Originaltitel: Freaky. Instruktør: Christopher Landon. År: 2020. Genre: Horror/Gyser/Komedie. Biografpremiere: d. 12. november 2020.
Jeg har aldrig været den store gyser-fan.
Nej, hov, vent. Jeg er altså ikke en bangbuks. Det er jeg ikke.
Jeg gemmer mig ikke med en pude over hovedet, når jeg en sjælden gang ser en gyserfilm derhjemme, eller kaster rundt med popcornene i biografen, og skriger som en hjernedød teenagepige.
Grunden til den manglende entusiasme indenfor den genre, er simpelthen fordi jeg synes at der bliver produceret for få gode, originale historier. Gyserfilm, som interesserer sig for sine karakterer og som har noget på hjerte.
Jeg synes også at mange gyserfilm dropper den gode historie, til fordel for fesne og ligegyldige jumpscares, som blot er ude at forskrække med det billige BØH, som var man i spøgelsestoget i Tivoli.
Bevares, en solid actionfilm, behøver heller ikke et sofistikeret plot. Men uanset genre, så kræver film generelt at der bliver brugt tid på at bygge et interssant univers op, med karakterer man har lyst til at følge, hele vejen.
Jeg har været et smut i biografen og se den nye gyser-komedie, Freaky. Altså en film, som både vil skræmme, men også være sjov samtidig. Præmissen i filmen nu også “skræmmende fjollet”: en usikker teenagepige bytter krop med en brutal seriemorder.
Vince Vaughn spiller seriemorderen, The Blissfield Butcher, der efterhånden har mange liv på samvittigheden. En tilfældig aften overfalder han den stakkels teenager, Millie (Kathryn Newton), men inden længe står det pludselig klart for dem begge, at de har byttet sind, og ikke mindst, krop, på grund af den overnaturlige dolk, La Dola.
Den stakkels forvirrede Millie skal nu overbevise sine venner, Nyla og Josh, om at det altså er hende, selvom hun nu er en stor fuldvoksen mand (Vaughn er over to meter). Den bindegale morder er nu på spil i nye klæder: iført rød læderjakke, stramme jeans og et listigt smil på hendes blodrøde læber.
Hvor er det rart at instruktør Christopher London har et glimt i øjet. Det har aldrig været hensigten at kreere en gravalvorlig horrorfilm med Freaky, men bestemt heller ikke en dum én. Den har styr på sine referencer til de gamle slasher/gyser-film, såsom Halloween og Fredag d. 13 og Landon har til fingerspidserne styr på balancen mellem horror og komedie. Han har set sin portion af highschool-film om usikre teenagere og ved til fingerspidserne hvad der virker.
Selvom blodet sprøjter og adrenalinen pumper, skiftes der legende let til et godt grin et splitsekund efter. Manden, der også instruerede den topunderholdende Happy Death Day, en slags gyser-Groundhog Day, tilbage i 2017 (og dens efterfølger i 2019) ved hvordan man kombinerer genrene sammen, uden at glemme karakterer og handling.
Kathryn Newton er forrygende som bindegal morder, fanget i nye (tøse)klæder og har et djævelsk blik i øjnene, mens hun myrder løs blandt teenagerne på Millis skole. Men Vaughn stjæler billedet fuldstændig, som klodset teenager fanget i en grotesk stor mandekrop. Den 50-årige skuespiller, formår i filmen både at bringe den indre Norman Bates frem (den rolle har han faktisk spillet tidligere i Psycho-remaket), og samtidig en kæmpestor portion varme og nærvær som teenagetøs. Og så står han for Freakys bedste grin, bl.a en flugtscene, med bedstevennerne på slæb, og en Aaron Rodgers-maske på hovedet.
Hvis man er til en fantasifulde mord (hvem sagde at en ketcher, et toiletbræt og en vinflaske ikke kan bruges), en overraskende historie om venskab, familie og kærlighed, OG go’e grin med Vaughn som i den grad leverer varen, så er Freaky en stensikker vinder.
Freaky får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨🔨
