De bedste krigsfilm gennem tiden – Top 30. del 3

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

5. Band Of Brothers (2001)
af bl.a. Tom Hanks, Steven Spielberg og Stephen Ambrose
(Ti afsnit, 9t.54min. i alt)

Sammenhold er livsnødvendigt under en krig.

Hvis du ved at din sidemand vil gå i døden for dig, så vil du højst sandsynligt gøre det samme for ham/hende.

We’re not lost, Private… we’re in Normandy.”

Richard Winters

Band Of Brothers er baseret på Stephen Ambrose’ biografi om det luftbårne Easy Kompagni i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig. Der er så mange mindeværdige karakterer, og heltemodige øjeblikke, og der er nogle virkelig fede krigsscener.

I miniserien kommer vi fra bootcamp til kz-lejr. Afsnittet, hvor de finder kz-lejren er iblandt de allerbedste TV-serie afsnit overhovedet. Det er så monumentalt vigtigt et statement de kom med der, og måske øjeblikket, der gav TV-serierne den endegyldige berettigelse, på lige fod med film.

Jeg har set miniserien ihvertfald ti gange, og jeg nyder stadig hvert et øjeblik af dette mesterværk.


4. Apocalypse Now (1979)
af Francis Ford Coppola
(2t.27min.)

En af de bedste (krigs)film, og en ægte milepæl i filmhistorien.

Apocalypse Now mænger sig som krigsfilm med mesterværker som Platoon, Brotherhood Of War og Gå Og Se på allerøverste hylde.

Det er et pletfrit værk, der altid minder mig om, hvor gode film der blev lavet engang.

Den er fra før Hollywood for alvor gik fra kvalitet til kvantitet.
Fyrre år gammel, ja, men stadig nyskabende og frisk.

Filmen er baseret på Joseph Conrad’ bog, Mørkets Hjerte. En klassiker i litteraturhistorien, og en bog der ligger meget højt på min personlige liste.

Den er trist og dyster som en kold og klam gråvejrsdag, men den rummer så ufattelig meget nerve og historie. Hver en scene er vigtig, hver en scene højner helhedsoplevelsen.

Cpt. Willard’ foruroligende odyssé i den vietnamesiske jungle er legendarisk, og meget atypisk for en krigsfilm – især på tidspunktet for filmens premiere og dens samtid. Det er nemlig ikke os-mod-dem, som i mange andre film i genren, men derimod kampen imod sig selv, og de dæmoner der følger i kølvandet på krig og rædsler. Det er fantastisk indrammet i Kurtz’ isnende monolog:

“I’ve seen horrors… horrors that you’ve seen. But you have no right to call me a murderer. You have a right to kill me. You have a right to do that… but you have no right to judge me…..”.

Det er en rystende fortælling om krigens indvirkning på folk, hvordan den piller mennesket fuldstændig fra hinanden, og genskaber det i en sløret, smadret og uhyggelig tåge.

Martin Sheen’ stenede fortællerstemme, giver hele filmen en dronende klang.

We train young men to drop fire on people, but their commanders won’t allow them to write “fuck” on their airplanes because it’s obscene!”

Apocalypse Now rummer min favoritsekvens i filmhistorien:

Ride Of The Valkyries.
Kilgore’ helikopterangreb og udslettelse af en hel landsby til tonerne af Wagner.

Dette totale amokløb – fordi der er et godt surfspot ved stranden – opsummerer filmen ret præcist.

Det er galskab og vanvid i fuld flor, og det er en sekvens, der altid flår mig op af sædet.
Æstetikken i hele angrebet er dybt imponerende, og ægtheden i hver scene ophøjer det hele til et nærmest uopnåeligt niveau.

Jeg vil mene, at dette er det ypperste indenfor filmhåndværk.


3. Platoon (1986)
af Oliver Stone
(2t.)

Den her rammer mig altid lige i fjæset.

Oliver Stone’ brutale skildring af fodtudsernes virkelighed, under Vietnamkrigen, er så godt fortalt.

Krigens helvede bliver skåret ud i pap, men det bliver aldrig simpelt i hænderne på verdens mest USA-kritiske (amerikanske) instruktør.

Death? What do you all know about death?”

Sgt. Barnes

Filmens hovedperson, Chris Taylor – Charlie Sheen i sin glansrolle – er fanget imellem to mænd, eller måske rettere to sider af menneskets natur og sind.

Willem Dafoe’ bundærlige og altopofrende Sgt. Elias, og Tom Berenger’ ondskabsfulde sadist, Sgt. Barnes. Taylor sympatiserer med Elias, men må også se i øjnene at krigen får afstumpetheden og ondskaben til at vise sig hos enhver – ingen kan se sig fri for at blive ramt og manipuleret af krigens barske realiteter, ingen kommer fra Vietnam med ren samvittighed.


2. Grave Of The Fireflies (1988)
af Isao Takahata
(1t.29min.)

Jeg har været inde over denne film på tidligere lister, men jeg kan jo altså ikke rigtig komme udenom den her, vel…

“Why do fireflies have to die so soon?”

Den kan ikke roses nok, så vil prøve med en anden vinkel:

Hvad gjorde den ved mig, og hvorfor.

Håndværket kan man ikke sætte en finger på, det er upåklageligt.

Tegningerne, manus, handling, spændingskurve, you name it, det er fuldstændig fabelagtigt!!

Det er kort og godt en af de fem bedste film nogensinde – i min bog.

Filmen fortælles ud fra to børns perspektiv, og det giver den et lettere barnligt og naivt præg – ligesom det skal være.

De prøver at overleve i det krigshærgede Japan i 1945, men forståelsen for krig og død er svær. Det er en abstrakt størrelse for en 14 årig dreng og hans lillesøster på 4.

Storebror forstår alvoren, men skal samtidig prøve at skjule sandheden for sin lillesøster…

Det er en tæt på umulig opgave for drengen, men han er virkelig mentalt stærk, og har ligeledes et stærkt bånd og en ubrydelig kærlighed til sin søster.

Dette er med til at holde dem “oven vande” for en stund…

September 21, 1945… that was the night I died.”

Jeg græder sjældent til film, men her måtte jeg kapitulere betingelsesløst, og bare give los.

Smæk den på, og forvent en film, der gør lidt ekstra.

Forvent en film, der på én gang gør ondt, betager, og sætter følelsesregistret på prøve.

Grave Of The Fireflies er et mesterværk, og har som sagt, selvfølgelig en plads på min top 10 over alletiders bedste film!


1. Brotherhood Of War (2004)
af Je-kyu Kang
(2t.20min.)

Den bedste krigsfilm nogensinde!

Sydkoreansk mesterværk, der fejer ALT andet i genren af bordet, bør ses af alle der elsker krigsfilm, og film i det hele taget.

Det er så realistisk, så råt, og så godt lavet.

Krigsscenerne heri er fabelagtige, og de rummer en voldsomhed jeg ikke har set mage til. Tænk landgangsscenen i Saving Private Ryan, og giv den så lige et nøk op. Der bliver ikke sparet på eksplosioner og krigsaction, men Brotherhood Of War rummer også en rigtig fin historie, der rusker i følelserne – ja filmen er faktisk drivende sentimental, men uden at blive klæg – og den fokuserer på hovedkarakterernes menneskelige udvikling, midt i krigshelvedet.

Altsammen sovset ind i utallige, vanvittigt fede krigssekvenser, der ikke lægger fingrene imellem!


Vi runder af:

Det har været en fornøjelse at nørkle rundt med denne liste.

Det vil altid være en smagssag med sådan en liste her.

“Hvad skal med”?
“Hvor skal de forskellige film placeres”?
“Hvorfor er den film ikke med”, osv…

Der er så mange gode film, og der må udelades nogle af de helt store kanoner.

Flere af filmene på selve listen, samt iblandt boblerne ville være placeret noget anderledes, hvis det var de bedste film, jeg skulle rangere. At en film som Deer Hunter er placeret så langt nede på listen er udelukkende fordi krig kun er et sekundært element i filmen. Det er en krigsfilm, men i langt højere grad et fantastisk drama.

Endnu engang har det været en fornøjelse at skrive og skyde en liste afsted til jer.

Jeg håber i har nydt læsningen, og fået noget ud af det skrevne?!

Herunder får i alle de film, der var med i overvejelserne til listen.

Derudover er der en masse krigsfilm, der ikke blev taget i betragtning, fordi de ikke er ret gode, dem må i tænke jer til.

I am Gunnery Sergeant Hartman, your senior drill instructor. From now on you will speak only when spoken to, and the first and last words out of your filthy sewers will be “Sir”. Do you maggots understand that?”


Boblere:

En Dødsdømt Flygter
Ballad Of A Soldier
Patton
Generation Kill (TV-serie)
Slaget Om Algier
Beasts Of No Nation
The Pacific (TV-serie)
Generation War/Unsere Vater, Unsere Mutter (TV-serie)
Front Line
Stalingrad
Black Book
Inglorious Basterds
Dunkirk
Under Sandet
No Mans Land
Sarajevo
Mandariner
De Vilde Gæs
Kellys Helte
Det Beskidte Dusin
Telemarkens Helte
Panserslaget I Ardennerne
Broen Ved Arnhem
Broen Ved Remagen
De Kaldte Os Helte
Broen Over Floden Kwai
Battleship Potemkin
Flowers Of War
Fury
Operation Valkyrie
Operation Finale
13 Hours
Zero Dark Thirty
Letters From Iwo Jima
Flags Of Our Fathers
Windtalkers
Tears Of The Sun
Stalag 17
The Big Red One
The Longest Day
Navarones Kanoner
Styrke 10 Fra Navarone
Zulu
Ørnen Er Landet
1917
Hamburger Hill
City Of Life And Death
Salvador
Krigen
9 April
The Killing Fields
Prinsesse Mononoke
We Were Soldiers
Braveheart
Livet Er Smukt
The Immitation Game
Darkest Hour
The Patriot
Good Morning Vietnam
Glory
Three Kings
Rom: Åben By
Hotel Rwanda
Lawrence Of Arabia
The Great Escape
Defiance
Enemy At The Gates
Empire Of The Sun
Thin Red Line
The Train
Drengen I Den Stribede Pyjamas
Flammen Og Citronen
The Captain
All Quiet On The Western Front (remake)

Seneste

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre