Jurassic World: Dominion

René

René

Originaltitel: Jurassic World Dominion

Instruktør: Colin Trevorrow

År: 2022

Genre: Action

Biografpremiere: d. 9. juni 2022

Hvis den tredje Jurassic World-film var en Tinder-profil, ville der sandsynligvis være nogle der ville swipe til højre. Simpelthen fordi den bare lyder farlig og spændende.

“Dangerous is my middlename. Jeg er fremme i skoene, jeg tænker ikke så meget over tingene-, jeg gør det bare. Jeg er direkte og blæser på hvad andre tænker. Take it or leave, it’s my way or the highway!”

Det lyder da nemlig pivfrækt med sådan en badboy, ikk? Èn med fuld fart over feltet,- en eventyrer, der kan fortælle gribende historier, og som ikke er bange for at have store armbevægelser.

For dem, der så kommer på date med denne Dominion, så er man bestemt ikke i kedeligt selskab. For Dominion vil gøre ALT for at man er så godt underholdt så overhovedet muligt.

Men ærlig talt, så er dinobassen bare ikke den mest sofistikerede skikkelse man kan komme i kontakt med, og hvis man et splitsekund drømmer om en smule intelligens i det store skrummel, jamen, så bliver man slemt skuffet.

Hvis vi et øjeblik lægger sammenligningen med en Tinder-profil til side, så er denne film afslutningen på Jurassic Wolrd-trilogien. En larmende, men udmærket og fin hyldest to the one and only, Spielbergs Jurassic Park fra 1993.

I den første Jurassic World-film fra 2015 lærte vi hvordan menneskene ikke havde lært en kæft af at lege gud, og dumdristigt bragte dinosaurerne, små som (MEGET) store til live i en ny park på øen Isla Nublar. I Fallen Kingdom fra 2018 måtte vore helte Claire og Owen (Bryce Dallas Howard og Chris Pratt) tilbage til øen, for at redde dinoerne fra et vulkanudbrud. Begge film strålede rent visuelt, men manglede hjerte og ideer til at holde en (ny) franchise kørende.

Historien i sidste kapitel, Dominion, handler om Claire og Owen der bor isoleret i en lille hytte, for at beskytte deres nu 14-årige plejedatter, Maisie, mod det onde selskab Biosyn. De vil have fat i hendes helt særlige DNA, som de kan bruge til, ja, deres skumle planer. For selvom de på overfladen præsenterer sig som et firma, da med tiden vil og kan kurere alle verdens sygdomme, har de alligevel været med til at producere nogle gigantiske modificerede græshopper, der ødelægger kornmarker over landet. Så da den unge Maisie bliver kidnappet, går den vilde jagt efter hende og bortførerne. Samtidig har det legendariske makkerpar fra de originale Jurassic Park-film, Ellie Satler og Dr. Alan Grant (Laura Dern og Sam Neill) lige så lugtet luntet om Biosyns skumle planer, så de ved hjælp af deres gamle bekendtskab, Ian Malcolm (Jeff Goldblum).

Instruktøren bag den første Jurassic Wolrd-film, Colin Trevorrow er igen landet i instruktørstolen og det er sådan set… fint. Han er ikke nogen Spielberg, med sans for de store nuancer. Han kan dog sit håndværk, men han har ikke rigtig styr på historien som virker rodet og alligevel forudsigelig. Hvis man gik og troede at gensynet med Dern, Neill og Goldblum ville være et sikkert, nostalgisk hit, som ville redde filmen, så bliver man skuffet. Deres tilbagevenden i dino-manegen føles som en flad fornemmelse, og har slet ikke samme nerve og nærvær som i de gode, gamle 90’ere. Man kan heller just sige at de egentlige hovedrolleindehavere, Howard og Pratt gør så stort indtryk, så man for alvor bliver grebet af deres præstationer. Howard har vist sig som en dygtig instruktør, bl.a. på flere afsnit af tv-serierne The Mandalorian, men som troværdig skuespillerinde gør hun knap så stort indtryk med hendes store, våde dådyrøjne. Og Pratt, ja, han mangler gnisten og glimtet i øjet, som i hans glansrolle, Starlord fra Guardians Of The Galaxy-filmene.

Så interaktionerne mellem karaktererne virker ikke, så vi for alvor bliver ramt følelsesmæssigt af deres historie de nu fortæller. Og de actionscener, hvor de voldsomme og gigantiske dinosauere prøver at dræbe menneskene (er alle fortidsøgler bare onde???) og andre dinosauere i bigger is better-slåskampe, er både imponerende, men samtidig også lettere kønsløst konstrueret.

Er Jurassic World-trilogien i bund og grund bare en franchise bygget på undskyldningen om at se nogle speciale effetcts-dinoer slås mod hinanden, så vi letter en smule i sædet, så vi taber halvdelen af vores popcorn på sidemanden?

Når man har været på date med Jurassic World: Dominion går man ikke hjem og har kedet sig. Man har helt bestemt været i underholdende selskab mens daten har varet. Men chancen for en second date, lyder lige så sandsynlig som at Vlademir Putin vinder Nobels Fredspris i den nærmeste fremtid.

Jurassic World: Dominion får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.