Kammerater!

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Dorogie Tovarishchi. Instruktør: Andrei Konchalovsky. År: 2020. Genre: Krig/drama. Biografpremiere: d. 15. juli 2021.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Når jeg i slutningen af et år, kigger på det kommende års premierefilm, så finder jeg altid nogle film, der stikker et godt stykke ud fra mængden.

Der er de helt åbenlyse i år, såsom Dune, No Time To Die, Minari og The Father, samt Paul Thomas Anderson’s Soggy Bottom. Også er der de lidt mindre film i de små biografer, der altid formår at give mig nogle uforglemmelige oplevelser.

Kammerater er – på papiret – en af disse film. En film der fanger min interesse på samme måde som andre stærke film fra den kant: Leviathan, Loveless, Ida og The Painted Bird. Film med en meget skarpskåret historie, en helt klar fremgangsmåde, og med en sublim sans for det gode håndværk.

Jeg har efterhånden lært at holde mine forventninger til film lidt i ave, men jeg må sige her dagen derfor, at det var ikke nødvendigt her.

Kammerater er en fremragende film, og den kan bære forventningerne uden problemer.

En relativt ukendt historie ser nu endelig dagens lys i den brede offentlighed. Det kom frem i 1992, men nu bliver historien endelig fortalt med kritiske briller.

Jeg savner Stalin”

Det er en historie Ruslands skiftende regeringer har forsøgt at holde skjult siden begivenhederne udspillede sig i begyndelsen af 60’erne.

Priserne på mad begyndte pludselig at stige markant, og da arbejderne i industribyen Novocherkassk demonstrerede for rimelige forhold og vilkår, blev de mejet ned efter ordre fra partitro lokalpolitikere og KGB, der ville skjule utilfredsheden hos befolkningen.

Myndighederne gjorde alt for at skjule deres handlinger. Som en embedsmand på et tidspunkt siger:

“Hvis i ikke kan få vasket blodet af torvets sten, så må i asfaltere det hele”

I næste scene er en gruppe arbejdere igang med netop dette.

Det viser et styre, der frygter befolkningen, og forsøger at holde den hen i frygt og uvidenhed.

Filmens hovedperson, Ludmilla er som trofast partimedlem, tro mod partiets intentioner, men hun  begynder at vakle i takt med at modstanden tager til. Hun ser ind bag facaden på en menneskefjendsk ideologi, og kan til sidst ikke vende det blinde øje til mere.

Filmen er stilistisk og handlingsmæssigt en flot blanding af Paths Of Glory, Ida og The Painted Bird.

Ingen vil have noget med ansvaret for massakren at gøre, alle vil tørre den af på andre, og de høje herrer gemmer sig bag magt og titler. Det er usmageligt, men desværre en af hjørnestenene i et forkvaklet menneskesyn.

Har du penge, så har du ret.

Kammerater! får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer