De Bedste Gangsterfilm – Top 21 – Del 1

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Gangstergenren er en genre, der bliver ved med at fascinere, og på samme tid er den skræmmende. 

På den ene side er der jo nogle helt formidable film, men på den anden side er det jo nogen ubehagelige mennesker vi sidder og rooter for.

Henry Hill, Vito Corleone, Michael Corleone, Ace Rothstein, Tony Soprano og Tommy DeVito er jo langtfra Guds bedste børn, men de er enten elskelige eller vildt fascinerende.

Men de allerbedste gangsterfilm rækker længere end blot fascinationen og viser eksempler på mennesker, som har lagt etik og moral til siden, og som har dedikeret deres liv til en helt særlig levevej. 

De stærkeste skildringer viser de, på overfladen, hårdkogte og brutale mænd, der indeni koger og prøver at gøre det rigtige, for deres familie og venner. Koste hvad det vil i et blodbad af lig og kugler. 

Det har bestemt ikke været nemt at kreere denne liste og flere storværker et blevet sorteret fra i processen. Men vi giver jer her vores bud på de bedste gangsterfilm i filmhistorien. 

Jeg lavede en liste for lang tid siden – en Top 10. Nu er vi gået sammen, og har kreeret en længere liste.

Her er René og Andreas’ Top 21.

Rigtig god fornøjelse med listen. 

21. King Of New York (1990)

Instruktør: Abel Ferrara

Andreas skriver:

Christopher Walken brillerer i denne stærkt undervurderede film af ligeledes undervurderede Abel Ferrara.

Han har skruet et medrivende og effektivt gangsterdrama sammen, der godt kan bide skeer med de store. 

Walken viser sit overskud som skuespiller, sin iskolde persona på lærredet, og spiller narkogangsteren Frank White, der skal genfinde sin plads på toppen af hierakiet i narkoverdenen efter en lang fængselsdom. 

Der er mange ligheder med Carlito’s Way, som desværre også er gået et stykke under radaren. 

White vil have kontrollen over byen, og samtidig give en masse penge til godgørende formål i hans gamle hood.

Selvom han har hjerte af guld, så er han stadig en kynisk dræber. Det er ikke nemt at være gangster, og prøve at skrue ned…

Bedste replik:

“From now on, nothing goes down unless I’m involved. No blackjack no dope deals, no nothing. A nickel bag gets sold in the park, I want in. You guys got fat while everybody starved on the street. Now it’s my turn.”

20. Lock, Stock And Two Smokin’ Barrels (1998)

Instruktør: Guy Ritchie

René skriver:

Man kan diskutere om den kære Guy nogensinde ville (op)finde sin kække instruktør-stil, hvis ikke det var for en vis Quentin Tarantino. Men, det han gør i Lock, Stock.. er bare så blæret, overskudsagtigt og overdrevent fedt, så man blot må klappe sig selv i hænderne. 

Et par gode venner, en masse penge og en snedig plan. Det er britisk svindlerkomedie, når det er allerbedst og den bugner af fortællerlyst og visuelt overskud. Man kan tydeligt mærke hvor meget skueskuespillerne slapper af i selskab med hinanden og giver den hele armen. Forvent ikke et storladent drama, men “bonderøvsaction” for alle pengene. Ment på den allerbedste måde!

Bedste replik:

“A minute ago this was the safest job in the world. Now it’s turning into a bad day in Bosnia” (Soap)

19. A Bittersweet Life (2005)

Instruktør: Jee-woon Kim 

Andreas skriver:

Sydkoreansk voldsballet!

A Bittersweet Life er stor filmkunst, og intet mindre end en af de bedste og mest medrivende film jeg har set de sidste tyve år. Det hænger sammen med dens brug af ultravold ud fra en kunstnerisk vinkel, dens kompromisløshed, og dens brug af billeder og musik som filmisk kollage til den effektive handling.. Der er en mening med galskaben, og detaljerne fås nærmest ikke bedre end her.

