Mine favoritkarakterer fra Game Of Thrones – top 10
SELVFØLGELIG KOMMER DER DA SPOILERS, HVAD HAVDE DU REGNET MED?
Nu er du ihvertfald advaret!
Vi er i mål med Game Of Thrones.
Det er slut, og der kommer ikke mere af denne mesterlige tv-serie.
Det er sgu trist vi ikke skal vente i spænding på nye sæsoner.
Det er trist vi ikke længere skal følge med i karakterernes liv og udvikling.
Det er trist vi ikke får mere af dette tv-fænomen.
Omvendt er det nok fint at afslutte serien nu, så den ikke bliver (endnu mere) udvandet, og ender som værende bare “gennemsnitteligt god”.
Jeg synes Game Of Thrones holder hele vejen, og jeg var rigtig glad for slutningen, som fik rundet serien rigtig fint af. Det gik lige lovlig stærkt, og der manglede en del hist og her, men jeg er faktisk glad for den sluttede uden det store spektakel.
Den sluttede hverken godt eller skidt, og det var hvad jeg håbede på.
Niveauet er faldet i takt med antallet af sæsoner, men når GoT er svagest, så er det stadig fremragende.
Det har bl.a. noget med de forskellige karakterer at gøre.
Serien mistede noget fodfæste, noget uforudsigelighed, da Joffrey og Tywin døde i sæson fire.
Da seriens hovedfokus ikke var på magtspillet og intrigerne i Kings Landing, men derimod mere spredt ud over hele brættet, ja så forsvandt lidt af magien.
Jeres allesammens yndlingsorakel, når det kommer til film og tv (ja det er i al beskedenhed mig selv jeg refererer til) deler serien op således:
Sæson 1-4 er noget af det bedste tv-drama/underholdning der nogensinde er lavet.
Sæson 5 og 6 er mesterlige.
Sæson 7 og 8 er fremragende.
Heldigvis var mange af mine yndlingskarakterer med helt til det sidste, men jeg måtte godt nok sluge nogle kameler i løbet af serien – jeg mistede virkelig nogle af de allerstærkeste karakterer tidligt.
Det er svært at acceptere, når ens favoritter må lade livet så pludseligt, og det er nærmest blevet seriens trademark, at ramme os, hvor det gør mest ondt.
Bastards!
….men det er det den virkelig kan, og som gør den så interessant!
Vi kan nu endelig lukke op for posen, og gå nørd-amok.
Vi kan analysere og helt kirurgisk dissekere serien.
Vi kan lave vores lister, og vi kan komme med ris og ros.
Denne liste lå lige til højrebenet, og
serien er spækket med så mange mindeværdige præstationer, og uforglemmelige karakterer.
Der er karakterer vi elsker, og der er karakterer vi hader.
Mange af de bærende karakterer går fra ét yderpunkt til et andet i løbet af serien, mens nogle andre er enten gode eller onde.
Der er nogle virkelig stærke præstationer iblandt, skuespillerne gør det dælme godt..
……and here we go!
Petyr “Littlefinger” Baelish
…spillet af Aidan Gillen
Tænkernes mester
Kaosets mester.
Der sker intet i hele Westeros, hvor han ikke har en finger med i spillet.
Hans evne til at lukrere og vende alt til sin fordel, er helt eminent.
Han er i teorien, ene mand, skyld i Stark vs. Lannister krigen.
Han har yderst snedigt spillet dem ud mod hinanden, og derefter venter han bare på nedfaldsfrugterne; magt og guld.
Littlefinger holder sin usympatiske og ondskabsfulde stil kørende, indtil Stark-søstrene spiller hans spil, og sletter ham fra kortet.
Han er det mest sleske menneske i serien, men han er klog og skruppelløs. Han forstår spillets regler. Det bringer en langt i Game Of Thrones – When you play the game of thrones, you win, or you die.
