Kathryn Bigelows 5 bedste film

René

René

Hvis navnet Kathryn Bigelow umiddelbart ikke siger dig noget, skal jeg måske sige Point Break og The Hurt Locker, og efterfølgende vil en lille klokke ringe, og du vil sandsynligvis sige: nåååah ja, hende.

af René Buchtrup

Hvis der er nogen der kan lave rå og voldsomme film, i maskuline testoteronuniverser, som for alvor kan mærkes, så er det Bigalow. Det er bestemt ikke en tilfældighed, at hun er den eneste kvinde i filmhistorien, som har vundet en Oscar for bedste instruktør. Hun har nemlig et særligt talent for sine nervepirrende, barske, og på sine senere dage, realistiske fortællinger, som er umulige at ryste af sig.

Bigelow er allerbedst når hun sætter autoriterer, eksempelvis soldater, politibetjente og fbi-agenter, på spidsen og lader den rå facade smuldre. Når hun piller det maskuline udtryk ligeså langsomt fra hinanden og giver et indblik i hvad det vil sige at være i kontrol og være under hårdt pres. Realistiske skræmmebilleder der kan mærkes på iagttageren.

Jeg giver mit bud på hendes 5 mest stærke titler, som er et must-see for alle filmfans. Bigelows film lefler aldrig for sit publikum og hun kreerer kompromisløse værker, som giver stof til eftertanke.

Listen starter på side 2

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.