Klovn: The Final

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Klovn: The Final
Instruktør: Mikkel Nørgaard
År: 2019
Genre: komedie
Kan streames på Blockbuster.

“Om fire timer burde jeg ligge og knalde en pige fra Congo, men så skal jeg sidde i Lars og Tina’ hus i stedet??”

Jeg har siden seriens begyndelse synes Casper var over-røvhullet, det dummeste svin på to ben. Nu her syv TV-sæsoner, samt tre spillefilm inde i universet må jeg nok tilstå, at Frank rykker op på en lige linie med Casper.
Så komplet hjernedød må man bare ikke være, medmindre man er diagnosticeret. Tænk at han kan blive ved med at kvaje sig – “Frank for helvede.”
Casper’ mantra må være “går den, så går den”, og han lægger ikke skjul på at han er et dumt svin. Frank derimod prøver ihærdigt at gemme sig bag løfter om forbedring, glimt af ærlighed, og et modsat mindset end Casper’.
Han er, let’s face it, et ligeså stort røvhul og fuck-up som Casper.
Han har sine øjeblikke, hvor han oprigtigt prøver at være god, men så dummer han sig noget så eklatant og endegyldigt, at det kan være ligemeget.

“Skat hvorfor skulle jeg dumme mig?”

Et godt eksempel på Frank’ skvattede personlighed, kommer da Mia på et tidspunkt i filmen har brug for trøst. Frank sidder på sin stol, og prøver med sit ynkelige; “ej det’ jeg ked af nusen, øv hva’”, så det ender med at lille-Kristian må tilbyde en skulder og en favn at græde ud i. Frank prøver at mande sig lidt op, og kommer på sin egen facon, som den kæmpeidiot og store klovn han er, sin stakkels hustru til undsætning – eller prøver at forhindre lille-Kristian i at få flere point his Mia.
Godt!

Handlingen er simpel:

De to venner skal til Island, men det går selvfølgelig i vasken. Der er noget med 250 forårsruller i fryseren, og en kone der vil skilles.
Vi kører derfra, og lader lavinen af løjer og hverdagsidioti fare afsted.

“Må jeg ikke godt lige stoppe dig, inden du begynder at snakke om noget jeg faktisk synes er en lille smule uinteressant. Vi skal til Island, og det kan ikke være andre tidspunkter end idag.”

Allerede halvvejs inde i første sæson af Klovn-serien, stopper universet med at være realistisk.
Hvem ville i virkeligheden kunne holde ud OG(!!) tilgive Frank og Casper’ brølere, og helt igennem syge og usympatiske handlinger?
….og hvem ville egentlig kunne holde ud at leve sammen med Mia?
Hun er simpelthen det mest forfærdelige kvindemenneske at skulle trækkes med. Det skyldes først og fremmest et godt manus fra de to hovedpersoner, og derudover at Mia Lyhne er helt fantastisk i rollen som über-emsig, og hårdt prøvet Frank-Hvam-hustru.

Klovn: The Final er den sidste film, og forhåbentlig det sidste i serien overhovedet.
Frank Hvam og Casper Christensen har begået et lille mesterværk i dansk komediefilms historie, og det vil være et flot og meget værdigt punktum for fænomenet, Klovn!

Til trods for et par gentagelser ift. den første film, så har vi stadig med en komedie fra øverste hylde at gøre. De kan deres kram til fingerspidserne, og de bliver på mange måder bare bedre med alderen. Ift. anden film i serien, så kender de denne gang deres begrænsninger, og holder eskapaderne til mere jordnære emner, såsom familie, parforhold, livskriser, og forældreroller. Det klæder dem virkelig, og det giver en mere troværdig film end Klovn: Forever.

“Jaaaahhh, min søn er ikke bøssekarl!!!”

Klovn: The Final får 5/6:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Tak til Nordisk Film

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!