“Chaos isn’t a pit. Chaos is a ladder. Many who try to climb it fail, and never get to try again. The fall breaks them. And some are given a chance to climb, but they refuse. They cling to the realm, or the gods, or love – illusions. Only the ladder is real. The climb is all there is”
Jaime Lannister
…spillet af Nikolaj Costner-Waldau…..der heppes med flaget for dansken 🙂
Kingslayer med smag for familiært kød…
I starten af serien var han muligvis den mest hadede person.
“The things I do for love” var replikken til handlingen, der satte standarden for seriens stil og uforudsigelighed.
En handling der fik hele lortet i Westeros til at skride, og rive stolte huse og familier med i faldet.
Jaime’s udvikling i serien er spændende at følge. Han er hadet fra start af, men stille og roligt får vi et billede af en mand, der tynget af sin fars forventninger, og sin kærlighed til sin søster(!!!), gør nogle forfærdelige ting. Han er ædel og oprigtig, men samtidig en iskold og arrogant dræber.
Jo længere serien skrider frem, jo flere sider af mennesket Jaime Lannister får vi at se. På hans rejse med Brienne, og da han sårbar og blottet, med én hånd lader paraderne falde, der ser vi mennesket Jaime, og ikke myten, Kingslayer.
“You all despise me.
Kingslayer.
Oathbreaker.
A man without honor.
You’ve heard of wildfire?”
Ramsay Bolton
…spillet af Iwan Rheon
Seriens anden stjernepsykopat.
Ramsay Bolton er rendyrket ondskab fra inderst til yderst.
I modsætning til Joffrey, som trods alt kan blive talt lidt til fornuft, så rummer Ramsay ingen medmenneskelige egenskaber.
Overlever man et møde med ham, så er det ikke pga. noget man har sagt eller gjort, men helt simpelt, fordi han har ladet det ske. Der er intet godt i manden, kun ondskab.
Hans meritter i serien er legendariske – jeg ridser lige nogle op:
Myrder sin egen far, fordi han er i vejen for titler og magt, og giver ham skældud.
Fodrer sin stedmor og nyfødte stedsøn til sine hunde – levende selvfølgelig.
Misbruger, voldtager og ydmyger Sansa i ét væk.
Myrder Rickon Stark for øjnene af Jon Snow.
Sidst men ikke mindst, så er der hele bi-historien med hans tilfangetagelse og grusomme tortur af Theon Greyjoy. Han gør det af ren og skær sadistisk lyst og nydelse, og ikke pga. et egentligt formål.
Hyggelig fyr, ik’?
Han er næsten for ond, det bli’r næsten karikeret.
Men kun næsten…
Han er en fantastisk karakter, der altid var interessant at følge.
Meget passende måtte han lade livet som frisk hundemad, med Sansa som hævngerrig fodermester.
“If you think this has a happy ending, you haven’t been paying attention”
Tyrion Lannister
…spillet af Peter Dinklage
Lannister-familiens sorte får.
Retorikkens store mester.
Westeros’ mindste mand.
Dværgen Tyrion er en ægte overlever.
Han får smidt alverdens lort efter sig, og overlever diverse mordforsøg.
Mordforsøg primært orkestreret af hans egen familie (far, søster og nevø). De slår imidlertid altid fejl, og det siger meget om Tyrion.
Han navigerer i en verden af fjender, og han kommer næsten altid ud som vinder.
Hans breaking point i tronsalen under retssagen imod ham, er fabelagtigt velspillet af alle implicerede. Tyrion får endelig nok af at blive gjort til syndebuk. Han har fået nok af at blive hadet og udstødt for ting han ikke har gjort, eller er skyld i.
Hans evige kampe med Joffrey, sætter også en tyk og fed streg under det faktum, at han ikke finder sig i alt.
Han slog ikke Joffrey ihjel, men det ville have været fantastisk at se ham gøre det.
“Never forget what you are. The rest of the world will not. Wear it like armor, and it can never be used to hurt you”
eller….
