Last Night in Soho

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Last Night in Soho

Instruktør: Edgar Wright

År: 2021

Genre: Drama, horror

Biografpremiere: d. 25. november 2021

Edgar Wrights seneste film, starter ud på en ung piges værelse, hvor hun glad og velfornøjet danser rundt i en spraglet kjole. Væggene signalerer the good old days, med en Audrey Hepburn plakat som pynt og gammeldags musik som lydside.

Er vi tilbage i de glade tressere? Nej, vi er i 2021, hvor spændte Eloise (Thomasin McKenzie), med store blå øjne, venter spændt på svar fra en designskole i London. Skal hun til storbyen for at udleve sine drømme som kjoledesigner?

Selvfølgelig skal hun det, og snart er hun på vej til storbyen fra bøhlandet, med en bekymret mormor som fortæller hende at “storbyen er farlig og hun skal passe på”. Hun mener af bedste mening, men hun er bekymret. Det var også storbyen, som gjorde at Eloise’ mor tog sit eget liv.

Intet kan dog stoppe den unge drømmer, som elsker de nostalgiske tressere og med positivt sind og tanker, håber på at kunne sætte sit særlige præg.

Hun finder dog snart ud af, at London med de mange indtryk, ikke blot er en drøm og en dans på roser. Hendes værelseskammerat på hendes ny kollegium, viser sig at være en bitch uden lige, og efter en bytur med flere af hendes nye studerende, tager hun afsted med hendes kuffert og finder et ledigt loftsværelse, hos den aldrende frøken Collins. Hun er lige til og fair, men en bullshit-type. Snart kan Eloise ånde ud, og nyde sit space uden bekymringer.

Ja, og endnu bedre, så begynder hun at drømme nogle meget realistiske drømme, hvor hun forvandler sig til en ung, blond kvinde (spillet af Queen Gambit-stjernen, Anya Taylor-Joy). Vi er tilbage i 1965, hvor den unge, blonde kvinde, besøger en natklub, i håb om at skabe kontakt, så hun kan udleve sin drømme som sangerinde.

Men drømmene som fortsætter nat efter nat, bliver pludselig for meget for den kære Eloise, som indser at den blonde kvinde, der kaldes Sandy, pludselig er havnet i en form for prostitution, og at manden, hun troede kunne være hendes agent, Jack (Matt Smith) nu står tilbage som en klam alfons-lignende type. Det hele føles som et mareridt da Eloise, i endnu et slags drømmeagtigt flashback, er vidne til et blodbad uden lige, og hun er ikke i tvivl: Sandy blev slået ihjel for mange år tilbage og morderen er stadig på fri fod i 2021.

Edgar Wright har med Last Night In Soho skabt hans flotteste film til dato. Vi er som publikum virkelig med på en nostalgisk rejse tilbage i tiden, og der bliver visuelt kælet for alle detaljer. Store skulderklap skal der gå til Wright og den store produktion bag, som har sørget for, at alt bare ser så djævelsk godt ud. Fra de flotte, prangende kjoler, til de store reklameskilte, som fylder i bybilledet,- Last Night In Soho en en drøm at iagttage.

Eller, skal jeg sige, et helvedes flot mareridt.

For der sker et radikalt skift i filmen, da Eloise er vidne til det regulære blodbad, og tonen går fra almindeligt drama, til rent paranoia-horror, lidt ala Nicolas Roegs Rødt Chok/Don’t Look Know fra 1973. Det bli’r pludselig væmmeligt og vovet, med spøgelseslignende skikkelser, som hærger Eloise verden og nægter at give slip på hendes sind. Wright har tidligere imponeret med overnaturlige skabninger, tilbage i den mesterlige Shaun Of The Dead, hvor det var zombier der hærgede.

Men hvor Shaun Of The Dead havde et hjerte, der bankede for de fjollede mandslinger, der blot ville en tur på den lokale pub, kæmper Last Night In Soho med af finde sit blandt 60’er-æstetik og spøgelseshistorier. Samtidig tager Wrights nye film sig så skræmmende seriøst, så man ville ønske at Simon Pegg og Nick Frost pludselig ville springe frem undervejs og komme med et par tørre, britiske vittigheder.

Jeg var opslugt at Last Night In Soho fra start til slut, og var overvældet af det gode og yderst troværdige skuespil fra the ladies in front, Thomasin McKenzie som den skrøbelige, men alligevel stålsatte Eloise, og den blonde drømmekvinde med de store øjne, Anya Taylor-Joy. Men alligevel følte jeg at Wright, som normalt har styr på det hele med et glimt i øjet, manglede det sidste der gør hans film til noget helt særligt.

Last Night In Soho får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.

Lee

Nicolai har denne gang anmeldt den nye film om krigsfotografen, Lee og der er i den grad tale om en smuk og meget gribende film om en kvinde der kæmpede sin sig for at dokumentere rædslerne under 2. Verdenskrig

Furiosa: A Mad Max Saga (4K UHD)

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja. For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling. Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse af actionbaskeren, som endelig kan købes på 4k-skive!

All of Us Strangers (blu-ray anmeldelse)

Nicolai har denne gang genset én af 2024’s største filmoplevelser på blu-ray. Andrew Haighs “All Of Us Strangers” er et smukt og dybt mesterværk, som ingen filmelsker bør snyde sig selv for at se.