Kingsman: The Golden Circle anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den seneste Kingsman-film er mere af samme skuffe som sidst…og det skuffer!

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Jeg havde slet ikke set det komme i 2014. Jeg blev nærmest blæst tilbage da jeg så “Kingsman: The Secret Service”. Kæft, hvor en fed og (dejlig) overdreven actionfilm! En ultravoldelig, hyle-morsom og super underholdende actionfilm, som både hyldede og tog stygt pis på agent-filmene (især James Bond-franchisen). Her var intet for dumt, plat eller åndsvagt. Den gik linen fuldt ud og det gjorde den helt og aldeles fremragende! Filmen om gadedrengen Eggsy som startede som fesen gadedreng, og endte som mega cool superagent for det hemmelige broderskab, The Kingsmen.

The Secret Service blev en stinkende succes worldwide. Så selvfølgelig skulle der komme en 2’er.  Hollywood malker jo altid et yver når de kan lugte penge. Uanset hvor meget der så er tilbage i det yver!

Overraskende nok er The Golden Circle også instrueret af Matthew Vaughn som instruerede The Secret Service. Så man kunne da snildt forvente at manden, som også har givet os andre fede film, såsom “Kick Ass” (2010) og “X-Men: First Class” (2011) kunne levere varen i kapitel nr. 2 om superagenterne.

Leverer The Golden Service så varen? Hvis du spørger mig, så er svaret Ja og Nej…… Men mest nej.

First of all: Lad os starte med plottet, eller rettere sagt, historien i filmen.

Karteloverhovedet Poppy (Julianne Moore) har inficeret millioner af narkotikaforbrugere verdenen over med en dødelig virus. Det eneste, hun forlanger for at sende millioner af droner ud med modgiften, er, at den amerikanske præsident legaliserer al narkotika. Så må superagtenterne Eggsy (Taran Egerton) og Merlin (Mark Strong) tage affære. Det gøres efter at have slået sig sammen med Kingsmen’ amerikanske “firmafætter” The Statesmen.

Utroligt at Matthew Vaughn og med-forfatter Jane Goldman på filmen efter 3 år kun er kommet op med denne tynde kop the af en historie. Ja, bevares, plottet i 1’eren var da heller ikke noget af råbe hurra for. Men den film viste overskud, frækhed, charme og så var det en fornøjelse af følge Eggsys transformation fra skvat til cool cat. 

Alt hvad der virkede i film nr. 1, bliver genbrugt på det groveste i film nr. 2. Actionscenerne gør det samme som i forgængeren. Bare endnu vildere. I et endnu hurtigere tempo. Kameraerne suser rundt i ring, hver gang der er action-scener. Rundt og rundt om dér hvor det sker! Det er som en vild karrusel som bare bliver ved. Endnu hurtigere end sidste gang man prøvede den. Jeg takker guderne for at filmen IKKE var i 3D!

Humoren prøver på samme måde som i 1’eren. Men de fleste jokes og punchlines i filmen er ikke særligt sjove. De strander hurtigt. Det er hø-hø-humoren der er i fokus. Det er det hurtige og billige grin der jagtes. Jo, altså jeg grinede da lidt, men jeg smilede nu mest. Jeg var jo i godt selskab. Et velkendt univers, de samme figurer som i The Secret Service. Jeg hyggede mig jo lidt.

Faktisk kunne du jo tro jeg ville jorde denne stakkels film. Det er slet ikke tilfældet. The Golden Circle er jo ikke Transformers 5-forfærdelig. Slet, slet ikke. Det er jo bare en film som malker en succes og som ikke kommer i mål efter startskuddet. Og det er møg-hamrende brandærgerligt!

Man har endda fået store superstjerner som Halle Barry, Channing Tatum, Jeff Bridges og Julianna Moore med. Men til ingen verdens nytte. Halle Barry er kedelig i hendes rolle. Tatum er sjov. I ti minutter. Så er han stort set ikke mere med. Øv. Ti minutter gælder også for Bridges som sidder bare et skrivebord og snakker med tyk taxas-accent. Kedelig rolle. Moore burde være interessant. Hun har mest skærmtid af gæstestjernerne. Men på intet tidspunkt finder vi ud af hvem hun er. Hun er bare overfladisk og vi kommer aldrig under huden på hende.

Hvorfor have masse af superstjerner med i filmen, når de bare går til spilde?

Spildt potentiale, halv-sløje jokes, og en overdrevet spilletid på 141 minutter. Det er ikke godt nok. Også selvom Colin Firth genopstår som Agent Hart og stjæler billedet i samtlige af hans scener. Og det er heller ikke nok med action der insisterer på vild-Vildere-VILDEST action HVER gang nogen skyder eller noget noget eksploderer.

Jeg har lyst til at smække “The Secret Service” på i blu ray-afspilleren straks efter denne anmeldelse er skrevet færdig. Den ved jeg holder!

Kingsman: The Golden Circle får 3 ud af 6 hamre:  

 

 

 

Seneste

Bugonia

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder!

Mine aftener i Paradis

For mig står Cinema Paradiso som et værk, der formår at indkapsle hele filmens væsen, dens evne til at få os til at føle, drømme, huske. Den handler ikke kun om film, men om hvorfor vi ser dem, og hvorfor de betyder så meget for os

Det nye år

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en nytårsaften, der bestemt ikke går som en nytårsaften bør gå.

Det nye år, er en komedie med lige dele humor og dyb alvor, og i den grad en seværdig film.

Jurassic Park (4k UHD)

“Der er film, man vokser fra – og så er der Jurassic Park. Et mesterværk, der stadig føles lige så levende, magisk og farligt som dengang på VHS”.
René anmelder Spielberg-klassikeren Jurassic Park, som er udkommet på ultra 4k blu-ray

A House of Dynamite

Kathryn Bigelow holder én i et jerngreb med House of Dynamite. Intens, realistisk og ubehageligt aktuel – en af årets vigtigste film. 🔥

Rouge One: A Star Wars Story (4k UHD)

Første gang skuffede Rogue One – men på 4K og med Andor i baghovedet rammer den for alvor ⭐
Og ja… Mads Mikkelsen gør os danskere stolte ❤️

Den sidste viking

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 brødre som forsøges at forsones igen efter lang tids fravær.

Den er instrueret af Anders Thomas Jensen og er på alle måder en af årets danske filmhøjdepunkter