Kød & Blod

René

René

Originaltitel: Kød & Blod. Instruktør: Jeanette Nordahl. År: 2020. Genre: drama.
Kan købes på blu-ray fra d. 12 oktober 2020

Tænk. Et lille gangsterdrama, som foregår i Danmark.

Vi er vant til pompøse og voldsomme amerikanske gangsterfabler fra Hollywood, som ofte romantiserer det kriminelle liv, og viser forbrydere der vælter sig rundt i cool cash, letpåklædte damer, sprut og stoffer.

I instruktør Jeanette Nordahls debutfilm, Kød & Blod, er vi langt fra de store armbevægelser i USA. Vi er helt ude på Lars Tyndskids marker i Bogense, hvor en særlig familie bor. I et almindeligt parcelhus, flytter 17-årige Ida ind hos sin moster Bodil og tre fætre, efter hendes mor er død i et biluheld.

Det går lige så langsomt op for Ida, som ikke er helt blåøjet, at hun er endt i et hjem, som ikke just får deres indtjening ind via et ni til fire-arbejde, ligesom alle andre.

Selvom hun bliver modtaget med åbne arme og masser af hengivenhed (moster Bodil kysser hendes tre voksne drenge lige på trutteren), så skal der ikke Barnaby til at regne ud, at there is something rotten i Bogense.

Ida kommer med moster på diskoteket, hvor hun arbejder. Mens Ida sidder i baren og drikker cola, ser hun en kvinde, som tager kontakt til Bodil. Hun kommer med ærbødig respekt, som var hun Godfathers, “The Don”. I denne sammenhæng, “The Donna”.

Hun er lånehaj, og snart kommer Ida med hendes tre fætre, som giver hinanden lussinger i bilen, og for at gejle hinanden op, med på særlige køreture. Ture rundt til folk som, på pusher-sprog, “skylder penge”. Men det går galt da de bryder ind på en gård, hvor en pige ser Ida.

Pludselig går det stærkt, og Ida må træffe en beslutning: skal hun fortælle alt til sin sagsbehandler, eller skal hun dække over hendes nye familie?

Sandra Guldberg Kampps er yderst troværdig i hovedrollen og giver den skrøbelige karakter et ansigt man kan relatere til. Selvom hun spiller den indadvendte pige, er hendes skuespil så nuanceret, at man ikke kan tro, det er hendes debut på det store lærred. Hun spiller godt op til fætrene, spillet af Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup og Besir Zeciri, som hver især viser side af varme og nærvær, men på et splitsekund kan blive utilregnelige, faretruende og væmmelige.

Sådan er det også med Sidse Babett Knudsens rolle som Bodil, som et ene øjeblik nusser enten drengene eller Ida i håret, og det næste råber og giver en flad, hvis hun bliver presset. Kort sagt, er der eminent skuespil over hele linen.

Det er dog ikke en film, som for alvor dykker ned i karaktererne, men som bliver på overfladen. Vi bliver aldrig rigtig klogere på hvem de er, men mere, hvad de gør og hvorfor.

På halvanden time kommer vi til at mærke hvad der er på spil for Ida, i hendes nye situation i livet. Vi er, som tilskuere ikke i tvivl om, hvorfor hendes mor, skjulte denne side af familien for hende.

Kød & Blod har fra start og til slut sit publikum i et fast jerngreb, med intense og skræmmende billeder, som giver udtrykket less is more en endnu større betydning. Det er et klaustrofobisk og ubehageligt drama, som ikke slipper før sidste sekund.

Kød & Blod får 4/6:
🔨 🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Ikke andet end fire trailere. Skuffende.

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.