Originaltitel: Knock At The Cabin
Instruktør: M. Night Shyamalan
År: 2023
Genre: Horror, Thriller
Biografpremiere: d. 9. marts 2023
Jeg kan ikke huske hvornår jeg har set en god M. Night Shyamalan-film. Altså, sådan en virkelig god én.
Ja, korrekt, det er manden bag Den Sjette Sans med Bruce Willis. Filmen, hvor drengen hvisker: “I see dead people“. Den film, hvor det ender med at… nå nej, ingen spoilers her. Men sikke en twist-afslutning, og sikke en fed film.
Og Unbreakable, superhelte-filmen fra 2000, inden superhelte blev mainstreaim. Også med Bruce, og Samuel L. Jackson, hvor det hele endte med.. ja, undskyld, ingen spoilers her, men sikke en fed film og sikke en overraskende afslutning.
Shyamalan er kendt for at lave overnaturlige film, hvor tro er det tilbagevendende tema. Film, med mennesker i udsædvanlige og sære situationer.
I Knock At The Cabin får en lille familie på tre (parret Andrew og Eric, og adoptivdatter Wen) der er på ferie i en træhytte i skoven. Den syvårige Wen fanger græshopper på fredsommelig vis, da en ordentlig kleppert ved navn, Leonard kommer trampende gennem skoven. Han vil gerne lære Wen bedre at kende og være hendes ven. Selvom han er venlig, er han på en særlig mission med tre andre, som snart kommer luskende fra trænernes skjul. Wen løber panisk op til hendes fædre, de låser døren og beder de ikke indbudte gæster om at gå deres vej. Men de insisterer på at komme ind, efter de har banket på.
Og det kommer de også.
Snart er den lille familie bundet, og skræmte og uforstående, spørger de til hvorfor de ubudne gæster har taget dem som gidsler. Leonard, Redmond, Adriane og Sabrina fortæller familien at de skal træffe et svært valg. De skal beslutte hvem der skal lade livet, så resten af jordens befolkning kan overleve. Jo længere tid der går, er de fire “dommedagsryttere” tvunget til at ofre dem selv, mens rædslerne sættes i gang.
Andrew og Eric tror selvfølgelig at de er rablende gale, og har fundet hinanden online, fordi de har en skrue løs. Ikke fordi de har haft de samme drømmesyn om verdens undergang. Men da den første af de fire ubudne gæster ofrer sig i den gode sags tjeneste, så familien kan se, hvilke konsekvenser det har fået i den store verden, begynder tvivlen for Eric at melde sig og sætter spørgsmålstegn han umuligt kan ignorere.
Shyamalan har med hans seneste film skabt et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut. Kort sagt, en creepy, lille sag der holder hele vejen. Måske skyldes det at vor kære instruktør for en gang skyld ikke slår større brød op end han kan bage. For det er en one location-thriller, der holder på intensiteten, i den time og 40 minutter filmen varer. Og så sætter den interessante spørgsmål om tro, håb og medmenneskelighed, og hvor langt man er villig til at gå for at redde et andet menneske.
Skuespillet i filmen er udmærket over hele linjen, men det er den tidligere wrestler, Dave Batista, der gør det største indtryk, som det store brød Leonard, med det næsten vulgære udseende. Overarme i træstammestørrelse, en skaldet isse og tatoveringer über alles. Mere fængselslook end skolelærer. Men Basista formår at give karakteren en form for ro og bliver en slags fornuftens stemme i alt det ubegribelige, som de fire ubudne gæster nu ellers prædiker om.
Om verden må lide store tab af tsunamier, sygdomme, syndfloder, og til sidst, hele verdens undergang, det må du et smut i biografen for at finde ud af. Men uden at spoile, så kan jeg da fortælle at Shyamalan for en gang skyld har brugt tid på en lave en film, som faktisk fungerer. Måske det er fordi han ikke har haft travlt med at lave en twist-afslutning, der prøver at rive tæppet væk under sit publikum. Måske er den 52-årige instruktør blevet voksen. Uanset hvad, så klæder det ham.
Knock At The Cabin får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
