Kød & Blod

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Kød & Blod. Instruktør: Jeanette Nordahl. År: 2020. Genre: drama.
Kan købes på blu-ray fra d. 12 oktober 2020

Tænk. Et lille gangsterdrama, som foregår i Danmark.

Vi er vant til pompøse og voldsomme amerikanske gangsterfabler fra Hollywood, som ofte romantiserer det kriminelle liv, og viser forbrydere der vælter sig rundt i cool cash, letpåklædte damer, sprut og stoffer.

I instruktør Jeanette Nordahls debutfilm, Kød & Blod, er vi langt fra de store armbevægelser i USA. Vi er helt ude på Lars Tyndskids marker i Bogense, hvor en særlig familie bor. I et almindeligt parcelhus, flytter 17-årige Ida ind hos sin moster Bodil og tre fætre, efter hendes mor er død i et biluheld.

Det går lige så langsomt op for Ida, som ikke er helt blåøjet, at hun er endt i et hjem, som ikke just får deres indtjening ind via et ni til fire-arbejde, ligesom alle andre.

Selvom hun bliver modtaget med åbne arme og masser af hengivenhed (moster Bodil kysser hendes tre voksne drenge lige på trutteren), så skal der ikke Barnaby til at regne ud, at there is something rotten i Bogense.

Ida kommer med moster på diskoteket, hvor hun arbejder. Mens Ida sidder i baren og drikker cola, ser hun en kvinde, som tager kontakt til Bodil. Hun kommer med ærbødig respekt, som var hun Godfathers, “The Don”. I denne sammenhæng, “The Donna”.

Hun er lånehaj, og snart kommer Ida med hendes tre fætre, som giver hinanden lussinger i bilen, og for at gejle hinanden op, med på særlige køreture. Ture rundt til folk som, på pusher-sprog, “skylder penge”. Men det går galt da de bryder ind på en gård, hvor en pige ser Ida.

Pludselig går det stærkt, og Ida må træffe en beslutning: skal hun fortælle alt til sin sagsbehandler, eller skal hun dække over hendes nye familie?

Sandra Guldberg Kampps er yderst troværdig i hovedrollen og giver den skrøbelige karakter et ansigt man kan relatere til. Selvom hun spiller den indadvendte pige, er hendes skuespil så nuanceret, at man ikke kan tro, det er hendes debut på det store lærred. Hun spiller godt op til fætrene, spillet af Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup og Besir Zeciri, som hver især viser side af varme og nærvær, men på et splitsekund kan blive utilregnelige, faretruende og væmmelige.

Sådan er det også med Sidse Babett Knudsens rolle som Bodil, som et ene øjeblik nusser enten drengene eller Ida i håret, og det næste råber og giver en flad, hvis hun bliver presset. Kort sagt, er der eminent skuespil over hele linen.

Det er dog ikke en film, som for alvor dykker ned i karaktererne, men som bliver på overfladen. Vi bliver aldrig rigtig klogere på hvem de er, men mere, hvad de gør og hvorfor.

På halvanden time kommer vi til at mærke hvad der er på spil for Ida, i hendes nye situation i livet. Vi er, som tilskuere ikke i tvivl om, hvorfor hendes mor, skjulte denne side af familien for hende.

Kød & Blod har fra start og til slut sit publikum i et fast jerngreb, med intense og skræmmende billeder, som giver udtrykket less is more en endnu større betydning. Det er et klaustrofobisk og ubehageligt drama, som ikke slipper før sidste sekund.

Kød & Blod får 4/6:
🔨 🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Ikke andet end fire trailere. Skuffende.

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder