Minari

René

René

Originaltitel: Minari. Instruktør: Lee Isaac Chung. År: 2020. Genre: Drama. Kan ses på Filmstriben

Det koreanske par, Moniac og Jacob, har i ti år knoklet med at sortere kyllinger på en fabrik, i mulighedernes land, Amerika. Men Jacob har et brændende ønske: at eje sin egen gård, hvor han kan dyrke koreanske grøntsager, et øde sted, langt væk fra alting.

Så far Jacob har fundet en gård (eller rettere sagt, en stor campingvogn), og flytter med familien fra det solrige Californien, til Arkansas. Dog ikke til mor Monicas store begejstring.

Præmissen er enkel og lige til, i manuskriptforfatter og instruktør Lee Isaac Chung semibiografiske fortælling om en koreansk familie i USA. Selvom at far Jacob (spillet af Steven Yeun) på papiret er filmens hovedperson, følger vi mindst lige så meget den syvårige David (Alan Kim) som er det yngste medlem af familien. Begge kæmper på forskellig vis med at holde hovedet oven vande. Jacob, med at få succes med sine afgrøder, på en, efter signende, umulig jord til høst. David, der aldrig rigtigt får lov til at lege og løbe, da han har et dårligt hjerte. Og så tisser han stadig i sengen. Til stor frustration for både hans forældre, og ikke mindst, ham selv.

Frustrationer er der rigeligt af i campingvognen i forvejen. Mor Anne (Noel Cho) er ikke kun utilfreds med at forlade koreanske veninder og samfund i Californien. Hun kan kort sagt ikke forlige sig med tanken om deres nye liv in the middle of nowhere. Så de voksne skændes tit, og ofte så højt så børnene trækker sig.

Det, der kunne lyde som en tung omgang socialrealisme, har instruktør Chung i stedet gjort til noget livsbekræftende. Et stykke film, som på næsten magisk vis, gør at man som publikum trækker på smilebåndet, fra filmens første billede, og helt hen til rulleteksterne. Der er kort sagt noget levende over hele den lille fortælling fra 80’ernesn bøhland. Eksempelvis da forældrene har deres første skænderi i deres nye hjem, laver børnene papirsflyvere i et andet rum, med testen “don’t fight” og sender dem blidt afsted mod forældrene.

Og det bliver kun endnu sjovere og mere hyggeligt, da ungernes mormor (Yuh-Jung Youn) kommer hele vejen fra Korea. David kan ikke lide hende, da hun ikke opfører sig som en rigtig mormor. Hun bander, når de spiller kortspil, elsker wrestling på fjernsynet og kan ikke bage småkager. Men alligevel vinder hun Davids hjerte med sin ærlige og ligetil facon. Samtidig lærer hun den usikre David noget om den særlige Minari-plante, som kan vokse overalt hvis man giver den plads.

Billederne er næsten poetiske og drømmende, og er i perfekt balance med Emilie Mosseris, næsten svævende og drømmende soundtrack. Skuespillet er fabelagtigt over hele linen, og særligt Youn som den sprællevende og sprudlende mormor, er så suveræn, så man kun kan sige at det var fuldt fortjent at hun nuppede den gyldne statuette for bedste kvindelige birolle til Oscar-showet i april måned.

Minari er en lille, vidunderlig filmperle, som omhandler nogle af de store ting i livet: at følge sin drømme og holde sammen på sin familie. Selvom den rummer alvor, er det umulig ikke at forlade biografen med et lille smil på læberne.

Minari får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…