Mad Max: Fury Road

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Mad Max: Fury Road
Instruktør: George Miller
År: 2015
Genre: Action, Action, ACTION

My name is Max. My world is fire….and blood.”

Lad mig starte med en kølig fra kassen:

Mad Max: Fury Road er ganske enkelt en af de ti bedste actionfilm, der nogensinde er lavet.

Der er ikke så meget at komme efter, der er ingen svinkeærinder.
Det er med pedalen i bund, og der er tilmed rørt en god fortælling, samt fremragende skuespil i blandingen, der går under navnet Mad Max: Fury Road.

Han Duo havde sat en særvisning op i Imax i København og i Århus, hvor jeg så den.
Jeg så den første gang omkring premieren i 2015 i en lille sal i en landsbybiograf. Jeg har ikke set den siden.
Her var så den bedste mulighed for et gensyn. Det største lærred, den bedste lyd!
Jeg har kun oplevet noget så intenst som dette en enkelt gang før i en biograf. Da jeg så Mel Gibsons (ja altså Mad Max’) Apocalypto for mange år siden. Der hang jeg også i de sidste centimeter af sædet hele vejen igennem.
Historien om den psykisk martrede og meget ordknappe Max Rockatansky, den ultraseje Furiosa, og ondskaben, i form af Immortan Joe er så præcist fortalt.

Fortællingen dvæler ved den nordiske mytologi, livet og døden. Til trods for filmens afsindige tempo, så får disse store temaer deres velfortjente plads.
Det er her Fury Road hæver sig over andre actionfilm. Der er en hvis dybte og bund i både handling og karakterer. Hvor filmens temaer i mange andre film i genren blot bliver en vag parentes, der er med, som et forsøg på et ekstra lag, så passer den perfekt ind her. George Miller har begået en genistreg, ved at give plads til historien midt i det hæsblæsende kaos.

Furiosa er filmens egentlige hovedkarakter, og Max er mere en bikarakter.
Charlize Theron skriver sig med denne ene film ind iblandt de sejeste actionhelte. Ellen Ripley og Sarah Connor ville ikke være et match for hende, og det ville deres mandlige modstykker heller ikke.

Hun er bad ass! Den rugbytackling hun tyrer i sækken på Tom Hardys Max, ville få selv et næsehorn til at pisse blod i en uge.

Derudover er hun jo bare en virkelig dygtig skuespiller, der flere gange viser prøver på sit enorme og alsidige talent. Furiosa kommer igennem hele følelsesregistret under hendes og Max’ odyssé igennem ørkenen.

You know, hope is a mistake. If you can’t fix what’s broken, you’ll, uh… you’ll go insane.”

Tom Hardy viser i her i Fury Road, hvor dygtig en skuespiller han er.
Det er ikke mange replikker han har at gøre med, men hans karakter rummer så mange følelser og nuancer.

Mad Max: Fury Road udmærker sig også ved stort set ikke at bruge CGI, men ægte stunts og eksplosioner.
Det burde ikke være muligt, at lave så voldsomme stunts. Men George Miller går så nøje til værks, at hans ideer og visioner lykkes for ham.
Jeg håber filmen bliver sat op i biografen igen, for jeg har abstinenser efter et nyt fix Fury Road.

FOOL!”

Junkie XL’s score er ligesom filmen helt eminent!
Det er ligeledes med pedalen i bund, men her og der er der også små øjeblikke med få sekunders ro inden speederen igen bliver straffet.
Midt i musikstykket, Storm Is Coming, der kommer der et mindre stykke, der minder umiskendeligt om en bid fra Sepulturas nummer, Roots. Lyt engang, og se om du kan genkende det.

Det var et glædeligt gensyn, så at sige!

Mad Max: Fury Road får: 6/6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.