“Oh… I’m a monster. Perhaps you should speak to me more softly, then. Monsters are dangerous and just now kings are dying like flies”
Olenna Tyrell
…spillet af Diana Rigg
Olenna Tyrell er sammen med Tywin Lannister den egentlige regent over Westeros? Det er de to, der reelt sidder på magten, i kraft af deres børnebørns titler.
Hun er så snu og snedig, og en rænkesmed af allerfineste kaliber. Hende løber man sgu ikke om hjørner med.
Hun gør hvad ingen andre tør eller kan, hun snigmyrder egenhændigt en hvis indavlet møgunge, uden at efterlade sig det mindste spor.
Olenna Tyrell er altid et skridt foran alle andre, og hendes lange liv med mange erfaringer kommer hende virkelig til gode, da Tyrell-familien skal mænge sig med Lannister-familien i Kings Landing. Hun er den eneste, der virkelig kommer under huden på Cersei, og snyder hende, så vandet driver.
Hendes evigt tørre og iøvrigt meget arrogante replikker, er simpelthen guld værd – de kommer som perler på en snor.
“I wonder if you’re the worst person i’ve ever met…”
….eller:
“Tell Cersei.
I want her to know it was me”
Cersei Lannister
…spillet af Lena Heady
En modbydelig og intrigant kvinde, som et sted nedenunder hendes mange lag af had og ondskab gemmer på et hjerte, der banker for hendes børn og søskende.
Men ond, det er hun sgu.
Cersei står overordnet set for nogen af de mest ubehagelige handlinger i GoT.
Jeg nævner i flæng:
Sørger for at alle Kong Roberts bastarder bli’r myrdet, inklusiv et spædbarn for øjnene af dets mor.
Sætter Joffrey i verden(!!!).
Driver sin søn, Tommen, til selvmord.
Er med til at dræbe sin mand Kong Robert, samt forråde Eddard Stark.
Giver sin bror, Tyrion skylden for moderens død, samt alle andre ulykker i familien.
Hun er så led og nederdrægtig, at hun burde få prisen som den ondeste karakter i serien, men der er dog lige et par stykker, der trods alt slår hende med en banelængde.
Hun har jo trods alt formildende sider i sin personlighed……omend de kan være meget svære at få øje på.
Tywin Lannister
…spillet af Charles Dance
Hans karakter må da være skabt over Prins John fra Disneys Robin Hood?
Han er ufrivilligt morsom, og gement ondskabsfuld og led på samme tid…
Hans iskolde og gennemborende blik passer perfekt til rollen som “verdens bedste far”.
En rolle han spiller til perfektion overfor sine tre børn, og i særdeleshed hans yngste søn Tyrion, som han hader og bebrejder for alt.
Charles Dance er et fund i rollen som Lannister-familiens overhoved.
Der er flere gange undervejs, hvor han næsten virker helt sympatisk, men man må ikke lade sig snyde – han er en led satan, helt ind til benet.
“You’re no son of mine”
Arya Stark
…spillet af Maisie Williams
Den lille dræber!
Trænet af Silvio Forell udi fægtekunstens ynde, samt vanddans(?), og skolet i snigmorderkunsten af Jaqen H’ghar fra The Faceless Of Bravos.
Arya går fra charmerende lille møgunge, til iskold og meget effektiv snigmorder.
Hun har en liste med navne, og som en anden The Bride (i ved, hende hævneren fra Kill Bill filmene), får hun sat flueben ved flere af dem.
Hun er for vild!
Hendes “horsetrip” med The Hound byder på mange spændende stunder.
Bl.a. da de indfinder sig på en kro, og Arya genkender et ualmindeligt dumt svin fra fortiden
The Hound lærer hende at dræbe, og han lærer hende om livets barske realiteter – “all men are killers”.
Det er en slags had/kærlighed de to imellem, hvilket giver en uforudsigelig og eksplosiv dynamik.
Hun har brug for hans beskyttelse, men nærer samtidig et vist had til ham.
Had går over i gensidig respekt, og videre til en snert af umage venskab.
