De Bedste Julefilm (Top 10)

René

René

Julen varer længe, koster mange penge.

af René Buchtrup

Det gamle citat fra “Højt Fra Træets Grønne Top” er stadig højaktuelt i 2018, hvor julen næsten ruinerer danskernes økonomi. En forbrugsfest uden lige. Selvom vi er begyndt er sætte spørgsål ved de store udgifter i årets sidste måned, kan vi måske sætte fokus på én af de allervigtigste ting i den gamle, kristne højtid: være sammen med folk man holder af.

Hvad er bedre (udover den lækre juelmad, selvfølgelig) end at hygge i juleferien med en god julefilm? Sådan én hvor folk virkelig kommer hinanden ved. Hvor man oplever karakterer i udvikling, hvor de lærer at tænker på andre end dem selv. Film som taler til hjertet.

Jeg har kastet mig ud i den svære opgave at lave en Top 10 over de bedste julefilm. En mission som undertegnende ikke forventer at blive mødt af mennesker som er fuldstændigt enige. For alle har jo deres julefavoritter.

På listen er der alt fra sukkersøde crowdpleasers, til de sjove og så til de mere grovkornede. Derfor er det vigtigt at understrege at jeg har sat en aldersgrænse, samt stikord på hver film, så man ikke er i tvivl om hvem filmen er lavet til og hvad der foregår i den.

Rigtig god (jule)læselyst:

10. Love Actually (2003)  

Aldersgrænse: A for alle – keywords: voksne, romantik, kleenex

Kvindernes christmas guilty pleasure. Og (måske) også min.

Alle bliver ramt at kærligheden i London og skæbner flettes sammen i Richard Curtis’ nyklassiker indenfor scorefilm i julesæsonen. Det er nemt at pege på hvad der ikke virker i filmen og dens uforudsigelighed, men den lever højt på humør og charme, og et skønt ensemble af skuespillere som giver deres karakterer så meget overskud, kant og karisma, så julefreden i den grad sænker sig.

9. The Nightmare Before Christmas (1993)

Aldersgrænse: 7 – keywords: gru, dukkefilm, Tim Burtonsk

Filmen som alle forbinder med Tim Burton, er faktisk kun skrevet af Tim Burton, ikke instrueret. Men hans særlige blik på skæve karakterer, hyggelig uhygge og en helt særlig stemning, er der lagt op til én af de store eventyr, dog kun fortalt på 75 minutter. Alene tanken om en græskarmand, som skræmmer folk,  der ender med at kidnappe julemanden, er vidunderlig, og i det hele taget er det bare en film der bugner af overskud.

8. Home Alone (1990)

Aldersgrænse: 7 – keywords: familie, hygge, Tom & Jerry-vold

Filmen de fleste vil nævne hvis man tvinger dem til at vælge én julefilm. Jeg har selv set den mindst 10 gange og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal se filmen om drengen Kevin som fejlagtigt bliver efterladt alene hjemme og på bedste vis må forsvare sit hjem fra et par dumme (og noget uheldige) indbrudstyve.

De stakkels indbrudstyve får bl.a. strygejern i hovedet, får elektrisk stød og glider ned af trapperne, så de i teorien ikke burde rejse sig op igen. Men hey, det er jo kun jul en gang om året og Kevin skal forsvare sin families hus.

7. Elf (2003) 

Aldersgrænse: 7 – keywords: fjollet, sirupssødt, feel-good

Hvis ikke “Elf” havde comedy-stjernen Will Ferrell i hovedrollen, ville den film sikkert have været en nederdrægtig størrelse. Men, Ferrells komiske talent slår ikke fejl i rollen som den bundnaive og på grænsen til i øretæve bydende alf (som egentlig bare er et menneske) som tager til New York for at finde sin biologiske far. 

Filmen er plat, cheasy, dum, lam og samtidig helt uimodståelig. En hjertevarm film for (næsten) hele familien som man ikke kan andet end af holde af.

6. Bad Santa (2003)

Aldersgrænse: 11 – keywords: antijulefilm, politisk ukorrekt, sort humor

Hvis du allerede er nået til grænsen for hvor mange søde julesager du kan proppe ned i svælget, så er der gode nyheder: Bad Santa er i byen!

Mage til sorthumoristisk og underspillet komedie skal man lede længe efter. Den altoverskyggende hovedrolle spillers af Billy Bob Thorton som svindleren Willie, der efter et mislykket røveri ender med at kidnappe en 8-årig dreng. 

Julen har sjældent flydt med så meget spiritus og Billy Bob shiner i rollen som drukmås og hvis du er til en film som tager stygt pis på alle de sentimentale julefilm, er denne film lige noget for dig!

5. Miracle On 34th Street (1947)

Aldersgrænse: 7 – keywords: sort/hvid, oldschool, hjertevarme

Den tredobbelte oscar-vinder fra 47′ står i dag stadig som én af julens helt store klassikere. Den blev genindspillet i 1994, men den go’e gamle er nu stadig den bedste.