Når du som mafiabossens højre hånd trodser dine direkte ordrer, så ender det selvfølgelig med, at du får nogle ubehagelige typer på nakken. Vores hovedkarakter Sun-woo (spillet af en af den dygtigste sydkoreanske skuespillere,  Lee Byung-hun) har til gengæld nogle særdeles effektive skills, som han iskoldt bruger mod sine fjender.

Bedste replik:

“You can do a hundred things right, but it takes only one mistake to destroy everything.” 

18. Mean Streets (1973)

Instruktør: Martin Scorsese

René skriver:

Det var her det hele startede, Hvert fald når vi snakker mesterlige Scorsese og hans mange, legendariske gangsterfabler.

Filmen om inkassatoren Charlie Ceppa (Harvey Keitel), som arbejder for hans big shot-onkel i Little Italy, med hans psykotiske kammerat, Johnny Boy (Robert De Niro) på slæb, er kort sagt formidabel. Det emmer af rå realisme, og gaden uden nåde (som den danske oversættelse på filmen hedder) rammer spot on. Mean Streets rammer hårdt, fordi den er nærværende og karaktererne føles ægte. Og hvem kan glemme De Niros præstation (én ud af mange geniale præstationer i en Scorsese-film)

Bedste replik:

“You don’t make up for your sins in church. You do it in the streets, you do it at home. The rest is bullshit and you know it” (Charlie) 

17. Snatch (2000)

Instruktør: Guy Ritchie

René skriver:

i 98’ gjorde han debut og i 2000 sparkede han døren ind med hans bedste, sjoveste og vildeste film. Om en pengetransport der bliver røvet, og den kædereaktion af begivenheder den sætter i gang!

Muligvis fuldstændig, unødvendig kompleks og kompliceret, men i den grad også en stor del af charmen i Ritchie hænder. At se ham forme det mærkværdige gangster-puslespil, hvor det faste slæng, Jason Staham og Vinnie Jones render rundt og gør hvad de skal, men særligt Brad Pitt (i én af hans sjoveste roller til dato, som fuldstændnig uforstående sigøjner) er en stor fornøjelse. 

Bedste replik:

“So, you obviously the big dick. The men on the side of ya are the balls. Now there are two types of balls. There are big brave balls, and there are little mincey, faggot balls” (Bullet Tooth Tony)

16. The Irishman (2019)

Instruktør: Martin Scorsese

Andreas skriver

Efter Scorsese i mange år syltede gangstergenren, for at hellige sig andre projekter og genrer, vendte han tilbage til det han nu engang gør bedst – af alle!

De Niro, Pesci, Pacino, Keitel, Bobby Cannavale, Anna Paquin, Stephen Graham, Jesse Plemons osv. En imponerende horde af bedende undersåtter, gør The Irishman til en film, der er tæt på et regulært mesterværk.

De Niro’s Frank Sheeran er hitman for mafiaen, og ender med at spise brød med de helt store indenfor den organiserede kriminalitet. Hans venskab med fagforeningslederen Jimmy Hoffa (Pacino) er omdrejningspunktet.

De to aldrende mesterskuespillere spiller så fuglene synger, og samtlige andre omkring dem følger trop. Der er i den grad liv i alle de gamle dinosaurer!

Bedste replik:

“You’re late!”

14. Public Enemy No. 1 (del 1 og 2)

Instruktør:

René skriver

Da Andreas og jeg skulle i gang med at skrive denne gangster-liste, opdagede jeg at vi havde glemt en film. Nej, egentlig to. Og det var en fatal fejl, vi umuligt kunne ignorere. 

For de to franske (sammenhængende) mesterværker, Public Enemy No.1, del 1 og 2, er klassisk rise and fall of a gangster og er lige dele skræmmende og underholdende, så man kun kan klappe i sine små hænder af glæde. I filmene, som er baseret på virkelige hændelser, følger vi den franske gangster, Mesrine, som på tyve år går fra at være en small time crook, til den største i europa, overhovedet. Vincent Cassels præstation som Mesrine er noget af det bedste jeg nogensinde har oplevet på film og tv, og hvis man tvivler på mandens (skuespil)talent, så er her filmene, der kan få alle skeptikere vendt. 

Bedste replik:

“I don’t like the laws and I don’t want to be a slave of a alarm clock my whole life” (Mesrine)

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!