Den Skyldige anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

    af René Buchtrup

“Den Skyldige” er en lille genistreg på halvanden times tid der underholder med en fabelagtig historie og opbygger et karakterstudie af format.

Filmen kan bl.a. streames på Blockbuster og Plejmo

Alarmcentralen. En politibetjent. Et headset. En helvedes spændende historie.

Det hele er ret simpelt i Gustav Möllers debutfilm “Den Skyldige”.

Men alligevel er ingenting så enkelt som det udgiver sig for.

90 procent af filmens længde ser vi hovedrolle Jacob Cedergrens fjæs helt tæt på. Det er sjældent kameraet slipper ham. Hver gang han trækker vejret, snakker eller blinker med øjnene, registrerer vi det som publikum.

Han spiller betjenten Asger. Han er lidt af en arrogant narrøv.

Han tager imod de 112-opkald der kommer ind på politistationens kaldecentral. Men han sidder der ikke af sin goder vilje. Vi finder snart ud af at han har dummet sig i tjenesten, at han skal i retten i morgen og han bare skal have den lorte-tjans i aften overstået.

Men pludselig ringer en ung kvinde ind. Asger tager imod opkaldet. Iben, som er hendes navn, er blevet kidnappet. Asger finder snart ud af at hun sidder i en hvid varevogn på motorvejen. Hendes to børn er alene hjemme. Og hendes eksmand er den formodede gerningsmand.

Det bliver et kapløb mod tiden. Et kapløb vores (anti)helt, Asger, gør alt for at vinde til fordel for Iben. For det er jo soleklart at hun er et offer.

Men alting er ikke som det ser ud i Gustav Möllers film. Den fucker med sit publikum, manipulerer med dem og få dem helt ud på kanten af biografsædet af bare spænding.

Close up af Cedergren. Helt tæt så vi kan mærke alle frustationer og tanker hans karakter har i knolden. Stilheden. Et opkald på centralen som får os op med et spjæt i sædet igen. Er dette opkald det afgørende i sagen?

“Den Skyldige” er en lille genistreg som på halvandens times tid, får opbygget en yderst troværdig historie, som med få, men stærke virkemidler både underholder og samtidig opbygger et karakterstudie af format.

Undertegnede vil vædde sin høje pande på at filmen bliver nomineret til en masse priser til både Robert og Bodil næste år. Og sikkert er det at Jakob Cedergren bliver nomineret for hans rolle i filmen.

Han bærer hele filmen på sine skuldre og selvom han i filmen ryster og skælver som vores hovedperson i kontorstolen på alarmcentralen, og konstant er usikker på sine handlinger han træffer, er vi som publikum i de tryggeste hænder på Cedergren som gør oplevelsen til en sikker fuldtræffer.

Den mest spændende, danske film i årevis.

Den Skyldige får 5 ud af 6 hamre:

Seneste

Tombstone

Kurt Russell og Val Kilmer gør det fantastisk, der er fede skuddueller med og masser af fede replikker med, MEN….Tombstone fra 93′ skuffer altså en smule ved et gensyn!
Hvorfor?? Se med her, når René anmelder filmen:

Ugens Streaming Anbefaling på Radio Gofm

Selvom du nok er vild med Lie Kaas’ Carl Mørch, så gi’ lige den britiske Carl Morch en chance, for den nye Afdeling Q-serie kan sgu noget!
René får sig en snak med Magnus og Simone fra GoFm om den nye, spændende Netflix-serie…

Dirty Harry

“Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?!
De fleste kender det udødelige og klassiske citat, men kan man også huske filmen?
René har genset Dirty Harry fra 71′ og anmelder den lige HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pale Rider

De kalder ham Preacher. En mand med en ukendt fortid,- klar til at be’ en bøn og dele raske bøllebank ud…
En Clint-klassiker på 4k blu-ray, som i den grad fortjener et gensyn…

Moviemaniac anmelder 4k-film: Companion

Instruktør Drew Hancock er fuld af overraskelser og hans debutfilm Companion er med en blændende Sophie Thatcher i hovedrollen.
Moviemaniac anmelder 4k-film fokuserer denne gang på filmen Companion….

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på