Julemanden findes og han arbejder i et stormagasin. Altså indtil den dag han skal skal bevise det. Både overfor en lille pige, men også for retten, så han ikke erklæres for sindsyg.

Selv et hjerte af is ville smelte med denne hjertevarme sag og julen ville blive reddet.

4. National Lampoon’s Christmas Vacation (1989)

Aldersgrænse: 7 – keywords: familie, kaos, traditioner

Ja, for en gang skyld hælder jeg mere til den danske oversættelse af filmen end den originale. “Fars Fede Juleferie” blev skrevet af instruktør og manuskriptforfatter og han havde en særlig evne til at kreere værker om mænd der, med de allerbedste intentioner, fejlede alligevel. 

Kære Clark (Chevy Chase’ glansrolle) gør hvad han kan, og grueligt meget skal patriarken igennem, for til sidst at fejre jul. 

Det brogede og herlig persongalleri i filmen er prikken over i’et og vi forstår til fulde Clarks frustrationer over dem alle, bl.a. hans sjofle fætter Eddie som i den grad formår at skubbe til julefreden.

3. The Muppets Christmas Carol (1992)

Aldersgrænse: 7 – keywords: humbug, dukker, juleånd

Juleånd kan forstås på to forskellige måder i denne sammenhængen:

  1. som en fælles måde at se det gode ved julen på
  2. de juleånder som hjemsøger den vrisne julehader Scrooge

Michael Caine spiller hovedrollen selv og han gør det (som altid) godt i én af de mest hjertevarme, hyggelige og sjove udgaver af den klassiske Dickens fortælling, om den gamle mand som skal lære hvad julen egentlig handler om.

For “..Christmas Carol” er fyldt med moralske pointer, uden at det på nogen måde bliver overdrevnet eller smurt for tykt på. Der balanceres nemlig konstant mellem det søde, det musikalske, det spændende og det rørende. Charmerende er samtidig også én af tillægsordene i sammenhængen, for de kære finurlige Muppets er selvfølgelig ikke til at stå for, når de varmer det iskolde julehjerte op på sure Scrooge og gør alle os tilskuere i den helt rigtige julestemning.

2. Die Hard (1988) 

Aldersgrænse: 15 – keywords: action, terror, julerædsel

Den er tidligere blevet nævnt her på siden som én af de bedste actionfilm fra 80’erne. Den er egentlig også én af de bedste of all time i filmhistorien. Selvfølgelig er det også én af de allerbedste julefilm.

Historien om politibetjenten John McClane, som egentlig bare gerne vil hjem og fejre jul med familien, men bliver “tvunget” til at gå i aktion mod en hel bande kriminelle i et højt tårn, er legendarisk. 

Den perfekte actionfilm som har det hele: dejlig, tør humor, kvikke one-liners, herlige, karismatiske karakterer, tonsvis af fed action, den perfekte filmskurk OG masser af julestemning.

Der er ikke et øje tørt (eller måske er det bare mig der får røde øjne her) når McClane og sergent All Powell på rørende vis kommunikerer med hinanden gennem radioen. McClane i tårnet og sergenten på gaden. Den særlige kemi der er mellem de to er enestående. Manusset er skarpt skåret og der er dømt bromance så det batter, der bl.a. topper i den rørende “I shot a kid. He was 13 years old”-sætningen. 

Julen bli’r, selvfølgelig reddet af the cowboy John McClane som sørger for at stoppe Hans Gruber og co.

  1. It’s A Wonderful Life (1946) 

Aldersgrænse: 7 – keywords: gode gerninger, engle, kleenex

Frank Capras juleklassiker står stensikkert også øverst på listen selv om hundrede år. Hvorfor? Fordi dens historie er tidløs og fordi den for alvor kan lære os alle hvad det essentielle ved julen er.

Den gode mand og familiefar George Bailey (James Stewart) er gået fallit og overvejer at tage sit eget liv, juleaften. Men selvfølgelig skal han blive klogere på hvad hans liv og hans uselviske væsen har gjort for menneskene omkring ham. For med en engel til undsætning, er der ingen grænser for hvad det ikke kan ende med.

Alt spiller så engelene synger (ja, hø hø, beklager) i den sort/hvide perle som måske set ovenfra ser gammeldags ud. Det er den måske også, for laver man overhovedet sådan nogen film mere? Mit umiddelbare svar er nej. Desværre.

Vær klar til en stor klump i halsen og våde tudeøjne, for intet andet end ren film(jule)magi har vi med her at gøre.

Rigtig god fornøjelse med (alle) filmene og rigtig glædelig jul 🙂

Boblere (her er det film som var lige ved at at komme med på listen):

  • Home Alone 2: Lost In New York
  • Trading Places
  • Miracle on 34th Street (1994-udgaven)
  • How The Grinch Stole Christmas
  • A Christmas Carol (2009-udgaven)

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.