Mad Max: Fury Road

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Mad Max: Fury Road
Instruktør: George Miller
År: 2015
Genre: Action, Action, ACTION

My name is Max. My world is fire….and blood.”

Lad mig starte med en kølig fra kassen:

Mad Max: Fury Road er ganske enkelt en af de ti bedste actionfilm, der nogensinde er lavet.

Der er ikke så meget at komme efter, der er ingen svinkeærinder.
Det er med pedalen i bund, og der er tilmed rørt en god fortælling, samt fremragende skuespil i blandingen, der går under navnet Mad Max: Fury Road.

Han Duo havde sat en særvisning op i Imax i København og i Århus, hvor jeg så den.
Jeg så den første gang omkring premieren i 2015 i en lille sal i en landsbybiograf. Jeg har ikke set den siden.
Her var så den bedste mulighed for et gensyn. Det største lærred, den bedste lyd!
Jeg har kun oplevet noget så intenst som dette en enkelt gang før i en biograf. Da jeg så Mel Gibsons (ja altså Mad Max’) Apocalypto for mange år siden. Der hang jeg også i de sidste centimeter af sædet hele vejen igennem.
Historien om den psykisk martrede og meget ordknappe Max Rockatansky, den ultraseje Furiosa, og ondskaben, i form af Immortan Joe er så præcist fortalt.

Fortællingen dvæler ved den nordiske mytologi, livet og døden. Til trods for filmens afsindige tempo, så får disse store temaer deres velfortjente plads.
Det er her Fury Road hæver sig over andre actionfilm. Der er en hvis dybte og bund i både handling og karakterer. Hvor filmens temaer i mange andre film i genren blot bliver en vag parentes, der er med, som et forsøg på et ekstra lag, så passer den perfekt ind her. George Miller har begået en genistreg, ved at give plads til historien midt i det hæsblæsende kaos.

Furiosa er filmens egentlige hovedkarakter, og Max er mere en bikarakter.
Charlize Theron skriver sig med denne ene film ind iblandt de sejeste actionhelte. Ellen Ripley og Sarah Connor ville ikke være et match for hende, og det ville deres mandlige modstykker heller ikke.

Hun er bad ass! Den rugbytackling hun tyrer i sækken på Tom Hardys Max, ville få selv et næsehorn til at pisse blod i en uge.

Derudover er hun jo bare en virkelig dygtig skuespiller, der flere gange viser prøver på sit enorme og alsidige talent. Furiosa kommer igennem hele følelsesregistret under hendes og Max’ odyssé igennem ørkenen.

You know, hope is a mistake. If you can’t fix what’s broken, you’ll, uh… you’ll go insane.”

Tom Hardy viser i her i Fury Road, hvor dygtig en skuespiller han er.
Det er ikke mange replikker han har at gøre med, men hans karakter rummer så mange følelser og nuancer.

Mad Max: Fury Road udmærker sig også ved stort set ikke at bruge CGI, men ægte stunts og eksplosioner.
Det burde ikke være muligt, at lave så voldsomme stunts. Men George Miller går så nøje til værks, at hans ideer og visioner lykkes for ham.
Jeg håber filmen bliver sat op i biografen igen, for jeg har abstinenser efter et nyt fix Fury Road.

FOOL!”

Junkie XL’s score er ligesom filmen helt eminent!
Det er ligeledes med pedalen i bund, men her og der er der også små øjeblikke med få sekunders ro inden speederen igen bliver straffet.
Midt i musikstykket, Storm Is Coming, der kommer der et mindre stykke, der minder umiskendeligt om en bid fra Sepulturas nummer, Roots. Lyt engang, og se om du kan genkende det.

Det var et glædeligt gensyn, så at sige!

Mad Max: Fury Road får: 6/6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende