Bille August har endnu en gang formået at lave en roman på så vellykket filmform at danske skolebørn fremover vil blive hjemsøgt af den.
Lykke-Per kan streames på Blockbuster og Plejmo.
Ærlighed er nok på sin plads fra starten af; jeg har aldrig læst romanen Lykke-Per eller på anden måde hørt om Pontoppidans klassiker inden jeg begav mig ind for at se filmen.
Jeg gjorde mig derfor den ulejligheden helt at undlade at læse om filmen eller bogen inden jeg tog afsted. Dette var netop for at tage filmen, som den var og intet andet. Hvad der følger er derfor en anmeldelse uden andet end den naturlige forventning, der følger af at vide at det er Bille August, som har instrueret filmen.
Jeg sidder til trods herfor forsat med mine korslagte arme helt oppe om ørerne af begejstring. Bille August har endnu en gang lavet dansk filmhistorie. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at denne film vil hjemsøge sagesløse skolebørn på samme måde, som den romanklassiker den er baseret på.
Jeg er klar over at det er store ord, men vi er derude, hvor det er berettiget. Bille August har endnu en gang formået at lave en roman på vellykket filmform.
Historien er den klassiske udviklingsfortælling om en ung mand, der tager fra landet til byen, hvor han oplever, at livet folder sig ud. Fortællingens grundessens er fortalt mange gange før, men det skader ikke at den bliver fortalt igen. Særligt ikke når det bliver gjort med en så overvældende lyd- og billedside.
Det starter allerede i første “frame” hvor storheden blæses ud over lærredet. Her ser man den unge Peter Andreas Sidenius læse sit optagelsesbrev fra en af tidens højeste tekniske læreranstalter, imens han står på den uendelige jyske hede. Denne storhed og frihed afløses bræt af skiftet til det ydmyge og dybt religiøse Sidenius-hjem. Her hersker den anspændthed som kun de bedste filmiske håndværkere formår at skiltre på et filmlærred. Med en så intens stemning, at man kan skære i den spændingsfyldte luft. Lykke-Per er spækket med disse kontraster og følelsesladede scener.
Vores hovedperson er så mærket af sin opvækst i det strenge hjem, at han end ikke kan række ud efter succesen, selvom den er lige foran ham. Man fristes til at spejle sig i denne unge mand, netop fordi karakteren er så troværdig portrætteret. På grund af instruktørens solide håndværk ramte filmens første del mig lige der, hvor den skulle og gav stof til eftertanke. Det er netop her hvor film – som så meget andet kultur – har sin ypperste berettigelse. Nemlig når den giver stof til eftertanke og man måske bliver lidt klogere på sig selv.
I alt denne fantasme og begejstring opdager man knapt nok, at Esben Smed kun har to – maks tre ansigtsudtryk. Man bemærker næsten heller ikke,hvordan filmens slutning halser afsted på sådan en måde, at man til sidst sidder efterladt med ønsket om, at der var mere tid til at slutte historien af. Det er nok desværre den bivirkning, der er ved at koge en lang romansamling ned til en enkelt film.
Når alt kommer til alt, er Lykke-Per en tilføjelse til den danske filmskat, man simpelthen ikke må være foruden. De fantastiske billeder og den eminente lyd, der underbygger stemningen i hver eneste scene, gør blot filmen til et fuldkomment værk, der varmt kan anbefales, særligt til de der har meget god tid
Lykke-Per får 6 ud af 6 hamre:
