Hacksaw Ridge anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

Instruktør Mel Gibson har styr på sit filmiske håndværk i en film som minder om en skør blanding af bundnaive Forrest Gump og blodige The Chain Saw Massacre. 

af René Buchtrup

Prøv lige at forestille dig at Forrest Gump havde en morfar som var lige  så bundnaiv og gumpetung, men samtidig også en værre charmetrold,  som sit lalleglade barnebarn?
Tænk hvis han boede på landet i Virginia med sin bror, mor og  (krigs)traumatiserede far i 40’erne og meldte sig ind i hæren da    2. verdenskrig startede?

Det gjorde han faktisk i virkeligheden (ham Desmond T. Doss) da filmen er baseret på virkelige hændelser.

Sådan føles det hvert fald når man ser filmen om Desmond der render rundt og smiler fjoget og tænker på Gud Den Almægtige. Om han så var så sukkersød og bibelglad som skuespiller Andrew Garfield spiller ham, det er så en anden sag. Men denne Forrest Gump-klon meldte sig altså ind i hæren, som pacifist og for at hjælpe som militærlæge. Han nægtede at røre et våben og dét endte i tørre tæsk af soldaterkammeraterne i militærlejren og en militær-restsag kostede ham nær en fængselsdom. Han endte også i krig og her kunne han så vise sit værd med at redde en masse af hans soldater-kammersjukker i sikkerhed.

En sand helt eller ej (ligesom Clint Eastwood på kvalm og over-patriotisk vis glorificerer sin hovedperson i ”American Sniper”) så er Garfields spil som Doss alt for glat til at give hovedpersonen i filmen ret meget kant. I mine øjne er der ikke meget menneske bag figuren. Han føles for poleret og ren. Ja, han er viljestærk og stoler på sine værdier (som han vil gøre alt for at holde på), men det føles for filmisk og ikke som noget et rigtigt menneske kunne gøre i virkeligheden.

Nu tænker du så nok: Nå, sikke en skodfilm. Bare rolig, det er det heldigvis ikke.

Mel Gibson kan sit håndværk og ved med præcision hvordan man skal instruere en spillefilm til punkt og prikke. Det har han fuldstændig styr på, så kedeligt bliver det aldrig, også selvom det kan føles lidt patetisk og fjollet at følge den stædige pacifist og bibelnørd.

For man bliver i den grad belønnet den sidste times tid i filmen, hvor filmen for alvor begynder med krigsscener så voldsomme, så langt under halvdelen kunne være nok. Alt går i smadder, blodet sprøjter og det minder om en horrorfilm fra 70’erne hvor det ikke kunne være klamt nok. Det er ikke for sarte sjæle. Men selvfølgelig kæmper vores allerkæreste hovedperson, der i forvejen havde gået så frygteligt meget igennem, også sig igennem dette krigs-splatter-helvede og vinder sine soldaterkammeraters dybeste respekt.

Hacksaw Ridge får 4 ud af 6 hamre: 

 

Filmen kan bl.a. streames på Cmore hvis du har abonnement 

streammag,2017-12-02T08:00:00Z,imdb=tt2119532,fa

 

 

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.