It Comes At Night anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Endelig en gyser som ikke lever på såkaldte jump scares, men i stedet insisterer på at fortælle en drønspændende historie om en familie og deres kamp mod dødelig infektion i en farefuld dommedagsverden. 

af René Buchtrup

To mænd, iført gasmasker, bærer en ældre mand, ud på en trillebøre og ud i skoven. “Jeg elsker dig, bedstefar” siger den ene af mændene, inden den anden mand, skyder den ældre lige i hovedet. Derefter bliver han brændt. Forhåbentlig er ingen af de to mænd blevet inficeret.

Så er vi i gang med “It Comes At Night” instrueret af Trey Edward Shults. Halvanden times psykologisk gys som man ikke ser det så tit. Her er ingen særlige jump scares som de unge nu til dags ellers hungrer efter. Her er heller ingen synlige monstre. Her er rendyrket kammerspil og paranoia. Det er det der gør filmens intens og helvedes spooky.

Historien er enkel. Familien, far (Paul), mor (Sarah) og teenage-søn (Travis) bor i deres store hus med det hund. De har tre regler de følger. Én af dem er enkel: Ingen må gå ud om natten. Ellers kan man blive smittet, og så dør man. En dag bryder en mand ind i huset. Han vil bare gerne have husly til sin familie. Til sidst bliver Paul overbevist om hans historie og de henter mandens familie. Alt ånder fred og idyl en kort sund. Men kun for en kort stund. For kan man stole på den anden familie?

“It Comes At Night” er en film der leger med alle virkemidler gysergenren er kendt for, men instruktør Shults misbruger dem ikke. Han udnytter dem perfekt afbalanceret, så det hele ikke ender som en fesen kliche. Et jeg-får-svedige-håndflader-soundtrack, samt lyde af vejrtrækning, plus banke og knirke-lyde, bruges exceptionelt til at bygge en stemninger op i det store, mørke hus.

Joel Edgerton der spiller familiefaren, Paul, gør det fremragende som familiens beskytter, som vil gøre alt for sin familie. Det resterende skuespillere-cast gør det ligeså enestående. Alle spiller med sådan en nerve, så vi for alvor mærker dem og deres frustration og smerte over den onde verden de nu lever i.

Hvis du er én af de halvgnavne stoddere, som undertegnede, som ikke kan fordrage ny-moderne gyserfilm, der kun går efter de “billige” skrig, og glemmer det psykologiske og menneskelige aspekt, så er filmen “It Comes At Night” helt sikkert noget for dig. På en spilletid på halvanden time flyver tiden afsted og den får én til at tænke over hvad mennesker gør for at beskytte det de har mest kært.

It Comes At Night får 5 hamre:  

(Filmen kan lejes fra d. 6. november og kan allerede nu købes, bl.a. på Blockbuster)

streammag,2017-10-31T08:00:00Z,imdb=tt4695012,fa

 

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.