Deadpool 2 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Verdens mest vulgære og platte superhelte er tilbage i en efterfølger som leverer varen, men intet mere end det. Dog på en lårklaskende sjov og overraskende rørende måde. 

Deadpool 2 kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

I en tid hvor superhelte er så forbandede selvhøjtidelige at man skulle tro deres stramme underbukser havde kravlet helt op i røven på dem, er det befriende og lettende med en broget og bramfri karl som Deadpool. Hver gang der er ved at gå Speilberg-violin  og smertelig alvorlighed i den, så er den kække (anti)helt klar med en metajoke, som letter den dystre stemning.

For i Deadpools film er humoren den vigtigste drivkraft. Vi har muligvis en historie som både er spændende og til tider, rørende, men det er de mange jokes der er limen i selve dekorationen (kan man sige det?). Man kan nærmest sige at sjælen ligger i de sindsygt mange metajokes der bliver spyttet ud.

I “Deadpool” fra 2016 blev Wade (Deadpool), dødsdømt og behandlet for kræft, og hvor vanisering gjorde at han lignede en “avokado, der havde knaldet med en muggen avokado“. Han bekæmpede med sit alter ego, manden, der var skyld i hans transformation.

Film nr. 2 er lige så tempofyldt og stemningsrig som dens forgænger og med endnu en simpel historie: Hans udkårne og livs kærlighed fra 1’eren, Vanessa, (Morena Baccarin) bliver dræbt af håndlangere og Deadpool har intet at leve for. Men da skurken Cable (Josh Brolin) truer med at slå en ung mutant, Russell (Julian Dennison) ihjel, må Deadpool op på hesten igen og danne en X-force supergruppe som kan besejre Cable.

Når man læser dette højt, lyder det ikke på ingen måde sindsoprivende. Men lad mig igen understrege at filmens sjæl er humoren. Det er overdrevet langt-ude-jokes som bestemt ikke lægger fingrene imellem.  Og hvor herre på hest, hvor er det dog befriende!

Filmen er, ligesom 1’eren, kun tilladt for børn over 15 år. For volden er udpenslet og sproget er beskidt og grimt. Men det er så vanvittigt langt ud, så man ikke kan andet end at overgive sig og grine sin røv i laser, som undertegnede her gjorde i biffen.

Ryan Reynolds har simpelthen fundet sit livs rolle. Han shiner som Deadpool og man kan mærke hvordan han nyder rollen. Den er som skræddersyet til ham. Han går hele vejen med hans kiggen-i-kameraet og nærmest stopper filmen undervejs for at fortælle publikum sandheden på et metaplan. F.eks scenen da Cable siger: “Your time’s up, you dumb fuck”, hvor Dedapool svarer: Well, that’s just lazy writing”.

Vi er langt væk fra hans forglemmelige fesne roller i slatne film som “Blade: Trinity” (2004) “Green Lantern” (2011) og ikke mindst “X-men: Origins: Wolverine” (2009). Flere af disse titler tager Reynolds endda stygt pis på i den fabelagtige post-credit scene lidt efter filmen er slut (så bliv siddende i biografsædet!). Den seneste Wolverine-film fra sidste år, “Logan” (2017) får også en tur med på vejen i filmens start. Intet er for helligt til Deadpool. Og det er det der gør Deadpool(universet) så forbandet befriende!

Deadpool 1 var frisk og overraskede med sin kække tilgang til actionfilm med masser af metajokes. Det er 2’eren ikke. Den er bare mere af samme skuffe. Filmen er dog overraskende rørende til tider, og særligt en scene med Wade og hans udkårne i en slags drømmehallucination med Aha’s Take On Me som soundtrack, går lige til tårekanalerne. Men bare rolig, det bli’r aldrig for corny og cheasy. Det giver faktisk mening. Man er i så godt selskab med Deadpool, også i 2. omgang, så de 2 timer filmen varer, flyver djævelsk underholdende afsted.

Deadpool 2 får 4 ud af 6 hamre: 

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.