Last Night in Soho

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Last Night in Soho

Instruktør: Edgar Wright

År: 2021

Genre: Drama, horror

Biografpremiere: d. 25. november 2021

Edgar Wrights seneste film, starter ud på en ung piges værelse, hvor hun glad og velfornøjet danser rundt i en spraglet kjole. Væggene signalerer the good old days, med en Audrey Hepburn plakat som pynt og gammeldags musik som lydside.

Er vi tilbage i de glade tressere? Nej, vi er i 2021, hvor spændte Eloise (Thomasin McKenzie), med store blå øjne, venter spændt på svar fra en designskole i London. Skal hun til storbyen for at udleve sine drømme som kjoledesigner?

Selvfølgelig skal hun det, og snart er hun på vej til storbyen fra bøhlandet, med en bekymret mormor som fortæller hende at “storbyen er farlig og hun skal passe på”. Hun mener af bedste mening, men hun er bekymret. Det var også storbyen, som gjorde at Eloise’ mor tog sit eget liv.

Intet kan dog stoppe den unge drømmer, som elsker de nostalgiske tressere og med positivt sind og tanker, håber på at kunne sætte sit særlige præg.

Hun finder dog snart ud af, at London med de mange indtryk, ikke blot er en drøm og en dans på roser. Hendes værelseskammerat på hendes ny kollegium, viser sig at være en bitch uden lige, og efter en bytur med flere af hendes nye studerende, tager hun afsted med hendes kuffert og finder et ledigt loftsværelse, hos den aldrende frøken Collins. Hun er lige til og fair, men en bullshit-type. Snart kan Eloise ånde ud, og nyde sit space uden bekymringer.

Ja, og endnu bedre, så begynder hun at drømme nogle meget realistiske drømme, hvor hun forvandler sig til en ung, blond kvinde (spillet af Queen Gambit-stjernen, Anya Taylor-Joy). Vi er tilbage i 1965, hvor den unge, blonde kvinde, besøger en natklub, i håb om at skabe kontakt, så hun kan udleve sin drømme som sangerinde.

Men drømmene som fortsætter nat efter nat, bliver pludselig for meget for den kære Eloise, som indser at den blonde kvinde, der kaldes Sandy, pludselig er havnet i en form for prostitution, og at manden, hun troede kunne være hendes agent, Jack (Matt Smith) nu står tilbage som en klam alfons-lignende type. Det hele føles som et mareridt da Eloise, i endnu et slags drømmeagtigt flashback, er vidne til et blodbad uden lige, og hun er ikke i tvivl: Sandy blev slået ihjel for mange år tilbage og morderen er stadig på fri fod i 2021.

Edgar Wright har med Last Night In Soho skabt hans flotteste film til dato. Vi er som publikum virkelig med på en nostalgisk rejse tilbage i tiden, og der bliver visuelt kælet for alle detaljer. Store skulderklap skal der gå til Wright og den store produktion bag, som har sørget for, at alt bare ser så djævelsk godt ud. Fra de flotte, prangende kjoler, til de store reklameskilte, som fylder i bybilledet,- Last Night In Soho en en drøm at iagttage.

Eller, skal jeg sige, et helvedes flot mareridt.

For der sker et radikalt skift i filmen, da Eloise er vidne til det regulære blodbad, og tonen går fra almindeligt drama, til rent paranoia-horror, lidt ala Nicolas Roegs Rødt Chok/Don’t Look Know fra 1973. Det bli’r pludselig væmmeligt og vovet, med spøgelseslignende skikkelser, som hærger Eloise verden og nægter at give slip på hendes sind. Wright har tidligere imponeret med overnaturlige skabninger, tilbage i den mesterlige Shaun Of The Dead, hvor det var zombier der hærgede.

Men hvor Shaun Of The Dead havde et hjerte, der bankede for de fjollede mandslinger, der blot ville en tur på den lokale pub, kæmper Last Night In Soho med af finde sit blandt 60’er-æstetik og spøgelseshistorier. Samtidig tager Wrights nye film sig så skræmmende seriøst, så man ville ønske at Simon Pegg og Nick Frost pludselig ville springe frem undervejs og komme med et par tørre, britiske vittigheder.

Jeg var opslugt at Last Night In Soho fra start til slut, og var overvældet af det gode og yderst troværdige skuespil fra the ladies in front, Thomasin McKenzie som den skrøbelige, men alligevel stålsatte Eloise, og den blonde drømmekvinde med de store øjne, Anya Taylor-Joy. Men alligevel følte jeg at Wright, som normalt har styr på det hele med et glimt i øjet, manglede det sidste der gør hans film til noget helt særligt.

Last Night In Soho får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

How to Make a Killing

Nicolai har denne gang anmeldt en sort komedie om en mand der kæmper for at få sin arv, ved at fjerne familiemedlemmer på stamtræet.
Det er noget så forfriskende som en sort komedie med elegance og spænding og som ligeledes er meget underholdende og værd at tjekke ud.

All the President’s Men (4K UHD)

Kan en 50 år gammel film om journalistik stadig være spændende? Ja. All the President’s Men er stadig en intens og medrivende fortælling om Watergate-skandalen – og et bevis på, at stærk historiefortælling aldrig bliver for gammel.
René anmelder på 4k

Keeper

Oz Perkins er tilbage.
Ikke som med mesterligt isnende Longlegs. Heller ikke som grotesk morsomme The Monkey. Men med et slow-burn, som beviser at stilhed kan være langt mere uhyggeligt end støj.
René anmelder på blu-ray

Vægtløs

Nicolai har denne gang anmeldt en film om unge Lea der tager på en hjælpe-sommerlejr, hvor hun får et forhold til en lærer.
Der er tale om en meget intens dansk film, der giver meget at snakke om og en meget stærk biografoplevelse.

Åndeløs

Der findes film, som ændrer filmhistorien, og så findes der film, der føles som om de sprænger den indefra. Åndeløs fra 1960 er begge dele. Den er ikke bare en central milepæl i den franske nybølge, den føles stadig som et oprør, selv her mere end 60 år senere.
Louis anmelder

Mr. Brooks

Kevin Costner som seriemorder? 😳 Mr. Brooks er stadig en mørk og underholdende thriller – men holder den lige så godt i dag, som da jeg så den første gang?
René har genset den på Blu-ray.

Marty Supreme

Nicolai har denne gang en anbefaling af den 9x Oscar-nominerede storfilm om en bordtennisspiller som vil satse alt hvad satses kan, for at vise at sit talent.
Det er en sindsoprivende energibombe af en film, som er lige dele underholdende og hyper-intens og virkelig noget man bør opsøge i biffen

Bugonia (4K UHD)

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder på 4k!