Freaky

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Freaky. Instruktør: Christopher Landon. År: 2020. Genre: Horror/Gyser/Komedie. Biografpremiere: d. 12. november 2020.

Jeg har aldrig været den store gyser-fan.

Nej, hov, vent. Jeg er altså ikke en bangbuks. Det er jeg ikke.

Jeg gemmer mig ikke med en pude over hovedet, når jeg en sjælden gang ser en gyserfilm derhjemme, eller kaster rundt med popcornene i biografen, og skriger som en hjernedød teenagepige.

Grunden til den manglende entusiasme indenfor den genre, er simpelthen fordi jeg synes at der bliver produceret for få gode, originale historier. Gyserfilm, som interesserer sig for sine karakterer og som har noget på hjerte.

Jeg synes også at mange gyserfilm dropper den gode historie, til fordel for fesne og ligegyldige jumpscares, som blot er ude at forskrække med det billige BØH, som var man i spøgelsestoget i Tivoli.

Bevares, en solid actionfilm, behøver heller ikke et sofistikeret plot. Men uanset genre, så kræver film generelt at der bliver brugt tid på at bygge et interssant univers op, med karakterer man har lyst til at følge, hele vejen.

Jeg har været et smut i biografen og se den nye gyser-komedie, Freaky. Altså en film, som både vil skræmme, men også være sjov samtidig. Præmissen i filmen nu også “skræmmende fjollet”: en usikker teenagepige bytter krop med en brutal seriemorder.

Vince Vaughn spiller seriemorderen, The Blissfield Butcher, der efterhånden har mange liv på samvittigheden. En tilfældig aften overfalder han den stakkels teenager, Millie (Kathryn Newton), men inden længe står det pludselig klart for dem begge, at de har byttet sind, og ikke mindst, krop, på grund af den overnaturlige dolk, La Dola.

Den stakkels forvirrede Millie skal nu overbevise sine venner, Nyla og Josh, om at det altså er hende, selvom hun nu er en stor fuldvoksen mand (Vaughn er over to meter). Den bindegale morder er nu på spil i nye klæder: iført rød læderjakke, stramme jeans og et listigt smil på hendes blodrøde læber.

Hvor er det rart at instruktør Christopher London har et glimt i øjet. Det har aldrig været hensigten at kreere en gravalvorlig horrorfilm med Freaky, men bestemt heller ikke en dum én. Den har styr på sine referencer til de gamle slasher/gyser-film, såsom Halloween og Fredag d. 13 og Landon har til fingerspidserne styr på balancen mellem horror og komedie. Han har set sin portion af highschool-film om usikre teenagere og ved til fingerspidserne hvad der virker.

Selvom blodet sprøjter og adrenalinen pumper, skiftes der legende let til et godt grin et splitsekund efter. Manden, der også instruerede den topunderholdende Happy Death Day, en slags gyser-Groundhog Day, tilbage i 2017 (og dens efterfølger i 2019) ved hvordan man kombinerer genrene sammen, uden at glemme karakterer og handling.

Kathryn Newton er forrygende som bindegal morder, fanget i nye (tøse)klæder og har et djævelsk blik i øjnene, mens hun myrder løs blandt teenagerne på Millis skole. Men Vaughn stjæler billedet fuldstændig, som klodset teenager fanget i en grotesk stor mandekrop. Den 50-årige skuespiller, formår i filmen både at bringe den indre Norman Bates frem (den rolle har han faktisk spillet tidligere i Psycho-remaket), og samtidig en kæmpestor portion varme og nærvær som teenagetøs. Og så står han for Freakys bedste grin, bl.a en flugtscene, med bedstevennerne på slæb, og en Aaron Rodgers-maske på hovedet.

Hvis man er til en fantasifulde mord (hvem sagde at en ketcher, et toiletbræt og en vinflaske ikke kan bruges), en overraskende historie om venskab, familie og kærlighed, OG go’e grin med Vaughn som i den grad leverer varen, så er Freaky en stensikker vinder.

Freaky får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨🔨

Filmen blev set i Cinemaxx, Aarhus

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.