Lady Bird anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Der er noget herligt Woody Allen’sk over den sprudlende “Lady Bird” der handler om en insisterende og på grænsen til pisse-irriterende ung kvinde, der kæmper for at finde fodfæste i tilværelsen. 

Biografpremiere d. 26. april 2018

En mor og en datter kigger på kjoler i en tøjbutik. De har småskændtes lidt. Der er pause mellem snakkeriet. Eftertænksomhed.

Moren: “Jeg vil have dig til at være den allerbedste version af dig selv, som du kan være.”

Datteren: “Hvad hvis dette er den bedste version”?

Moren siger intet. Kigger blot på sin datter. Datteren sukker og gør ind i prøverummet.

“Lady Bird” er skuespiller Grete Gerwigs instruktørdebut. Hun har kreeret en film som er underfundig, sjov, rørende, intelligent, eftertænksom og spændende.

Den handler om den unge pige Christine som går på kristent high school i Sacramento og drømmer om snart at skulle på college på østkysten i USA. Christine vil bare gerne væk. Hun har det svært i Sacramento og kalder sig selv Lady Bird. Det er heller ikke nemt med en kritisk mor og en arbejdsløsfar.

Umiddelbart lyder det jo ikke som den mest sindsoprivende filmoplevelse. Men faktisk er faktisk én af de mest sprudlende og originale coming-up-age-fortællinger i flere år.

For det første spiller både manuskript og instruktion til et 12-tal. Den er så lun, begavet og vittigt skrevet, at man frydes over hver dialog i filmen. Det hele er så godt orkestreret  og det er især en fryd at se på det store store lærred hvordan de sindsygt dygtige skuespillere giver den gas med deres spændende karakterer.

Greta Gerwig har både skrevet og instrueret filmen. Lady Bird blev nomineret til 5 oscars. Det er der en rigtig god grund til. Den er ikke kun begavet og eftertænksom, men også følsom og sårbar. Og det er forholdet mellem mor og datter der er i centrum på denne lille perle.

Saoirse Ronan der spiller Lady Bird og Laurie Metcalf der spiller mor Marion, er afsindsigt gode i deres roller. Man mærker en klar kærlighed, frustation og splittelse mellem deres karakterer og det er et imponerende stykke arbejde de gør med deres roller. Selvfølgelig blev de to også oscar-nomineret for deres roller i filmen.

Jeg er ikke selv en frustreret teenage-pige, men da jeg forlod biografen kunne jeg mærke hvor meget filmen havde påvirket mig. Jeg har selv været frustreret teenager engang, og kunne genkende mig selv i mange situationer som den kære Lady Bird går igennem.

Jeg kunne pludselig se en 16-årig René for mig, der som teenager signalerede med kropssprog og stemme at han havde styr på det hele, men at han inderst inde kæmpede med en masse spørgsmål om hvordan hvad han egentlig skulle gøre og hvor han skulle hen i tilværelsen.

Sådan er det også med hovedperson Christine/Lady Bird.

Greta Gerwig har skabt en film med nogle utrolige troværdige karakterer og et skræmmende velkendt univers de fleste mennesker der har været unge og usikre engang, kan relatere og forholde sig til.

Vores hovedperson i filmen er ikke uden fejl. Hun er ikke perfekt. Hun gør bestemt ikke alle de rigtige ting. Hun er faktisk på grænsen til at være pisse-irriterende. Men hun har de bedste intentioner og hun er alligevel en sympatisk pige man ikke kan stå for.

Det er noget Woody Allen’sk over filmen. Den handler egentlig ikke om det helt store og alligevel handler den om så ufattelig meget.

“Lady Bird” er en lille perle som man ikke skal snyde sig selv for.

Lady Bird får 5 ud af 6 hamre:                                            

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: