Jurassic World: Dominion

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Jurassic World Dominion

Instruktør: Colin Trevorrow

År: 2022

Genre: Action

Biografpremiere: d. 9. juni 2022

Hvis den tredje Jurassic World-film var en Tinder-profil, ville der sandsynligvis være nogle der ville swipe til højre. Simpelthen fordi den bare lyder farlig og spændende.

“Dangerous is my middlename. Jeg er fremme i skoene, jeg tænker ikke så meget over tingene-, jeg gør det bare. Jeg er direkte og blæser på hvad andre tænker. Take it or leave, it’s my way or the highway!”

Det lyder da nemlig pivfrækt med sådan en badboy, ikk? Èn med fuld fart over feltet,- en eventyrer, der kan fortælle gribende historier, og som ikke er bange for at have store armbevægelser.

For dem, der så kommer på date med denne Dominion, så er man bestemt ikke i kedeligt selskab. For Dominion vil gøre ALT for at man er så godt underholdt så overhovedet muligt.

Men ærlig talt, så er dinobassen bare ikke den mest sofistikerede skikkelse man kan komme i kontakt med, og hvis man et splitsekund drømmer om en smule intelligens i det store skrummel, jamen, så bliver man slemt skuffet.

Hvis vi et øjeblik lægger sammenligningen med en Tinder-profil til side, så er denne film afslutningen på Jurassic Wolrd-trilogien. En larmende, men udmærket og fin hyldest to the one and only, Spielbergs Jurassic Park fra 1993.

I den første Jurassic World-film fra 2015 lærte vi hvordan menneskene ikke havde lært en kæft af at lege gud, og dumdristigt bragte dinosaurerne, små som (MEGET) store til live i en ny park på øen Isla Nublar. I Fallen Kingdom fra 2018 måtte vore helte Claire og Owen (Bryce Dallas Howard og Chris Pratt) tilbage til øen, for at redde dinoerne fra et vulkanudbrud. Begge film strålede rent visuelt, men manglede hjerte og ideer til at holde en (ny) franchise kørende.

Historien i sidste kapitel, Dominion, handler om Claire og Owen der bor isoleret i en lille hytte, for at beskytte deres nu 14-årige plejedatter, Maisie, mod det onde selskab Biosyn. De vil have fat i hendes helt særlige DNA, som de kan bruge til, ja, deres skumle planer. For selvom de på overfladen præsenterer sig som et firma, da med tiden vil og kan kurere alle verdens sygdomme, har de alligevel været med til at producere nogle gigantiske modificerede græshopper, der ødelægger kornmarker over landet. Så da den unge Maisie bliver kidnappet, går den vilde jagt efter hende og bortførerne. Samtidig har det legendariske makkerpar fra de originale Jurassic Park-film, Ellie Satler og Dr. Alan Grant (Laura Dern og Sam Neill) lige så lugtet luntet om Biosyns skumle planer, så de ved hjælp af deres gamle bekendtskab, Ian Malcolm (Jeff Goldblum).

Instruktøren bag den første Jurassic Wolrd-film, Colin Trevorrow er igen landet i instruktørstolen og det er sådan set… fint. Han er ikke nogen Spielberg, med sans for de store nuancer. Han kan dog sit håndværk, men han har ikke rigtig styr på historien som virker rodet og alligevel forudsigelig. Hvis man gik og troede at gensynet med Dern, Neill og Goldblum ville være et sikkert, nostalgisk hit, som ville redde filmen, så bliver man skuffet. Deres tilbagevenden i dino-manegen føles som en flad fornemmelse, og har slet ikke samme nerve og nærvær som i de gode, gamle 90’ere. Man kan heller just sige at de egentlige hovedrolleindehavere, Howard og Pratt gør så stort indtryk, så man for alvor bliver grebet af deres præstationer. Howard har vist sig som en dygtig instruktør, bl.a. på flere afsnit af tv-serierne The Mandalorian, men som troværdig skuespillerinde gør hun knap så stort indtryk med hendes store, våde dådyrøjne. Og Pratt, ja, han mangler gnisten og glimtet i øjet, som i hans glansrolle, Starlord fra Guardians Of The Galaxy-filmene.

Så interaktionerne mellem karaktererne virker ikke, så vi for alvor bliver ramt følelsesmæssigt af deres historie de nu fortæller. Og de actionscener, hvor de voldsomme og gigantiske dinosauere prøver at dræbe menneskene (er alle fortidsøgler bare onde???) og andre dinosauere i bigger is better-slåskampe, er både imponerende, men samtidig også lettere kønsløst konstrueret.

Er Jurassic World-trilogien i bund og grund bare en franchise bygget på undskyldningen om at se nogle speciale effetcts-dinoer slås mod hinanden, så vi letter en smule i sædet, så vi taber halvdelen af vores popcorn på sidemanden?

Når man har været på date med Jurassic World: Dominion går man ikke hjem og har kedet sig. Man har helt bestemt været i underholdende selskab mens daten har varet. Men chancen for en second date, lyder lige så sandsynlig som at Vlademir Putin vinder Nobels Fredspris i den nærmeste fremtid.

Jurassic World: Dominion får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.