Honey Boy (streaming anmeldelse)

Honey Boy
Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Honey Boy
Instruktør: Alma Har’el
Produktionsår: 2019
Genre: Drama
Kan bl.a. streames på Blockbuster

af Jacob Faurholt

Efter rulleteksterne gik over skærmen til Honey Boy, tænkte jeg, at det efterhånden er sjældent jeg ser en film som går rent ind, en film som både forfører mig med sin historie, sit persongalleri, og samtidig har en æstetik som underbygger det hele, på en både original og følelsesmæssig måde. Hvad angår Honey Boy’s æstetik, tænker jeg på de fine mellem-sekvenser, som løbende finder sted i filmen, sekvenser hvor man får lov til at dvæle ved historien, og som gør at det hele bare rammer lige i solar plexus. Eksempelvis når vores hovedperson sidder bag på hans fars motorcykel, krammende med hovedet på farens ryg, til trods for deres vanskelige indbyrdes forhold. Nogle gange siger stilhed mere end ord, og det udnytter Honey Boy til fulde.

Filmen er noget så vildt som en semi-biografisk fortælling om skuespiller Shia Labeoufs unge år, hvor han bor sammen med sin mildest talt utilregnelige far. Denne historie kører så parløb med, at han som ung mand befinder sig på en afvænningsklinik. Filmen er skrevet af Labeouf selv, og blev filmet to uger efter, at han i virkeligheden var kommet hjem fra rehab (hvor han i øvrigt blev diagnosticeret med PTSD). I Honey Boy spiller Shia Labeouf selv rollen som sin far, hvilket fungerer til UG, og giver en ekstra dimension til den både rørende og barske fortælling. Labeouf spiller formidabelt, og må betegnes som en af sin generations mest interessante skuespillere, hvilket ikke kun er baseret på denne præstation.

Otis, som Labeouf hedder i filmen, spilles af henholdsvis Lucas Hedges (Manchester by the Sea, Mid 90s) og Noah Jupe (Le Mans ´66), og de gør det begge fremragende. Sidstnævnte spiller med stor nuance den unge Otis, hvis forhold til faren er følelsesmæssigt kompliceret, ikke mindst da faren er ansat som skuespiller-coach for sønnen, som dermed er farens arbejdsgiver (og forsørger). Dette miskmask af et far-søn forhold håndteres ikke altid lige godt af farmand, som er tørlagt alkoholiker, og kæmper med sit selvværd. Der er masser af spændinger mellem de to, og man sidder ofte chokeret og kigger på, mens den psykiske terror finder sted. Samtidig er der også kærlighed og en vis varme mellem dem, og man får dermed serveret et mangefacetteret og kompliceret far-søn portræt.    

Honey Boy kan på papiret virke som et arty eksperiment, men det er ingenlunde tilfældet. Det er et velfungerende og rørende drama om menneskelige relationer, og de konsekvenser som følger med. I dette tilfælde har Otis’ (Labeoufs) opvækst med et ustabilt hjem, og en far hvis humør var svært at forudsige, muligvis været skyld i at han har udviklet PTSD, noget vi normalt forbinder med folk der har oplevet ekstremer, som eksempelvis krig. Så udover at være et følelsesmæssigt medrivende ridt, giver Honey Boy også stof til eftertanke.

En sjov afsluttende anekdote er, at Shia Labeouf fik sin far til at skrive under på idéen til filmen, ved at love, at Mel Gibson skulle spille faren. Det klarede Labeouf så selv.       

Honey Boy får 6 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨                              

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: