Instruktør: Marijana Jankovic
År: 2026
Genre: Drama.
Biografpremiere: 13/05
Når man aldrig har kendt til andet, kan det være svært at vænne sig til en helt ny virkelighed.
Dette kan være én måde at forklare Marijana Jankovics spillefilmsdebut som manuskriptforfatter og instruktør.
Filmen, Hjem, starter i Jugoslavien i 1991, hvor man følger en familie der består af 1 far (Marko), 1 mor (Vera) og 3 børn (sønnerne Milos og Ivan og datteren Maja). De bor sammen med bedstemoren og umiddelbart på overfladen virker de til at have det godt, men på underfladen, er sandheden dog trist. De har ikke særlig mange penge og Markos forsøg på at tjene til dagen og vejen, går ikke godt.
Pludselig får de dog besøg af Markos bror Laza, som kommer fra Danmark. Han foreslår Marko at rejse derhen, fordi Laza mener at der ikke er meget godt for Marko at blive for i Jugoslavien. Marko er til at starte med afvisende og er ikke meget for få hjælp, men beslutter sig dog for at springe ud i det.
Det bliver aftalt, at familien kan bog hos tante Sanja, men Sanja har desværre ikke plads til hele familien. Derfor tages den meget hårde beslutning, at det kun er Maja ud af familiens 3 børn, der kommer med til Danmark. Den umiddelbare plan er så at Milos og Ivan, skal komme der ned kort tid efter, når pengene er til det.
Det var et ret langt handlingsreferat, som ikke er dækkende over hele filmen.
Men helt overordnet handler Hjem om en jugoslavisk familie der tager til Danmark og prøver at tilpasse sig.
Det kan og skal skrives at der er tale om en meget personlig film for Marijana Jankovic, da den er inspireret af hendes eget liv og barndom.
Jeg vil også skrive at én væsentlig ting som jeg synes der er at nævne om Hjem, er at den er ret ubarmhjertig og faktisk ret hård til tider.
Dette vil jeg også tro spiller ind i, filmens intention om at give et ærligt portræt af, hvordan det måtte være at komme til Danmark, uden særlig mange penge, men med intentionen om en god tilværelse.
Denne ærlighed, synes jeg fx vises via det, at Marko & Vera er nødsaget til at få et proformaægteskab med 2 andre danskere, for at få en opholdstilladelse. Ligeledes, i forhold til hvordan de prøver at ringe hjem til Milos og Ivan, men hvor de sjældent virker glade for at høre fra dem.
Noget der dog også slog mig ved synet af denne film, var at jeg egentlig troede at filmen primært ville have Maja i centrum af filmens historie.
Dette er dog ikke tilfældet, da filmen meget af tiden har Marko og Vera (forældrene) i fokus og særligt Marko. Dette kan muligvis også være på baggrund af, at skildre hvordan filmen handler om noget som Marko drømmer om og sætter i gang, uden nødvendigvis at tænke på hvad Maja vil, da hun ikke rigtig får noget valg.
Dette kan også forstås via det at Maja starter i dansk skole og forholdsvis hurtigt lærer det danske sprog ret godt, uden at hendes forældre dog bliver bedre til det eller engelsk.
Dette vises også, via en scene hvor Marko og Vera har et job som rengøringsassistenter, hvor Maja så prøver at lære dem danske ord,
Udgør dette en god film?
Det vil jeg skrive ja til og faktisk et stort ja.
Fordi, Marijana Jankovic ærlighed gennem sin instruktion og manuskript (hvor hun ved sidstnævnte ting, skrev det sammen med 3 andre personer), skinner virkelig tydeligt igennem hele vejen igennem. Samtidig, synes jeg dog ikke, at Hjem nødvendigvis skal ses som en kritisk film om hvor svært det kan være at tilpasse sig et liv som udlændinge i Danmark, men snarer (som skrevet) som en ærlig film, om hvordan det kan være.
I forhold til skuespillet, så portrætteres Marko af Dejan Cukic, som skønt han har været med i danske fim i 30 år, oprindeligt kommer fra Jugoslavien. Det kan her skrives at Dejan Cukic primært taler serbisk og kun taler meget lidt dansk og her ment, dansk som en person der ikke er god til dansk, ville tale det.
Marko er en kompleks karakter, som til tider måske kan virke selvisk i forhold til de valg han tager, men han forsøger at være så god en far og ægtemand som muligt og dette synes jeg Dejan Cukic portrættere virkelig godt. Moderen Vera spilles af den jugoslaviske skuespiller Nada Sargin og hun formår virkelig godt, at portrættere en kvinde, der har svært ved at finde sig til rette i noget nyt, men som virkelig prøver på det, så godt som hun kan.
Maja spilles af Tara Cubrilo som har sin spillefilmsdebut i denne film. Maja starter med at tage imod den nye virkelighed med åbne arme og fortæller bl.a. sine 2 brødre i telefonen, at hun synes det er sjovt at hjælpe hendes forældre med at gøre rent. Men da Maja så begynder at gå i skole og efterfølgende bliver ufrivillig tolk for sine forældre og ligeledes vidne til deres (og særligt Markos) problemer, indser hun at Danmark ikke er noget paradis. Tara Cubrilo giver en fænomenal præsentation som er lige dele hjertevarmende og hjerteknusende at være vidne til.
Hjem er også virkelig flot filmet af Manuel Alberto Claro, som særligt med sin kameraføring, er med til at skabe en virkelig mærkbar intimitet i forhold til dens fokus på karaktererne.
Jeg vil dog ikke helt kalde filmen for perfekt og et decideret mesterværk.
Der er virkelig meget der fungere og fungere virkelig godt. Men, jeg synes måske at slutningen blev en kende for lang, samtidig med at der også er dele af slutningen som jeg har det lidt blandet med.
Men, Marijana Jankovic har virkelig lavet en stærk og virkelig rørende og dybt kompleks debutfilm som instruktør/manuskriptforfatter. Samtidig, også en film der efterlader virkelig meget at snakke om efter filmen.
