Kung Fu Panda 4

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Kung Fu Panda 4

Instruktør: Mike Mitchell og Stephanie Stine

År: 2024

Genre: Animation

Biografpremiere: d. 7. marts 2024

Filmen blev set i Cinemaxx, Aarhus

Jeg kan tydeligt huske da jeg for første gang gloede på en plakat til den første Kung Fu Panda-film. Det var i 2007, et stykke inden premieren i 2008.

Jeg kan huske at jeg snakkede med en kammerat om hvor dumt og åndsvag den film dog så ud. Der blev grinet og så gik vi ind og så en film. Hvilken én kan jeg nu ikke huske. Men jeg kan huske at jeg grinede af Po. Ja, det hedder den store panda fra filmen.

Nu er der så lavet en film nummer fire om den overvægti.. øh…almægtige dragekriger, og min latter fra dengang er forstummet. Nu er der kun den dybeste respekt.

Altså, den første film er nu helt klart stadig den bedste og selvom film nummer to og tre i rækken (som er fra år 2011 og 2016) stadigt er fine og seværdige, så er der intet der kan slå the origin story af pinden.

Og har vi brug for endnu en fortsættelse? Og har jeg brug for at stille det spørgsmål, som jeg evigt og altid gør, når Hollywood spytter en efterfølger ud? Nej, nej og atter nej.

Kung Fu Panda 4 er dog blevet en flot og ret så medrivende tju-bang film fra DreamWorks, som underholdte den halvanden times tid den nu varede.

I filmen skal Po være den næste, spirituelle leder af Fredens Dal efter Oogway. Og derfor skal en ny dragekriger udvælges. Også selvom Po ikke er helt tilfreds med alt dette, da han er glad for sit tæske-sjove erhverv, som han nu mestrer i selskab med “De Fantastiske Fem”. I ved, tigeren, knæleren, aben… ja ja, i ved hvem det er.

Vi får præsenteret en ny karakter i Kung Fu Panda 4, nemlig ræve-pelsen, Zhen, som skal hjælpe Po med at finde en ond troldkvinde kaldet Kamæleonen, som spreder rædsel hvor end hun befinder sig. Så den optimistiske pandabjørn og den snedige ræv tager på tur, tilbage til den by hvor Zhen voksede op og her begynder det hæsblæsende eventyr for alvor.

Håndværket i Po’s fjerde animations-eventyr fejler ikke spor. Nej, rent visuelt er Kung Fu Panda (endnu engang) en fest og det er som et kinesisk nytår at overvære. Hans Zimmer står for musikken, og så er det en grinagtig (ment meget positivt) fest at høre på Jack Black som Po, Awkwafina som Zhen, Dustin Hoffman som Shifu og Viola Davis som Kamæleonen, når de giver den gas med stemmerne i den originale version.

Der er kort sagt intet negativt at sige om hele produktionen som skinner af professionalisme. Store skulderklap til instruktørerne Mike Mitchell og Stephanie Stine som står bag det hele.

Historien er som sådan også fin og som altid med Po som hovedkarakter, er vi sikret en hyggelig omgang lommefilosofiske floskler om godt og ondt, og hvordan vi skal behandle hinanden.

Men, det hele lugter af genbrug og noget vi har set og oplevet før.

Bevarers, René, hvad havde du regnet med da du satte dig i biografsædet til en tredje efterfølger til Kung Fu Panda? En revolution indenfor animationsgenren, som brød ud af den klassiske, skitserede formel, som vi efterhånden alt for godt kender den?

Tja, jeg havde måske bare håbet på mere for Po og co. For når man “river op” i et gammelt og velkendt univers, synes jeg godt man kan forvente andet end blot det hyggelige genbrug vi får serveret i filmen.

Jeg synes det er fin beslutning ikke at hive “de fantastiske fem” ind som Po’s modspil i filmen. Det ville være dovent at gøre. Næh, ros til filmens instruktører, som i stedet får noget fint ud af samspillet mellem ræven Zhen og, uden at gentage mig selv for meget. Kort sagt er der fin pingpong mellem Jack Black og Awkwafina til at få det meste af filmen til at fungere.

Så når alt kommer til alt, så er Kung Fu Panda 4 en ganske udmærket animationsfilm, du sagtens kan hive hele familien (over syv år) med ind i biografmørket at se. Det er mere af det genkendelige, hyggelige univers, med den runde og elskelige pandabjørn, man ikke kan andet end at holde af.

Kung Fu Panda får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: