Into The Night – 1. sæson (streaming anmeldelse)

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: El camino de la noche
Instruktør: Inti Calfat, Dirk Verheye 
Produktionsår: 2020
Genre: Drama, Sci-Fi, Thriller
. Kan streames på Netflix

af Jacob Faurholt

Into The Night er en ny spændingsserie som netop er landet på Netflix. Efter et par positive omtaler i andre medier, besluttede jeg mig for at give denne belgiske sci-fi-thriller en chance. Historien om en gruppe mennesker på et passagerfly, som flyver for at undgå solens opgang, lød stemningsfuld og som potentielt guf for en erklæret Stephen King-fan. 

Into The Night er som sagt en belgisk serie, men i og med at flypassagerne har forskelligt ophav, er sproget både på fransk, italiensk, tyrkisk, engelsk mm. Dette giver serien et internationalt snit, hvilket fungerer fint. Serien starter hårdt ud med hvad der ligner en flykapring, men vi finder hurtigt ud af, at der andet på spil. Der er nemlig ikke tale om terrorisme som vi kender det. Vi befinder os altså hurtigt i et fly med et ganske fint persongalleri, samt et pirrende mysterie om et fly, som forsøger at undgå lyset. Et stemningsfuldt scenarie.

Vi bliver i introen til hvert afsnit introduceret til passagernes forskellige baggrunde. Der er blandt andet en kvinde som rejser med sin afdøde kærestes aske (en sej tøs som også kan styre et fly). En barsk og handlekraftig tyrkisk mand med en blakket fortid, og en pæn ordentlig pilot, hvis familieliv ikke er helt stuerent. Samlet set er det en fint broget flok, som er underholdende at tilbringe nogle timer med, og det skorter selvfølgelig ikke på intriger, uoverensstemmelser, og konflikter mellem dem.

Into The Night holder generelt et højt spændingsniveau, og det er overordnet set ganske fornøjeligt at følge de seks afsnit til dørs. Serien har dog som minimum et svagt punkt, og det er musikken. Frem for at underbygge stemningen i serien med en stemningsfuld lydside, forfalder man til en form for pulserende synth-”musik”. En hjernedød stemningsdræber, som åbenbart skal skære ud i pap, at NU er det altså spændende! Det fungerer på ingen måde, det er irriterende og får serien til at virke “billig” og letbenet. Det samme var i øvrigt tilfældet med Netflix’ ganske rædderlige krimiserie The Stranger, så jeg håber gudhjælpemig ikke det er en ny tendens, der er ingen grund til at fordumme seerne. 

Men hvis man gerne vil se en spændingsserie, som til trods for at den ikke befinder sig i seriernes superliga, stadig leverer varen, er Into The Night ikke noget dårligt valg. Faktisk er det forfriskende med et lille intenst sci-fi-mysterie som dette.                  

Into The Night får 3/6: 
🔨 🔨 🔨              

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.