2. Zero Dark Thirty (2012)
Jessica Chastain sparker (terror)røv i hendes og CIA’s jagt på jagt efter verdens største terrorist, Osama Bin Laden. En afhøring gør særligt indtryk i filmens start. Et stk terrormistænkt saudi-araber på den ene side af bordet vs. CIA på den anden. Det ender voldsomt og blodigt. Det er ikke afhøring, det er tortur. Den nye agent, Maya, går der fra med en meget grim smag i munden.

I 157 minutter er vi i selskab med “the good guys”, som handler med meget beskidte tricks. Et godt formål berettiger brugen af mindre fine midler. Eller hva’?
At filmen virker så helvedes realistisk, giver i den grad mening. Manuskriptforfatter, Mark Boal, skulle efter signende have brugt 8 år for at få manuskriptet til at fungere. Her snakker vi altså reseach på virkelighedens jagt på terror i start-0’erne og en kompleks hovedrollefigur, inspireret af 5 virkelige kvinder, som jagtede terrorrister, back in the days!
Kathryn Bigelow har med Zero… lavet en kompleks, intelligent og tankevækkende film, som får én til at tænke over de menneskelige omkostninger ved krig.







