Jurassic World: Fallen Kingdom anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Jurassic Wolrd: Fallen Kingdoms første halvdel er kønsløs og på grænsen til det røvkedelige, men anden halvdel bliver reddet af instruktørens øje for gys og gru som redder hele molevitten.

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Dinosaurerne kommer…… endnu engang…

Siden blockbuster-mesterværket fra 1993, Spielbergs  “Jurassic Park”, er dino-babserne efterhånden blevet malket tomme for ideer og alligevel skal vi have en femte omgang med forhistoriske væsener.

Ja, okay, dette er 2. kapitel af den nye trilogi som startede for tre år siden.  I 2015 blev det hele rebootet og “Jurassic World” så dagens lys. Det var med så store armbevægelser, at man simpelthen glemte den spændende historie, som gjorde Spielsbergs 90’er-film en nyklassiker. Væk var fascinationen. Nu var der blot cgi-effekter tilbage.

Okay okay, så bundelendig var 2015-versionen jo heller ikke. Men den føltes bare som en omgang junkfood, hvor man sultede efter mere bagefter.

Men hva’ så med den nye Jurassic World: Fallen Kingdom? Er den så bedre end sin forgænger?

Ja, heldigvis. Men også kun en smule.

Den spanske instruktør, Juan Antonio Bayona, som bl.a. står bag den vellykkede “Børnehjemmet” fra 2007, har et særligt fokus for fortælling hvor gyset langsomt kommer snigende. Så i den aktuelle 2’er er der mere horror, og lidt færre lad-os-få-benene-på-nakken-actionscener hvor vores helte måtte løbe som var de en vis Forrest Gump.

Altså, den først halvdel af filmen er meget forudsigelig og på grænsen til det kedelige. Vores helte, Claire og Owen (Bryce Dallas Howard og Chris Pratt) må igen til øen Isla Nublar, hvor dinosaurerne stadig befinder sig. En vulkan truer med at gå i udbrud og ødelægge alt på ø’en. Det er rigmanden Benjamin Lockwoods højre hånd, Eli Mills, der med et tandpastasmil (og skumle planer i baghånden) får lokket dem afsted.

2. halvdel er langt mere interessant, da Claire og Owen kommer væk fra øen. Nu er de fanget på Lockwoods kæmpe gods hvor Mills har arrangeret en tophemmelig aktion hvor man kan købe de forhistoriske væsener til millioner af dollars. Her går det (selvfølgelig) galt og en ny, gensplejset dinosaur ender løbsk til skræk og rædsel for alle.

På mange måder minder “Fallen Kingdom” meget om den kønsløse, men flotte Jurassic World fra 15′. Men den bliver reddet af Bayonas overblik for detaljer i  omgang to hvor det handler om overlevelse på det store gods, uden så mange kliche-fyldte replikker som fylder meget i filmens 1. halvleg. I stedet fokuserer Bayona på det enkelte, det intense og det horror-skræmmende. Bl.a. en scene hvor en lille pige (Loxkwoods barnebarn) skræmt har gemt sig under dynen i sin seng, mens den klamme og uhyggelige gensplejsede dino langtsomt kravler ind af vinduet og lydløst, som en skygge, sniger sig ind på hende.

Det er utrolig effektivt og flere scener som denne redder filmen fra det miserable og sørger for at denne dino-franchise ikke uddør lige foreløbig.

Jurassic Wolrd: Fallen Kingdom får 3 ud af 6 hamre:

Seneste

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.