Into The Night – 1. sæson (streaming anmeldelse)

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: El camino de la noche
Instruktør: Inti Calfat, Dirk Verheye 
Produktionsår: 2020
Genre: Drama, Sci-Fi, Thriller
. Kan streames på Netflix

af Jacob Faurholt

Into The Night er en ny spændingsserie som netop er landet på Netflix. Efter et par positive omtaler i andre medier, besluttede jeg mig for at give denne belgiske sci-fi-thriller en chance. Historien om en gruppe mennesker på et passagerfly, som flyver for at undgå solens opgang, lød stemningsfuld og som potentielt guf for en erklæret Stephen King-fan. 

Into The Night er som sagt en belgisk serie, men i og med at flypassagerne har forskelligt ophav, er sproget både på fransk, italiensk, tyrkisk, engelsk mm. Dette giver serien et internationalt snit, hvilket fungerer fint. Serien starter hårdt ud med hvad der ligner en flykapring, men vi finder hurtigt ud af, at der andet på spil. Der er nemlig ikke tale om terrorisme som vi kender det. Vi befinder os altså hurtigt i et fly med et ganske fint persongalleri, samt et pirrende mysterie om et fly, som forsøger at undgå lyset. Et stemningsfuldt scenarie.

Vi bliver i introen til hvert afsnit introduceret til passagernes forskellige baggrunde. Der er blandt andet en kvinde som rejser med sin afdøde kærestes aske (en sej tøs som også kan styre et fly). En barsk og handlekraftig tyrkisk mand med en blakket fortid, og en pæn ordentlig pilot, hvis familieliv ikke er helt stuerent. Samlet set er det en fint broget flok, som er underholdende at tilbringe nogle timer med, og det skorter selvfølgelig ikke på intriger, uoverensstemmelser, og konflikter mellem dem.

Into The Night holder generelt et højt spændingsniveau, og det er overordnet set ganske fornøjeligt at følge de seks afsnit til dørs. Serien har dog som minimum et svagt punkt, og det er musikken. Frem for at underbygge stemningen i serien med en stemningsfuld lydside, forfalder man til en form for pulserende synth-”musik”. En hjernedød stemningsdræber, som åbenbart skal skære ud i pap, at NU er det altså spændende! Det fungerer på ingen måde, det er irriterende og får serien til at virke “billig” og letbenet. Det samme var i øvrigt tilfældet med Netflix’ ganske rædderlige krimiserie The Stranger, så jeg håber gudhjælpemig ikke det er en ny tendens, der er ingen grund til at fordumme seerne. 

Men hvis man gerne vil se en spændingsserie, som til trods for at den ikke befinder sig i seriernes superliga, stadig leverer varen, er Into The Night ikke noget dårligt valg. Faktisk er det forfriskende med et lille intenst sci-fi-mysterie som dette.                  

Into The Night får 3/6: 
🔨 🔨 🔨              

Seneste

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set