De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

René

René

7. Casino (1996)

Instruktør: Martin Scorsese

Andreas skriver:

Goodfellas er en af de bedste film nogensinde, men på nogen punkter synes jeg faktisk Casino overgår den.

Den er et større og mere ambitiøst værk, og Scorsese lykkes til fulde med sin vision (altså det gør hsn i den grad også i Goodfellas). Hans portræt af den benhårde og ondskabsfulde verden omkring casinoerne i Las Vegas slår satme hårdt. Træmanden, Ace Rothstein (De Niro er fandme sej forsøger at styre kasinoerne med hård hånd, alt imens han skal have hånd i hanke med hans galning af en barndomsven, Nicky Santoro.

Santoro er Joe Pesci for fulde gardiner, og jeg synes faktisk han er ligeså god her som i Goodfellas.

Casino er en film der kan nydes igen og igen, oh hey; Sharon Stone blev dælme snydt for en Oscar her!! Hold nu kæft hun er vild!

Bedste replik: “In Vegas, everybody’s gotta watch everybody else. Since the players are looking to beat the casino, the dealers are watching the players. The box men are watching the dealers. The floor men are watching the box men. The pit bosses are watching the floor men. The shift bosses are watching the pit bosses. The casino manager is watching the shift bosses. I’m watching the casino manager. And the eye-in-the-sky is watching us all.”

6. Road To Perdition (2002)

Instruktør: Sam Mendes

René skriver: 

Vi er der på listen, hvor det for alvor spidser til. Hvor giganterne kæmper for at være i toppen. Road To Perdition vil jeg betegne som en nyklassiker inden for genren, og ligesom med Donnie Brasco, er det en film med en stort hjerte bankende i en ellers iskold og kynisk gangsterverden.

Tom Hanks spiller gangsteren Michael O’Sullivan, der mister sin ene søn og sin kone. Sammen må han flygte med sin anden søn,- væk fra hans tidligere boss, John Rooney (Paul Newman) for at overleve. Dette bliver startskuddet til en roadmovie, som spreder sig ud som en storladen skæbnefortælling, der er umulig at ryste af sig. Hanks er mere hård i filten, end han nogensinde har været (det klæder ham!) og Newman takker af (hans sidste rolle inden hans død) med en kysk gangsterboss-rolle. Instruktør Sam Mendes har skabt én af de flotteste og mest rørende gangsterfilm nogensinde.

5. Miller’s Crossing (1990)

Instruktør: Joel og Ethan Cohen

René skriver: 

Er dette Brødrene Cohens bedste film? Hvis I spørger undertegnede, så er svaret JA. Drop No Country.. og Fargo. Dette er den bedste! Hvorfor? Fordi den rummer alt hvad en fantastisk Coen-film nu skal have: den særlige, underspillede og tørre humor, de smukkeste billeder, den fantastiske, kringlede historie, skuespilpræstationer i verdensklasse og et soundtrack ud over det sædvanlige. Dødens Ekko, som den hedder på dansk, har det hele, og så en sjat mere til.

Jeg vil ikke gå i så mange detaljer om historien, udover at foregår i 30’erne og handler om en irsk gangster og hans kompagnon, Tom. Sidstnævnte har en svaghed for alkohol og skylder penge væk, og snart står han til at likvidere en mand, for at bevise sit værd for en anden gangster.

Som altid i Cohens fantastiske filmuniverser er der en perfekt balance mellem det gravalvorlige og det humoristiske og med Miller’s får vi serveret en gangsterfilm, som på den ene side er neglebiddende spændende og samtidig hysterisk morsom. En genistreg af en film, og som med prikken over i’et har en særlig scene i en skov, hvor en hat svæver rundt, som var den pustet afsted af selveste Gud den Almægtige. En ikonisk scene, i en formidabel film.

Bedste replik: “I’d worry a lot less if I thought you were worrying enough” (Tom)

4. Scarface (1983)

Instruktør: Brian De Palma

Andreas skriver:

Brian De Palma dansede fræk tango med Al Pacino på dette dystre mesterværk. 

En ægte 80’er basker med Giorgio Moroder’s besættende score, og Al Pacino’s fabelagtige præstation i hovedrollen, som helt store højdepunkter.

Historien om det korrumperede og dybt ubehagelige menneske, der med et hjerte af guld, fanger vores opmærksomhed, og drager os ind i en mørk og morderisk verden er ganske enkelt en stor filmisk oplevelse.

Tony Montana’s opstigning og bratte fald er en rystende oplevelse, men en du ikke kan få øjnene fra.

