Det Tredje Mord anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af Andreas Nørgaard

Klassisk plot’n twist thriller. Eller hvis David Fincher havde været japaner, så havde filmen givetvis set sådan ud.

Det Tredje Mord kan streames på sfanytime.com

Der er krøller i sovsen hele filmen igennem, og du ved ikke, hvad og hvem du skal tro på.
Hvem slog fabrikslederen ihjel, og hvad var motivet?
Amerikansk (i særdeleshed) film kan lære noget her. Der er tænkt grundigt over tingene – hvert et øjeblik i filmen er gennemtænkt, og en vigtig del af helheden.
Her bli’r ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest, og man bli’r som seer forkælet med en ordentlig historie, og en slutning, hvor plottet først (måske) står klart i filmens sidste frame.
Det er simpelthen urimeligt godt håndværk, og netop dét kan andre filmkulturer tage ved lære af!
Hellere én god, end ti middelmådige film – sådan!

Der er mange spillere på brættet, og hver gang du har regnet den ud, så dukker der en ny – eller gammel – karakter op, og tilføjer nye vinkler og mulige motiver.
Jeg er vild med det, og jeg er vild med tonen i filmen, som hele tiden er lidt mørk og mystisk, uden dog at være unødvendigt dyster. Det bli’r aldrig søgt, og du sidder som seer ikke på noget tidspunkt og tænker, at du har set lige præcis dette før.
Filmen er ikke unik, og den benytter sig af nogle helt klassiske kneb, men det er ikke genbrug og tyveri fra andre, bare godt håndværk!

Filmens hovedperson, den idealistiske og retfærdige advokat Shigemori skal forsvare den notorisk kriminelle mand, Misumi, der er dømt til døden for mordet på en fabriksleder.
Han får satme sin sag for, da intet er som det ser ud til – som sagt.

Skuespillet er fremragende, og filmen som helhed er rigtig god.
Dog savnede jeg til tider lidt gang i den, da det hele er et stort puslespil, og man godt liiiige kan trænge til et afbræk.
Ja ja, det er ikke noget der trækker markant ned, men det kunne have været fint med et øjebliks voldspalle, eller en saftig sexscene.
Intet af dette ville dog passe ind, så det er nok fint nok det hele…

Det Tredje Mord får 4 ud af 6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.