Extremely Wicked, Shockingly Evil And Vile anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Selvom Zac Efron gør det godt, er det skønne, spildte kræfter i en seriemorder-film som aldrig rigtig har bid.

Filmen kan streames på Netflix

Endnu en film om en af de gale mænd, endnu en film om Ted Bundy.
Det er da set før skulle jeg mene, og helt ærligt; hvad skal vi med endnu en film om en af de mest depraverede, iskolde og uhyggelige seriemordere verden endnu har set?
Film om virkelighedens seriemordere bli’r jo sjældent rigtig gode.
Det bli’r som regel sådan noget b-films crap.
Extremely Wicked….. sætter sig et sted imellem god og dårlig.
Det er en film, der gerne vil vise en anden vinkel på Ted Bundy.
Den vil gerne vise ham i samspil med de mennesker, der var tæt på ham.
Men det er en film som i samme ombæring reducerer de bikarakterer, hvis historier den så gerne vil fortælle, til en uinspirerende omgang ligegyldig nonsens.
Jeg føler overhovedet ikke det fjerneste med Lily Collins karakter, Liz Kendall, Ted Bundys kone.
Hun bli’r reduceret til en sørgelig tudemarie, hvis eskalerende alkoholmisbrug let og elefant bli’r skøjtet hen over.
Filmen handler primært om Ted Bundy, men når man vil have vinklen med kone, steddatter og elsker med, så giv dem dog noget spillerum, og lad dem være med. Ellers bør man holde sig til den klassiske formel om seriemorderen og hans gerninger, alene.

Det er en film der for en gangs skyld ikke svælger i mord og ulækker vold, men som på den anden side mangler bid.
Filmen handler trods alt om en mand, der iskoldt myrdede mindst 33 kvinder – formentlig noget nær det dobbelte, så jeg forventer altså at se en smule ubehageligheder.

Bent Smørhår aka. Zac Efron gør det rigtig godt som Ted Bundy, men filmen bli’r ikke specielt god af den grund.
Det er skønne spildte kræfter, og nok ikke det skridt mod de seriøse roller han havde håbet på.
Hvis han havde været flankeret af nogle solide biroller, og ikke sådan noget sjusk som beskrevet ovenfor, så havde det været en ganske god film, tror jeg.
En skuffende film, men en film, der trods alt ikke er helt skidt.

Jeg ville ønske, at gode, gamle James Hetfield (James hvem? YEEEAAAHHH! Aaahhh ham, nu er jeg med), der har en lille bitte rolle som politibetjent, ville få lidt mere skærmtid, og gerne bruge den på at smække Zac Efron et par på låget.
Han er ikke kommet ind i varmen pga. denne ene gode rolle.
Jeg synes stadig han er en satans dengsedrengse!
….men han gør det dog godt heri – som sagt.

Filmen får følgende karakter:

Extremely Wicked, Shockingly Evil And Vile får 3 ud af 6 hamre:

🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.