Instruktør: Sam Raimi

År: 2026

Genre: Horror, komedie

Kan købes på 4k ultra blu-ray

Rachel McAdams er fandme en af Hollywoods mest undervurderede skuespillere.

Og nej, jeg snakker ikke om The Notebook.

Faktisk synes jeg næsten, at den film har været med til at reducere hende til “hende fra den romantiske film med Ryan Gosling”, når hendes karriere i virkeligheden er langt mere interessant end det. For mig har McAdams altid været bedst, når hun får lov til at spille karakterer med lidt kant.

Hun var fantastisk i The Time Traveler’s Wife, hvor hun gav en følelsesmæssig tyngde til en historie, som let kunne være blevet ren science fiction-kliché. Hun var fremragende i Spotlight, hvor hun uden problemer stod skulder ved skulder med nogle af Hollywoods tungeste dramaskuespillere. Og i Game Night viste hun et komisk talent, som alt for få instruktører har udnyttet ordentligt.

Det er måske netop derfor, hun er så perfekt castet i Send Help.

Historien følger Linda Liddle, en lettere akavet kontormedarbejder, som har arbejdet hårdt for den forfremmelse, hun føler sig berettiget til. Men da den nye chef Bradley Preston tager over, bliver det hurtigt tydeligt, at han ikke ser hende på samme måde som hans far gjorde.

Da et flystyrt efterlader Linda og Bradley strandet på en øde ø, ændrer filmen karakter. Magtforholdet bliver vendt på hovedet, og pludselig handler det ikke længere om titler, penge og status, men om overlevelse.

Linda er præcis den type karakter, der kunne være blevet uudholdelig i de forkerte hænder. Hun står lidt for tæt. Hun siger de forkerte ting. Hun virker desperat efter anerkendelse. Hun balancerer konstant på kanten af at blive en karikatur.

Men Rachel McAdams nægter at lade det ske.

Hun finder hele tiden mennesket bag de pinlige situationer. Derfor bliver Linda aldrig en joke. Hun bliver filmens hjerte.

Samtidig får vi gradvist flere nuancer af Linda. Vi lærer ting om hendes fortid, hendes ensomhed og hendes behov for at blive set. På et tidspunkt begyndte jeg faktisk at tvivle på hendes intentioner og på, hvor langt hun var villig til at gå. Det giver karakteren en dybde, som løfter filmen markant.

Dylan O’Brien gør også noget virkelig smart med Bradley.

For han er ærlig talt pisseirriterende.

Han er forkælet. Han er arrogant. Han tror, han ved bedre end alle andre. Og i filmens første halvdel nød jeg nærmest at se ham få tæsk af virkeligheden ude på øen.

Men det smarte er, at filmen nægter at gøre ham til en endimensionel skurk.

Ligesom med Linda bliver der langsomt pillet lag af ham. Pludselig ser man mennesket bag facaden. Og netop som man tror, man har gennemskuet ham, afslører filmen nye sider af karakteren.

Det er faktisk noget af det, jeg bedst kan lide ved Send Help.

Den bliver ved med at flytte rundt på vores opfattelse af karaktererne. Ingen får lov til bare at være én ting. Ingen bliver reduceret til en stereotype.

Samtidig tager Sam Raimi elementer fra overlevelsesfilm, romantiske komedier, Robinson-eventyr, farce og horrorfilm og blender det hele sammen til en sprudlende energibombe.

Filmen tør være over the top. Den tør være fjollet. Den tør være makaber. Og vigtigst af alt tør den være underholdende.

Når horror-elementerne for alvor får lov til at snige sig ind, sad jeg flere gange og græd af grin. Det er den slags kreative vanvid og makabre humor, som Raimi har mestret siden Evil Dead-filmene.

Konklusion

Send Help er en energibombe af en film.

Den er sjov, skør, spændende og fyldt med personlighed. Rachel McAdams er fantastisk, Dylan O’Brien er et perfekt modspil, og Sam Raimi viser endnu engang, hvorfor han er en af de mest underholdende instruktører i Hollywood.

Den opfinder ikke nødvendigvis noget nyt, men den tager noget velkendt og giver det et friskt, sprudlende og enormt underholdende twist.

Og nogle gange er det præcis det, man har brug for.

Send Help får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Billed – og lydkvalitet (4K UHD):

4K-udgivelsen ser fremragende ud. De tropiske omgivelser gengives med flotte detaljer, stærke farver og imponerende kontrast. HDR-præsentationen giver ekstra dybde til både de solbeskinnede scener og de mørkere sekvenser. Det er en præsentation, der virkelig får øen til at føles levende.

Dolby Atmos-lydsporet er levende og omsluttende. Vind, bølger og naturlyde skaber en stærk atmosfære, mens de mere hektiske sekvenser og horror-elementerne får masser af dynamik. Dialogen står klart, og musikken understøtter elegant filmens blanding af eventyr, humor og spænding.

Tak til SF Studios