Originaltitel: Hoppers
Instruktør: Daniel Chong
År: 2026
Genre: Animation.
Biografpremiere: 05/03
Nogle gange kan man være så villig for at opnå noget, at man vil opgive ens menneskelighed.
Dette lyder som et vanvittigt scenarie, men det er dog på sin vis realiteten i den nye Pixar-film Hoppers (på dansk Mission Bæver).
Dens historie omhandler Mabel, der er så glad for dyr at hun som barn genagende gange, forsøger at befri dyr der i et bur på hendes skole. Måden Mabel så kommer af med de aggressioner som hun får via den skældud som hendes dyre befrielsesmissioner giver, er ved at være sammen med sin bedstemor i naturen.
Da Mabel er blevet voksen, er hendes bedstemor død, men Mabels hjerte brænder fortsat for naturen og dyrene i den. Da borgmesteren Jerry, så vil bygge en ny ringvej (som vil kræve at der fjernes en dæmning for skovens bævere), så er Mabel straks klar til kamp og vil kæmpe for at der kommer nyt dyreliv, så Jerry dermed ikke har ret til at bygge en ny ringvej.
Måden hvorpå Mabel vil realisere dette, er så via en universitetsprofessor der eksperimentere med at overfører menneskers bevidsthed til robotter der ligner dyr på en prik. Da Mabel opdager dette, så er hun lynhurtig til at få sin bevidsthed over i en robotlignende bæver og derfra starter redningsmissionen.
Dette er d. 30 Pixar-spillefilm der er lavet og med det in mente, er der mange film der står bag denne og ligeledes mange mesterlige film.
I forhold til Pixar-film der omhandler flere slags dyr (udover fx Græsrødderne, Find Nemo, Ratatouille eller Den Gode Dinosaur), så er dette muligvis den første af sin slags.
Første gang jeg blev bekendt med Hoppers, troede jeg at det ville være en film lidt lignende Disney-filmen Zootopia, i forhold til at vise at alle dyr har ret til at være til stede og at man ikke skal lave om på naturen & dyrenes orden.
Hoppers har lidt med sidstnævnte ting at gøre, men samtidig så har den dog også meget mere på spil.
For det første så er filmen mere kompleks end som så, eftersom filmen på sin vis tager dyrenes liv alvorligt.
Det kan her nævnes at Mabel på et tidspunkt får sig en ven via en anden bæver ved navn George (som lidt er skovens dyrs konge), som nævner at der er 3 regler man skal følge.
- Vær aldrig en fremmed over for andre dyr.
- Spis andre dyr når du skal eller er nødt til det.
- Hjælp altid andre.
Alle regler kommer på sin vis i spil, i løbet af filmen, samtidig med at dén som man tror, er skurken, måske ikke helt er det alligevel, uden at jeg vil afsløre yderligere.
Men dette var dog med til at give Hoppers noget tyngde, udover delene om at bevare naturen og kæmpe for dyrenes velværd.
Rent animationsmæssigt, kan det skrives at Pixar, meget ofte har haft en standard for at være til tider, ekstraordinært smukt animeret. Hoppers er bestemt virkelig smukt og ligeledes farverigt animeret og særligt synes jeg der er én specifik detalje, som jeg synes var ret vild.
Når Mabel er et dyr og man ser tingene fra Mabels perspektiv, så har hun og de andre dyr, store øjne eller øjne der giver dem personlighed. Når man så ser dyrene fra menneskes perspektiv, så har de alle smalle øjne og er dermed mere anonyme. Den detalje synes jeg i hvert fald var kreativ og ret smart udført.
Jeg vil også skrive at filmens lyddesign af bl.a. Ren Klyce og Stephen Urata, også var meget imponerende, på baggrund af hvor rigt det var på naturens lyde, i stort-set alt dens omfang.
I forhold til stemmeskuespillet (eller dubbingen), kan jeg dertil skrive at jeg så filmen på dens originale engelske sprog. Jeg kan dog til gengæld skrive at stemmeskuespillet er mere end perfekt for hver karakter.
Piper Curda er perfekt til (via sin stemme) at give liv til den stædig Mabel, som både er fast besluttet få sin mission fuldført, men som samtidig også bliver bevidst om situationens alvor, da hun bliver en del af dyrelivet.
Bobby Moynihan er også perfekt til at give stemme til George, som er venligheden selv, men som samtidig også er bekendt nok med dyrelivet, til at kende til konsekvenserne ved at ændre ting ved det.
I en anden boldgade er Jon Hamm perfekt til at give stemme til borgmesteren Jerry, der til gengæld er grådigheden selv og ligeledes er fast besluttet på at få lavet en ny ringvej, uanset Mabels modstand.
Jeg vil dernæst skrive at Hoppers er virkelig sjov og ligeledes meget varierende i dens humor og vittigheder. Men, samtidig besidder den dog også et dybt alvor og er til tider endda direkte dyster. Det perfekte her, er at Hoppers får lov til at have det dybe alvor og dens dystre aspekter. Dette synes jeg faktisk viser at Daniel Chong (som har instrueret) og Jesse Andrews (som har skrevet manuskriptet sammen med Daniel Chong), har fået lov til at fuldføre hvad end vision de måtte have, uden at gå på kompromis med at være en familiefilm og dét er smukt.
Med alle disse tanker og ligeledes det faktum at dette er en original historie og film, så er dette for mig dén bedste Pixar-film (som helt original) siden Soul fra år 2020.
Hoppers er konstant underholdende, virkelig morsom og samtidig eftertænksom, rørende og endda ret intens til tider. Alt i alt, Pixar når de er allerbedst.
