Minari

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Minari. Instruktør: Lee Isaac Chung. År: 2020. Genre: Drama. Kan ses på Filmstriben

Det koreanske par, Moniac og Jacob, har i ti år knoklet med at sortere kyllinger på en fabrik, i mulighedernes land, Amerika. Men Jacob har et brændende ønske: at eje sin egen gård, hvor han kan dyrke koreanske grøntsager, et øde sted, langt væk fra alting.

Så far Jacob har fundet en gård (eller rettere sagt, en stor campingvogn), og flytter med familien fra det solrige Californien, til Arkansas. Dog ikke til mor Monicas store begejstring.

Præmissen er enkel og lige til, i manuskriptforfatter og instruktør Lee Isaac Chung semibiografiske fortælling om en koreansk familie i USA. Selvom at far Jacob (spillet af Steven Yeun) på papiret er filmens hovedperson, følger vi mindst lige så meget den syvårige David (Alan Kim) som er det yngste medlem af familien. Begge kæmper på forskellig vis med at holde hovedet oven vande. Jacob, med at få succes med sine afgrøder, på en, efter signende, umulig jord til høst. David, der aldrig rigtigt får lov til at lege og løbe, da han har et dårligt hjerte. Og så tisser han stadig i sengen. Til stor frustration for både hans forældre, og ikke mindst, ham selv.

Frustrationer er der rigeligt af i campingvognen i forvejen. Mor Anne (Noel Cho) er ikke kun utilfreds med at forlade koreanske veninder og samfund i Californien. Hun kan kort sagt ikke forlige sig med tanken om deres nye liv in the middle of nowhere. Så de voksne skændes tit, og ofte så højt så børnene trækker sig.

Det, der kunne lyde som en tung omgang socialrealisme, har instruktør Chung i stedet gjort til noget livsbekræftende. Et stykke film, som på næsten magisk vis, gør at man som publikum trækker på smilebåndet, fra filmens første billede, og helt hen til rulleteksterne. Der er kort sagt noget levende over hele den lille fortælling fra 80’ernesn bøhland. Eksempelvis da forældrene har deres første skænderi i deres nye hjem, laver børnene papirsflyvere i et andet rum, med testen “don’t fight” og sender dem blidt afsted mod forældrene.

Og det bliver kun endnu sjovere og mere hyggeligt, da ungernes mormor (Yuh-Jung Youn) kommer hele vejen fra Korea. David kan ikke lide hende, da hun ikke opfører sig som en rigtig mormor. Hun bander, når de spiller kortspil, elsker wrestling på fjernsynet og kan ikke bage småkager. Men alligevel vinder hun Davids hjerte med sin ærlige og ligetil facon. Samtidig lærer hun den usikre David noget om den særlige Minari-plante, som kan vokse overalt hvis man giver den plads.

Billederne er næsten poetiske og drømmende, og er i perfekt balance med Emilie Mosseris, næsten svævende og drømmende soundtrack. Skuespillet er fabelagtigt over hele linen, og særligt Youn som den sprællevende og sprudlende mormor, er så suveræn, så man kun kan sige at det var fuldt fortjent at hun nuppede den gyldne statuette for bedste kvindelige birolle til Oscar-showet i april måned.

Minari er en lille, vidunderlig filmperle, som omhandler nogle af de store ting i livet: at følge sin drømme og holde sammen på sin familie. Selvom den rummer alvor, er det umulig ikke at forlade biografen med et lille smil på læberne.

Minari får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.