film fra Japan.
Vi følger Misako.
Hun skriver og omskriver film til blinde og svagtseende.
Hun møder forskellige mennesker til sine forelæsninger, men særligt en person opstår der en særlig kemi med…
Den aldrende fotograf, Nakamori, der støt mister synet er en del af holdet, og kemien de to imellem starter noget akavet ud.
Nakamori er en bitter mand, der ikke vil acceptere sin skæbne, og bebrejder verden udenom sig for sin “ulykke”.
Der er ikke ligefrem lagt i kakkelovnen til en romance, men lad nu de kære mennesker søge og finde den satans kærlighed!
Det er faktisk en sød lille historie om to mennesker, der møder hinanden, og under svære omstændigheder får noget smukt til at spire.
Stille og roligt fortalt, og med nogle meget flotte billeder – jeg er imponeret!
Uden at den blev dårlig af det, så var filmen et kvarters tid for lang.
Den blev lige lovligt vævende og filosofisk hen mod slutningen, men ok, temaer som kærlighed og afsavn kan man heller ikke bare skøjte hurtigt henover, så et eller andet sted var det fint nok.
Mod Solopgangen får 4 ud af 6:
🔨🔨🔨🔨