Jeg har set denne film flere gange end nogen andre på listen, og bliver sgu egentlig aldrig træt af at se Pacino folde hele talentet ud som Tony Montana.

Bedstereplik: “You wanna fuck with me? Okay. You wanna play rough? Okay. Say hello to my little friend!” (Tony Montana)

3. Godfather II 

Instruktør: Francis Ford Coppola

René skriver: 

Hvem sagde verdens bedste efterfølger? Ifølge verdens filmnørder og filmkritikere er Godfather 2 den bedste, og muligvis bedre end etteren! Den lader vi stå et øjeblik og koncentrerer os om filmen, som stadig er den eneste 2’er som nogensinde har vundet en Oscar for Bedste Film.

Vi skifter mellem to tidsperioder i filmen. Vi følger den unge Vito Corleone, der i begyndelsen af 1900-tallet flygter fra Sicilien til New York, da han familie er blevet myrdet. Dernæst ser vi hvordan han er med til at starte forbrydersyndikatet op i Little Italy. Og så er er vi i 1950’erne, hvor hans voksne søn, Michael nu er blevet familiens overhoved, og hvordan vi ser ham kæmpe mod andre familier om magten i den kriminelle underverden.

Coppola havde et langt større budget til Godfather 2, og det kommer så sandelig til udtryk i denne overdådige efterfølger, som er flottere og større end forgængeren. Men aldrig på noget tidspunkt mister den fokus. Det menneskelige forfald er i centrum, og Pacino giver en performance of a lifetime som gangsteren i ondskabens afgrund.

3 timer og 22 minutter flyver afsted, som var det en knipsen med fingrene. Godfather 2 er rendyrket gangsterepos af allerbedste skuffe. 

Bedste citat: “I know it was you, Fredo. You broke my heart. You broke my heart” (Michael Corleone)

2. Godfather (1972)

Instruktør: Martin Scorsese

Andreas skriver:

Muligvis det største og mest hyldede værk på listen.

Francis Ford Coppola’s mesterværk fra 72 holder den dag idag, 50 efter biografpremieren.

Det er et kunstværk, ligeså neget som det er en film.

Marlon Brando i en af sit livs roller, stråler som Godfather for Corleone-familien. Han skal holde styr på sine børn – målrettede Michael, skvattede Fredo, hårdtprøvede Connie og voldsparate Sonny, samt sørge for, og hjælpe byens borgere (ret beset slå ihjel for en sag).

Jeg bliver lige imponeret hver gang jeg ser den. Et tidløst stykke regulær kunst!

Lyt engang til Nino Rota’s magiske score, det er et af de bedste af sin slags overhovedet. Hvem kan ikke nynne temaet?

Bedste replik: “Only don’t tell me you’re innocent. Because it insults my intelligence and makes me very angry” (Michael)

1. Goodfellas (1990)

Instruktør: Martin Scorsese

René skriver:

Hvor skal jeg starte henne, for at forklare hvorfor netop Goodfellas er øverst på skamlen over de allerbedste gangsterfilm nogensinde? 

Hvis du ikke har set filmen (hvad laver du dog menneske, kom i gang, NU!!!) så er du måske en smule uforstående. Men hvis du har (thank god), så tænk på introen som det første. Den hvor Henry, Jimmy og Tommy kører rundt med en fyr i bagagerummet, som de tror er død. Da han stadig trækker vejret og laver lyde, stopper de op og sørger for at hans dage er talte. Vi taler adskillige knivstik og skud, og efterfulgt af et citat, som alle dage vil kandidere som det bedste citat en film, overhovedet. 

Det hele handler om den unge Henry Hill (Ray Liotta i hans livs rolle) der kæmper, fighter og kravler sig højere og højere op i hierarkiet i en magtfuld og til tider skræmmende gangsterverden. Men fra toppen, så er der kun en vej, og det er ned. Snart står den unge mand med lort til halsen, og står i en position, hvor eneste udvej, er at samarbejde med FBI, for at nedlægge det syndikat han har knoklet og svedt blod og tårer for i årtier. 

Scorsese har aldrig lavet en bedre film end netop Goodfellas. Dette er gangstergenrens bedst instruerede, flottest fotograferede og den med de mest intense skuespilpræstationer. Intet er overladt til tilfældighederne. Et overflødighedshorn af drama og nervepirrende spænding for alle pengene. Kort sagt,- verdens bedste gangsterfilm. 

Bedste citat: “As far back as I can remember, I always wanted to be a gangster” (Henry Hill)

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!