Deres fælles slutning i serien er dybt rørende, og viser to karakterer der har flyttet sig milevidt rent menneskeligt i løbet af de otte sæsoner, men som samtidig også rummer de samme værdier, handlingsmønstre og egenskaber.
“Not today”
eller….
“Something wrong with your leg boy?”
Sandor “The Hound” Clegane
…spillet af Rory McCann
Og nu videre til netop The Hound – eller det mere jordnært danske; Hunden….
Hr. Suresen!
Det er ikke mange følelser vi får at se hos den kronisk gnavne Sandor “The Hound” Clegane.
Det er faktisk først hen mod slutningen, samt på hans “horsetrip” med Arya, at vi får et lille kig ind under hans panser.
Som kongens “hund” adlyder han blindt enhver ordre, uanset hvad det måtte være.
Han er yderst loyal, men kun til en bestemt grænse.
Han kan skelne imellem godt og ondt, og han har en svaghed for de uskyldige og svage.
Hans had til sin morderiske bror Gregor “The Mountain” Clegane er legendarisk og iøvrigt fuldt ud berettiget, idet det var broren der vansirede hans ansigt i ilden, da de var små.
Ild er da også det eneste der skræmmer ham.
Det er hadet der driver The Hound fremad, det er udsigten til hævn over broren.
Han er en af de absolut bedste krigere i hele serien, og der skal en kvinde til at få ham (næsten) ned med nakken
The Hound har så mange hylemorsomme og/eller seje replikker i løbet af de otte sæsoner, så at finde én var svært!
“I understand that if any more words come pouring out of your cunt mouth, I’m gonna have to eat every fucking chicken in this room”
King Joffrey
…spillet af Jack Gleeson
The one and only; Joffrey Baratheon.
Resultatet af beskidt indavl, folkens…
Joffrey Baratheon/Lannister er en af mine yndlingsseriekarakterer overhovedet. Meget få overgår Jack Gleesons vanvittige præstation.
Hvilken kujonagtig møgunge, hvilket modbydeligt menneske!
Han er ubetinget den mest ubehagelige af alle karakterer i GoT, og det siger altså ikke så lidt.
Joffrey er kun noget pga. sin og sin “fars” titel.
Han kan ikke slås, han kan ikke finde ud af en hujende fis omkring kvinder (eller mænd), og han har på ingen måde evnerne til at regere et kongerige. Han er simpelthen for imbecil og talentløs.
Det eneste han kan er at fyre tomme floskler af, lyde nobel og ædel, også ellers bare bruge sin uhæmmede ondskab imod folk omkring ham.
Hans magt er uindskrænket, hvilket jo betyder, at møgbarnet har frit spil.
At se ham kvæles i gift, er et af seriens absolutte højdepunkter.
“My mother wishes me to let Lord Eddard join the Night’s Watch. Stripped of all titles and powers, he would serve the realm in permanent exile. And my Lady Sansa has begged mercy for her father. But they have the soft hearts of women. So long as I am your king, treason shall never go unpunished.
Sir Ilyn, bring me his head!”
Boblere
Theon Greyjoy
Sansa Stark
Jon Snow
Brienne Of Tarth
Ser Jorah Mormont
Ros
Bronn
Ned Stark
Ser Barristan Selmy
Hodor
High Sparrow
Daenerys Targaryen
Ser Davos Seaport
Vi runder af:
Med serien på afstand, har de fleste fans nok gjort status.
Favoritterne er mange og forskellige, og vi har alle dem vi elsker, og dem vi hader. Her har i fået mine ti favoritter, men det har sgu været svært. Jon Snow (ham dengsen med smørhåret, i ved?) burde have været med, den bundnaive Sansa, der langsomt forvandles til handlekraftig furie, burde have været der. Theon Greyjoy, det ynkelige skvat, der må gå så grueligt meget igennem, burde have været der, Brienne Of Tarth burde have været der. Der er flere end jeg vil nævne,der burde have været på listen. Ak ja, det er svært, men det skal gøres. Jeg håber i har været underholdt, for det har jeg sgu.
