Kammerater!

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Dorogie Tovarishchi. Instruktør: Andrei Konchalovsky. År: 2020. Genre: Krig/drama. Biografpremiere: d. 15. juli 2021.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Når jeg i slutningen af et år, kigger på det kommende års premierefilm, så finder jeg altid nogle film, der stikker et godt stykke ud fra mængden.

Der er de helt åbenlyse i år, såsom Dune, No Time To Die, Minari og The Father, samt Paul Thomas Anderson’s Soggy Bottom. Også er der de lidt mindre film i de små biografer, der altid formår at give mig nogle uforglemmelige oplevelser.

Kammerater er – på papiret – en af disse film. En film der fanger min interesse på samme måde som andre stærke film fra den kant: Leviathan, Loveless, Ida og The Painted Bird. Film med en meget skarpskåret historie, en helt klar fremgangsmåde, og med en sublim sans for det gode håndværk.

Jeg har efterhånden lært at holde mine forventninger til film lidt i ave, men jeg må sige her dagen derfor, at det var ikke nødvendigt her.

Kammerater er en fremragende film, og den kan bære forventningerne uden problemer.

En relativt ukendt historie ser nu endelig dagens lys i den brede offentlighed. Det kom frem i 1992, men nu bliver historien endelig fortalt med kritiske briller.

Jeg savner Stalin”

Det er en historie Ruslands skiftende regeringer har forsøgt at holde skjult siden begivenhederne udspillede sig i begyndelsen af 60’erne.

Priserne på mad begyndte pludselig at stige markant, og da arbejderne i industribyen Novocherkassk demonstrerede for rimelige forhold og vilkår, blev de mejet ned efter ordre fra partitro lokalpolitikere og KGB, der ville skjule utilfredsheden hos befolkningen.

Myndighederne gjorde alt for at skjule deres handlinger. Som en embedsmand på et tidspunkt siger:

“Hvis i ikke kan få vasket blodet af torvets sten, så må i asfaltere det hele”

I næste scene er en gruppe arbejdere igang med netop dette.

Det viser et styre, der frygter befolkningen, og forsøger at holde den hen i frygt og uvidenhed.

Filmens hovedperson, Ludmilla er som trofast partimedlem, tro mod partiets intentioner, men hun  begynder at vakle i takt med at modstanden tager til. Hun ser ind bag facaden på en menneskefjendsk ideologi, og kan til sidst ikke vende det blinde øje til mere.

Filmen er stilistisk og handlingsmæssigt en flot blanding af Paths Of Glory, Ida og The Painted Bird.

Ingen vil have noget med ansvaret for massakren at gøre, alle vil tørre den af på andre, og de høje herrer gemmer sig bag magt og titler. Det er usmageligt, men desværre en af hjørnestenene i et forkvaklet menneskesyn.

Har du penge, så har du ret.

Kammerater! får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: